Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Analyse: Frederik Birk som trænerløsning - Handlefrihed til en ny sportsdirektør

 
Brøndby står uden permanent cheftræner og sportsdirektør, hvilket gør Frederik Birk til en sandsynlig midlertidig løsning frem til sommeren 2025. Dette valg kan sikre kontinuitet og tid til strategisk planlægning, men rejser spørgsmål om klubben har handlet i rettidig omhu i efteråret ovenpå fyringen af Carsten V. Jensen.

    • Kasper Pedersbæk
      26. december 2024 - Klokken 08:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    26. december 2024 - Klokken 08:00

Brøndby har stået uden en permanent cheftræner siden Jesper Sørensen blev fyret fra jobbet i ugen op til vinterpausen. Han blev ansat i januar 2023, og to år senere står Brøndby altså i samme situation forud for en opstart, hvor der skal findes en ny til posten.

Forskellen fra dengang til nu er, at Brøndby i skrivende stund heller ikke har en permanent løsning på posten som sportsdirektør. Carsten V. Jensen blev fyret i oktober 2024, og hvervet blev midlertidigt overtaget af Scott McLachlan.

To midlertidige løsninger til efterårets sidste kamp

Den tidligere assistenttræner under Jesper Sørensen, Frederik Birk, varetog stillingen på midlertidig basis til efterårets sidste opgave, pokalkampen på hjemmebane mod AGF.

Til 3point.dk udtalte den fungerende sportsdirektør Scott McLachlan tidligere på måneden om jagten på en cheftræner:

Der vil være en ny træner, når spillerne møder ind efter vinterpausen. Det er vores klare ambition og en åbenlys deadline.

Tiden snapper den sportslige ledelse i hælene, nu hvor kalenderen nærmer sig slutningen af december. Det taler for en løsning, som fans af Brøndby måske allerede kan begynde at forberede sig på: Frederik Birk bliver cheftræner for de blågule frem til sommer.

Argumenter for Frederik Birk som cheftræner.

Der er flere forhold, der taler for denne midlertidige løsning:

  • Sportsdirektørens mandat: Hvis en ekstern træner ansættes nu, vil det være den aktuelt fungerende sportsdirektør (Scott McLachlan), der står bag ansættelsen. En ny sportsdirektør vil dermed arve en træner, som ikke nødvendigvis passer ind i hans egne planer, hvilket kan skabe konflikter og ansvarspådragelse.
  • Tid til analyse: Ved at lade Frederik Birk fortsætte foråret ud får en tiltrædende sportsdirektør mulighed for at se situationen an, udføre en grundig analyse og tage beslutninger på eget grundlag fremfor at arve en flerårig trænerkontrakt.
  • Tidsmangel: Brøndby løber simpelthen tør for tid. Hvis der ikke står en træner klar til opstarten, vil det sende et signal om manglende overblik og katastrofal håndtering af situationen.
  • Kendte forhold: Klubben kender Frederik Birk og hans arbejdsmetoder. Han er allerede integreret i organisationen, og truppen kender ham ligeledes. Dette sikrer kontinuitet i arbejdet og kan minimere overgangsproblemer.
  • Mulighed for udvikling: En midlertidig ansættelse af Frederik Birk kan signalere, at Brøndby har tålmodighed og villighed til at bygge op omkring en ny og uerfaren træner. Hvis Birk opnår markant sportslig succes, kan han måske blive en permanent løsning.

Argumenter imod Frederik Birk som cheftræner.

Der er dog også klare ulemper ved at lade Frederik Birk tage ansvaret:

  • Manglende succes som assistent: Birk var en del af det setup, der ikke formåede at forløse efterårets potentiale, hvilket i sidste ende kostede Jesper Sørensen hans job.
  • Mangel på erfaring: Frederik Birk mangler cheftrænererfaring på seniorniveau og vil med det samme blive kastet ud i et af de mest eksponerede jobs i dansk fodbold. Forventningerne og presset vil være enorme.
  • Tvivlsom timing: Hvis Birk var det oplagte valg, hvorfor blev han så ikke udnævnt allerede, da Jesper Sørensen fik karantæne, og Birk fik ansvaret i de efterfølgende kampe? Det havde været en oplagt mulighed for at teste ham i rollen.
  • Signalværdi: Hvis Brøndby allerede havde øje på Birk som en mere permanent løsning, kunne klubben have truffet beslutningen og meldt det ud tidligere, hvilket ville have signaleret handlekraft og klarhed.

