Niels Frederiksen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Frederiksens fundament 2.0

 
Niels Frederiksen overtog tøjlerne i Brøndby i sommeren 2019 oven på en tumultarisk forår, som havde budt på en fyring af Alexander Zorniger efter få kampe i forårssæsonen og en efterfølgende periode med caretaker Martin Retov som midlertidig chef. Niels Frederiksen overtog en trup designet til at matche hans forgængers 4-4-2 med en diamantformet midtbane. Men tiden, manglende innovation eller modstandernes opbyggede evne til at læse Brøndbys gameplan havde taget dampen af det lokomotiv Zorniger havde sat i gang. Brøndby stod ved en skillevej, og en udrensning i truppen stod for døren for at lette udgiften til lønninger. Truppen som Niels Frederiksen overtog var stagneret, og præstationerne med for mange udfald. Men hvordan har Brøndbys cheftræner præsteret gennem 18 måneder i den varme stol. 3point.dk har taget et solidt kig bagud og analyseret præstationerne

    • Niels Frederiksen
    • Kasper Pedersbæk
      8. januar 2021 - Klokken 10:30
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    8. januar 2021 - Klokken 10:30

Analysens udgangspunkt

I den følgende analyse er det væsentligt som læser, at have enkelte begreber på plads. I analysen vil jeg inddrage xG (Expected Goals), xGC (Expected Goals Conceeded), xGD (Expected Goals Difference). I alt sin enkelthed er xG groft forsimplet en skudstatistik over alle afslutninger i en kamp. Afslutningerne tildeles (ud fra avancerede matematiske formler og data fra tidligere afslutninger) en værdi fra 0.0-1.0.

Værdien repræsenterer den statistiske sandsynlighed for afslutningen giver en scoring - og den tager IKKE hensyn til hvem der afslutter, men til den gennemsnitlige afslutter. En værdi på 0.1 vil betyde 10% chance for scoring eller med andre ord scoring i 1 ud af 10 af denne type afslutninger, 0.25 vil så betyde 25% eller en ud af fire.

Jeg har valgt at definere "en stor chance" som en med en værdi på ikke under 0.25 xG.

Mens xG er holdets egne chancer - forsimplet forklaret er det holdets offensive evner, så er xGC det modsatte. Det er evnen til at holde modstanderne fra chancer. Og der hvor det er interessant er så, når man laver regnestykket xG - xGC = xGD.

For xGD er så at sige "chancekontoen", og præcis som med budgetkontoen derhjemme i husholdningen, så kan den godt leve med at stå i minus på den korte bane, men på den lange bane skal der gerne være plus, da det så ellers vidner om at et hold reelt set "lever over evne". At man har en spiller med så superb en individuel kvalitet, at denne sparker flere afslutninger i mål end gennemsnittet. Så længe den spiller er i klubben er det fint, men på den lange bane vil holdet forfalde til gennemsnittet og score det forventelige ud fra kvaliteten af chancerne.

Så for at lave en stabil analyse af præstationerne er det dermed relevant at se på egne offensive evner (xG), evnen til at forsvare og holde modstanderne fra chancer (xGC) og i sidste ende helst producere flere / bedre chancer end sin modstander på xGD.

Expected Goals kan være sjovt at se for en enkelt kamp, men et facit er det ikke - og mest brugbart er det benyttet over tid, da man dermed kan inddrage et større billede for at opnå klarsyn over præstationerne.

Derudover er begrebet “retfærdighedens tabel” et misvisende ord, da xG ikke fortæller et gram om retfærdighed. Men om succesfulde såvel som forspildte muligheder. Om hvorvidt det var realistisk at kunne have forventet mere eller mindre. Om man har grebet sin chance.

For at gøre data så retvisende for muligt arbejder jeg også med et rullende gennemsnit, hvilket betyder at tallene viser et gennemsnit af de seneste 4 kampe (cirka en måned tilbage i tiden) for igen at få et så retvisende billede som muligt uden for stor påvirkning af enkeltstående freakkampe.

Derudover er det naturligvis relevant at inddrage de faktiske omstændigheder som scorede mål og indkasserede mål.