Problemstillingen

Den bagvedliggende problemstilling er fraværet af en permanent sportsdirektør. For personen, der skal tegne det sportslige billede i Brøndby, mangler ganske enkelt. Dette skaber en dobbeltudfordring:

Vil en ny cheftræner sige ja til stillingen uden at kende sin kommende sportsdirektør? Og vil en ny sportsdirektør omvendt sige ja til jobbet, hvis han arver en (nyansat) træner på en flerårig kontrakt?

Det mest sandsynlige scenario er derfor, at Frederik Birk bliver ansat på en kortere  kontrakt (frem til sommeren 2025?). Dette giver ro til, at en ny sportsdirektør kan placere sine brikker strategisk og arbejde ud fra et længere perspektiv.

Konklusion

Fans af Brøndby IF kan måske derfor begynde at forberede sig på, at Frederik Birk er manden med ansvaret på sidelinjen i foråret 2025. Selv hvis dette kun er en pragmatisk løsning, kan det give Brøndby den tid og fleksibilitet, der skal til for at opbygge en solid sportslig struktur. Spørgsmålet er dog, om dette valg i sidste ende vil bringe klubben tættere på at nå sine langsigtede mål, eller om det blot er et udtryk for at løse kortsigtede problemer, fordi sportsdirektøren ikke var på plads tidligere.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   25 dage siden   

  • Syntes det giver fin mening at Birk får den frem til sommer, så må vi se til den tid. At der endnu ikke er fundet en sportsdirektør er skidt, det virker ikke til at man havde en plan da CV blev fyret, syntes det er dybt mærkeligt.
    7 enige
     
    • @Joblar Præcis - ingen afløser klar umiddelbart efter fyringen af CV og heller ikke nu efter 3 mdr. Så krydre man det med en trænerfyring (som kræver en ny sportsdirektør at finde), og melder ud at der er en ny sportsdirektør den 24. December og ny træner 8. Januar.

      Nu står vi her den 26. December og ingen har meldt noget ud.

      Jeg har sku efterhånden svært ved at se hvad GFH egentlig bidrager med, andet end at gældsætte vores klub og destruerer vores vigtigste sportslige poster.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Joblar Brøndby navigerer jo desværre ikke rigtig efter planer eller strategier. Så meget har vi lært. GFH blev utvivlsomt taget på sengen da Fredberg trak stikket i processen. Herudover tror jeg personligt også, at der er gået cover my ass i rekrutteringsprocessen, dvs de enkelte involverede BIF repræsentanter tøver med at erklære deres uforbeholdne støtte til en kandidat, fordi det vil falde tilbage på dem hvis vedkommende viser sig at være et flop.
      2 enige
     
    • @Joblar engang var vi den lækre, unge kvinde, som alle ville danse med. Nu står vi som en uatraktiv 60årig på Damhuskroen og spejder forgæves efter en god fangst. Nogle sender lovende blikke til os, men lader sig forføre af andre, så vi nu i to måneder er gået alene hjem… Kom nu Mr. Charming!
      3 enige

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      25 dage siden   

  • Birk arver en stærk og dygtig trup, samtidig med at han har løsnet håndbremsen ved at bytte en stopper med en midtbanespiller.
    Jeg tror på succes i foråret med ham.
    6 enige · 3 god kommentar

  • Jeg får mere og mere fidus til Birk!

    Han kender klubben, han kender spillerne, han kommer med en fed energi.
    De 3 kampe han har haft det overvejende ansvar for, har set yderst lovende ud, giv ham frem til sommer.

    Tvivler på en hel ny træner der skal lære hele forretningen Brøndby if at kende, kan nå at præstere bedre end Birk, er selvfølgelig kun min formodning, men kør med Birk skal nok blive godt..

    -forza..
    8 enige · 1 god kommentar

---

  • Birk kan sagtens ende med at fortsætte, dog har det hele tiden været planen, at man ansætter en ny sportsdirektør, som så finder den rette træner. Det optimale vil være vedkommende får hele opstarten, men er den rette ikke på plads kan Birk sagtens stå i spidsen indtil “den rette” såfremt man ikke mener Birk er det står klar.

    Virker dog underligt at en ny sportsdirektør endnu ikke er ansat og kan kun betyde, at handlen med den man havde udset faldt igennem.

    1 enig

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Jeg ville ikke blive skuffet hvis Birk blev træner frem til sommer (i første omgang). Han virker utrolig talentfuld.
    Min bekymring går på truppen. Hvordan vil de reagere med en mulig midlertidig løsning? Vil de gå all-in på det, eller ville de ubevidst miste nogle procenter, fordi manden de skal imponere måske kun er der i 6 måneder?
    Der er en vis usikkerhed forbundet med det, og det tror jeg bare aldrig er helt sundt.
    Jeg kan dog sagtens følge ræsonnementet med at lade Birk forsøge at vise hvad han kan.
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • @Lasse P Vigtig pointe du har der, med om spillerne vil gå all in, hvis de ved det kun er midlertidigt!

      Peter Sørensen havde lidt samme pointe, omkring Jesper Sørensen og hans manglende forlængelse, og vores form nedgang..

      Men igen, David Nielsen kunne få Lyngby til at præstere på den præmis, og Køhlert har gjort det i Brøndby..
      3 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Peps
    • Peps
      Betalende bruger
        23 dage siden   

    • @Lasse P Birk viste mod AGF at han ikke er bange for at ændre på pladserne/spillerne, så er helt sikker på, at skulle der være nogle som ikke yder 100 % så ryger de på bænken.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • mimor1
  • mimor1   24 dage siden   

  • Husk at Birk styrede JS spillestil sammen med ham og virkede som om han havde samme mening om fodbold. JS har ofte sagt at de gör tingene sammen i trönerteamet.
    Derfor virker det også vanvittigt at tro det bliver anderledes. Hvis Birk også önsker det kedelige defensive tanke om fodbold, så er vi lige vidt.
    Vi skal have en trönersom tror på offensiv fodbold og gerne med pres. Det stod Birk og Jesper bestemt ikke får og hvorfor skulle det öndre sig. Det vil sige at Birk ikke var enig og en af grundende til at det aldrig fungerede optimalt.
     
    • @mimor1 Du så tydeligvis ikke pokal kampen mod Agf..
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • TRON
  • TRON   24 dage siden   

  • Det er en nobrainer at give Birk 6 mdr., med mindre man har et decideret es i ærmet.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Det ville sikkert være en fin idé at gå videre med Birk. Jesper Sørensen var en svag karakter med en billig fantasi som ikke kunne vinde knald eller fald-kampene.
    Det viste Birk han kunne med bravour mod Jesper Sørensens onde ånder/kældedægger AGF.

    Jeg er stødt ind i Birk og det møde bekræfter hvad jeg ellers har hørt og set om ham - han brænder for at få lov til at stå i spidsen for Brøndby og han har evnerne til at træne holdet og motivere.

    Men jeg er meget lunken på Henrik Hansen som eneste assistent i et halvt år frem. Der skal flere ressourcer til, fordi Birk har en lille baby og man kan som moderne virksomhed ikke satse det hele på at Birk kan stå til rådighed hver dag. Hvis konen og baby er syg, så bliver han sgu sikkert hjemme medmindre hele hans familie er til rådighed.
    1 enig · 2 god kommentar

  • Uche
  • Uche   24 dage siden   

  • Har nu læst indlæg og kommentarspor grundigt.
    @ Kasper Pedersbæk - Jeg er stort set enig i dine argumenter for og imod FB, dog det første punkt i argumenter imod, der har jeg meget tvivl om hvor meget FB, havde at sige i det træner kontor, FB blev jo ansat som assistent under NF, og var derfor ikke JS's mand det er HH til gengæld. Måske af samme grund søgte MR væk fra Brøndby.

    Hvis JS's kommunikation til spillere og assistenter var som den var til pressen, svag, så kan man være nok så faglig dygtig til sit job, men kan man ikke få fagligheden ud over kanten så hjælper den faglighed ikke meget. I hans afskeds interview på 3point, siger han selv at når de her i efteråret 2024 fik kniven for struben, så leverede spillerne, den sætning får mig til at tro at omklædningsrummet ikke var hans, men dette var et lille sidespring.
    Kigger man på FB's kommunikation, når man ser bort fra spinnet, 3 pizzaer osv., virker den helt klar og tydelig, og når man på 3 træningspas kan ændre til 4 back kæde og samtidig få hele holdet til af fungerer, så kan man et eller andet. Jeg tror at han med sin klare kommunikation, bedre kan få spillere med. Der er også nogle der sætter ? tegn ved cv, et uprøvet blad, her nævner jeg lige Matthias Jaissle der ligeså uprøvet kom til RB Salzburg,
    og førte dem til CHL gruppespil. Personligt tror jeg ikke at alder og/eller CV, har den store betydning, det er mere om man kan omsætte viden/kunnen til handling, og det beviste han til fulde i pokalkampen mod GF.
    Selv har jeg stor tiltro til FB, og håber han får en 6 mdr. kontrakt og så må en ny sportsdirektør tage stilling forlængelse eller ej inden sommerferien.

    M.h.t. ny sportsdirektør tror jeg man kommer til at starte forfra, da man ikke kan tage nummer 2 eller 3 fra slutfeltet, da disse en gang ikke er fundet gode nok, der må man gå ud fra, at de heller ikke selv ønsker jobbet længere.
    1 enig · 2 god kommentar

---

  • Det jeg er mest ked af i hele den her træner / sportschef problematik. Er at det virker som om der ikke helt er styr på planen.