Sommeren 2019: Den høje bagkæde i 4-3-3

Brøndby havde under tidligere cheftræner Zorniger i flere sæsoner praktiseret en meget høj bagkæde og lagt en høj linje i presset. Mod slutningen af tyskerens ledelsestid var der dog begyndt at komme huller i fundamentet. 

Under Niels Frederiksens indledende tid som cheftræner i 19/20 sæsonen startede han med en 4-3-3 opstilling, og stadig med en høj bagkæde, stadig med en dyb 6er og to dynamiske 8ere, men med to kanter og en central angriber.

Efter en indledende sejr mod Silkeborg på 3-0 blev der i de efterfølgende 10 kampe kun holdt nullet en gang i Superligaen. I de første 10 kampe af den sæson havde modstanderne afslutninger for en samlet værdi af 18.59 xG og scorede 18 mål mod Brøndby.

Brøndby blev for alvor straffet for sin høje bagkæde i udekampen mod FC Midtjylland på MCH Arena. Trods et spinkelt nederlag på 1-0 var der aldrig tvivl om resultatet. For ofte blev bagkæden fanget højt i banen og med en front trio der stod endnu højere kom midtbanen ofte i undertal.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På ovenstående grafik er det optakten til FCMs sejrsmål. Bolden bliver spillet frem på en angriber der kan ligge bolden af, Brøndbys bagkæde står højt og skal, da bolden nu slås i dybden, til at løbe fejlvendt og forsvare. Situationen ender med et indlæg og et selvmål fra Anton Skippers side af. Hjemmeholdet sad tungt på kampen, og Brøndby præsterede dårligt et skud inden for rammen i kampen.

Efteråret 2019: Vendepunktet mod FCK

Efter de første 11 runder af Superligaen 2019/20 anede man en faretruende tendens i præstationerne hos Brøndby. For man blev ganske simpelt dårligere til at skabe flere chancer end modstanderne. Og modstanderne begyndte at skabe flere chancer end Brøndby. “Chancekontoen” kom så at sige i minus. Nederlagene kom, og i to tilfælde indkasserede man endda tre mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et kig på xGC og de faktiske indkasserede mål fortæller også, hvordan den defensive evne hos Brøndby var blevet værre.

Så hvis man kan tale om et definerende øjeblik for Niels Frederiksen i hans tid som cheftræner i Brøndby, så var det i runde 12 mod FC København på Brøndby Stadion. Brøndby startede nu i en 3-5-2, og blev belønnet for skiftet, da FCK tydeligvis blev taget på sengen, og Brøndby vandt 3-1. 

Udtrykket var mere defensivt kontrollerende, Brøndby stod med en dybere bagkæde, med en central trio midtbanen som bolværk foran forsvaret og med to angribere på toppen til at tage omstillingerne og true i dybden.

3-5-2 var svaret på Brøndbys udfordringer. Det samme var en mere defensiv og organiseret tilgang til kampene. Bagkæden bestod nu af tre stoppere, og dermed var opbygningsspillet oftest +1 over for modstandernes pres.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Eksemplificeret ovenfor på grafikken fra kampen 1. marts 2020 mod Lyngby på hjemmebane. De tre stoppere er i numerisk overtal mod de to pressende Lyngby-angribere. Enten skal Lyngby skubbe en tredje mand op fra midtbanen (og kapitulere pladsen her til Brøndby med risiko for at blive spillet forbi i det første pres og komme i undertal på midtbanen) eller også kan Brøndby få et relativt roligt ugeneret opbygningsspil.

Skiftet til 3-5-2 i runde 12 fik på den korte bane Niels Frederiksens skakbræt til at gå op. Man oplevede en markant forbedring i egen evne til at skabe chancer, og defensiven begyndte at lukke markant bedre af end hidtil.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men Sandheden blev langsomt åbenbaret op mod vinterpausen som efterårsmånederne skred frem - groft sagt bar Kamil Wilczek Brøndbys offensive output på sine skuldre. For Brøndbys generelle offensive power efter skiftet til 3-5-2 og mere omstillingsorienteret fodbold var lige så stille forsvundet - og blevet til løsninger hvor Wilczek sparkede afslutninger i mål hyppigere end hvad man statistisk set kunne forvente.

Grafikken ovenfor viser et markant fald i chanceproduktionen allerede i efteråret, men samtidig også at målene alligevel blev scoret (rigtig ofte af Kamil Wilczek).

En løsning der indebar at Wilczek fortsatte sit offensive output - og ikke mindst at han blev i Brøndby som spiller.

Foråret 2020: Stabilisering part 1

Vinterpausen bød på farvel til flere profiler, herunder Kamil Wilczek, hvorfor Niels Frederiksen skulle tænke i alternative løsninger for sit hold, nu hvor “de garanterede mål” fra polakken var væk.

Niels Frederiksen fik stabiliseret Brøndby igennem foråret 2020. Der var en håndfuld kampe før slutspillet, et kig på xGD fortæller os det, at holdet ganske simpelt blev bedre til at skabe flere målchancer end modstanderne på nær et mindre dyk kort før slutspillet (kamp 26 starter slutspillet på nedenstående grafik)

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men den generelle konklusion er, at præstationerne blev bedre i form af en stærkere defensivindsats. Og efter en tam start på slutspillet blev der åbnet op for offensiven, og indsættelsen af Jesper Lindstrøm på den centrale midtbane som 8er mod FCM og AGF viste hvordan Niels Frederiksen kunne få en spiller i mellemrummene som modtager på boldene fra bagkæden, og bringe den videre op mod modstandernes felt eller selv udgøre en trussel på afslutningerne.

Differencen var ikke massiv på xGD. Det var ikke en syndflod af chancer offensiven skabte, men en påpasselig defensiv sørgede for det gik Brøndbys vej. Overall i sæsonen hed xG snittet pr. kamp 1.48 for Brøndby i 19/20, og det faktiske antal scorede mål hed 1.56 i snit pr. kamp. 

Skal jeg påpege et kritisk element - eller snarere en bekymring -  er det, at offensiven ikke kunne forventes at bidrage med flere mål. Altså man præsterede maksimalt ift det forventelige (hvad angår antal scorede mål). Så rigtig meget blev bundet op på en defensiv der holdt vand. Der var ikke råd til defensive blundere (som Brøndby så tæt på heller ikke havde).

Defensivt hed tallene 1.33 xGC i snit pr. kamp i 19/20 sæsonen, og indkasserede 1.17 mål i snit - man kan altså indvende, at det gik lidt bedre end forventet på denne konto.

I modsætning til de første 10 kampe med 18 indkasserede mål for 18.59 xGC sluttede Brøndby slutspillet af med 10 indkasserede mål på 15.49 xGC.

Efteråret 2020: Stabilisering part to

Efter en på alle måder corona-påvirket sommerpause gik sæsonen 2020/21 igang. Og det klare indtryk er, at overordnede stabilisering er fortsat.

Et kig på grafikken nedenfor over xGD (og faktiske målsnit) viser Brøndby gennem 2020 mere eller mindre konstant har været i stand til at kreere statistisk set bedre chancer end modstanderne (xGD).

Man kan lave den sammenligning, at hvor 2019 var en puls der vekslede mellem højintens og helt død har 2020 formet sig mere stabilt. Grafen har fundet et mere jævnt leje - den har med andre ord fundet sin hvilepuls.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenstående grafik viser xGD og den faktiske måldifference. Man kan udlede fra den tilgængelige data, at Brøndby kan være ærgerlige over enkelte af de tabte kampe henover efteråret, hvor chancerne har været til mere. Men også at man har vundet kampe, som man ikke partout har kunne forvente at vinde. Man har fået tæt på det maksimale ud af efteråret, og har til en vis grad været ramt af “medvind på cykelstien”.

Men hvad man også kan udlede er, at Brøndby - udover FC Midtjylland som skiller sig meget markant ud og Randers ligger i grænselandet mellem "de øvrige" og FCM - liggerhøjest i efterårets 13 runder med en gennemsnit xGD på 0.22 pr. kamp. Det peger også mod en liga som i denne sæson er uhyre tæt i præstationerne.

Foråret 2021: Næsten alt muligt i top 6

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et kig på de pt. øvrige top 6 hold viser en stigende formkurve (xGD) hos fire øvrige af Brøndbys rivaler i tabellen, mens kun Sønderjyske har været dårligere kørende end Brøndby op til vinterpausen. Måske en snert af bekymring op mod vinterpausen hos Niels Frederiksen, men meget kan tage sig anderledes ud efter en længere pause som her ved årsskiftet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor viser en oversigt over Superligaklubbernes gennemsnitlige xGD pr kamp holdt op imod deres faktisk scoringssnit. Og med 0.22 xGD versus 0.54 i målsnit fortæller det lidt om Brøndby har haft den førnævnte medvind på cykelstien i efteråret.

Træerne er ikke vokset ind i himlen for Niels Frederiksen. Der mangler stadig svar på nogle væsentlige spørgsmål, herunder målscoringen. Hvor Brøndby har været begunstiget med en Jesper Lindstrøm med rygvind og Mikael Uhre.

I efteråret skabte Brøndby 24 “store chancer” (0.25+ xG) og scorede 26 mål. I længden vil Lindstrøms målratio givetvis falde en smule (hvert fald svært at forvente han bliver ved med at banke dem ind så hyppigt uden for feltet). Og med Uhre som afslutter på 14 af de 24 store chancer skal han heller ikke hverken blive skadet eller gå ned i målratio før korthuset vakler.

En mønt har dog altid to sider. Og man kan også tale om et udviklingspotentiale for Brøndby. For hvor en del af Lindstrøms mål er faldet på statitisk mindre sandsynlige målgivende afslutninger, så har Brøndby ikke eksekveret alle deres store chancer (0.25+ xG), hvori der ligger et potentiale i at udnytte disse.

Men top 6 er  tæt, og præstationsmæssigt er det kun Randers der i øjeblikket adskiller sig positivt ud over FCM.

FCM er et i skrivende stund (afhængig af deres transfervindue) kæmpefavorit til førstepladsen, men derudover er alle pladser i spil for Brøndby.

En klar og tydelig defineret gameplan

Under Niels Frederiksen er der en klar og ganske tydelig plan. Fokus er på en påpasselig defensiv, konstrueret med en bagkæde bestående af tre stoppere, og to wingbacker som skal sørge for defensiv støtte på siderne. Midtbanen har typisk bestået af en dyb 6er (som bliver tilbage i restforsvaret og skærmet rummet foran stopperne), og så to mere dynamiske 8ere til at tage de diagonale og vertikale løb op i mellemrummene for at agere spilstation, mens de to angribere på toppen primært har ageret et højt restangreb - parate til at foretage dybdeløb på modstanderne så snart bolden bliver erobret.

Det er ikke som det bliver beskrevet i strategi 6.4. Det er ikke stærk presfodbold, hvor der er fokus på stærkt genpres. Det er ikke en gameplan med fokus på at minimere tiden i forsvar.

Men det er pt fodbold der fungerer på den korte bane, og har skabt resultater med en kraftigt forynget trup. Hvilke gloser iagttageren af Brøndby IFs kampe siden 2019 vil hæfte på præstationerne skal jeg ikke være herre over.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   8. januar 2021   

  • Meget fin analyse, som meget fint beskriver udviklingen under NF.

    Man har i den graf haft stolpe ind (efteråret 24 store chancer = 26 mål), det fortsætter ikke. Det er også min klare opfattelse NF og sikkert også CV er meget defensivt orienteret. Jeg savner det offensive udtryk, hvor man dominere modstanderne og ikke som nu, hvor man ofte score på kontra.

    Hvis NF fortsætter, håber jeg man får ændret på spillet og ser mere aggressivt genpres.
     
    • Skævben
    • Skævben
      Betalende bruger
        8. januar 2021   

    • @mp80 Det offensive udtryk kan ikke gøres bedre med det aktuelle spillermateriale. Det vil være selvmord, så det er ikke NFs skyld.

  • Fin analyse. Jeg forstår dog ikke hvordan der kan konkluderes på noget, som ikke bliver analyseret? Konklusion omkring at vi ikke spiller presfodbold og ikke spiller flydende offensiv