    Vi har haft siden midt oktober agtigt og stadig ingen sportschef. Tænker man må have haft nogle i tankerne inden man fyrede CV. Og ikke kun var træt af hans manglende formåen.

    Træner posten - hvis det skulle blive Birk, så er det jo ikke en gennemtænkt plan. Men mere en (nødløsning) og man ikke haft nogle andre trænere i tankerne som et ledige.

    Jeg siger ikke at Birk ikke kan gøre det godt. Men det er et meget uskrevet blad. Og virker ikke som et højt ambitionsniveau.

    Men hvem er jeg til at komme med indsigt her.

    Måske Birk brænder resten af sæsonen af og vi vinder the double!

    Glædelig jul til alle
    1 enig · 3 god kommentar

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      23 dage siden   

  • GFH har generelt været meget tavse og uklare omkring deres mål, filosofi, strategi og planer for Brøndby siden de trådte ind i klubben. Nu har de så fyret sportschefen og træneren, fordi der var brug for ny energi og retning.

    Så nu er lyskeglen i den grad rettet mod GFH og jeg er efterhånden meget bekymret for det mønster, som tegner sig.

    Den midlertidige sportsdirektør er ikke rigtigt i stand til at sætte ord på den sportslige filosofi og strategi, hvilket i sagens natur gør det vanskeligt at finde og tiltrække en permanent sportsdirektør. Her ser det unægteligt ud til at man simpelthen er fejlet og ikke har evnet at besætte jobbet.

    Uanset hvad kan en ny sportsdirektør ikke nå at tiltræde og køre en seriøs proces for rekruttering af ny træner.

    Så nu står GFH i en selvforskyldt lortesituation. Selv hvis de vælger Birk har de sat ham og sig selv under pres ved klart at signalere at han ikke er deres førstevalg og heller ikke den nye sportsdirektørs mand.

    Hvis GFH rent faktisk har erfaringer, netværk og kompetencer de kan bidrage med i Brøndby er det på høje tid at demonstrere det. For ellers må vi nok konstatere at GFH indtil nu kun har bidraget med at brænde egne penge af…
     
    • Mauer
    • Mauer   21 dage siden   

    • @del Piero Aftalen var at GFH ikke pillede ved noget de første 2 år. Så at de ikke har været aktive omkring udmeldinger osv, er helt fair. Det er tydeligt at de vil noget andet end CV og JS, så de har bare måtte hænge i, til de 2 år udløb. De kan jo ikke melde noget ud, som peger en anden vej, end den vej deres ansatte går. Det ville ikke give andet end usikkerhed og ballade.
      1 enig

  • Mauer
  • Mauer   21 dage siden   

  • Man må gå ud fra at klubben/GFH ved hvad de laver. Men det skal selvfølgelig ikke afholde os andre fra at komme med vores synspunkter og teorier. :-D

    Jeg ville ikke have noget imod at Birk får frem til sommer. Og grunden til det, er at det netop er til sommer, at vi må forvente en større udrensning af truppen. Nogle vil gå for større summer, andre skal have spilletid og andre nye udfordringer. Her synes jeg, at det vil give mening med resten af sæsonen til Birk. Så kan den nye sportschef, få tid til at danne sig et nogenlunde overblik over hvordan truppen kommer til at se ud næste år og sætte sit eget præg på truppen. Og finde den træner, han mener er den bedste løsning. Birk kender truppen og de forskellige spilleres styrker og svagheder og han kommer ikke med de helt store ændringer i spillestilen. Det vil en ny træner gøre, plus han skal se alle spillere an og prøve sig frem. Det kan også komme til at koste point.

    Ang. ny sportschef, så vil jeg ikke pege fingre af GFH. Der er to parter der skal blive enige. Og nogle gange, selvom man er enige, kommer der noget udefra, der er mere attraktivt. Sådan er spillets regler.
    1 god kommentar

---

  • Kenneth
  • Kenneth
    Betalende bruger
      17 dage siden   

  • Nu siger Farzam at Birk er storfavorit til at blive cheftræner .

    Nogen der ved hvor langt er er med sin pro licens uddannelse ?


    https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/afsloering-han-er-favorit-som-broendby-traener
     
    • @Kenneth mener han selv har oplyst at han mangler at færdiggøre sit speciale hvor han blandt andet forsøger at udnytte sin baggrund inden for statskundskab og skriver opgave om ledelse og udvikling af spillere med ADHD. Den opgave skal afleveres i foråret, og han skal til eksamen til sommer.
      1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder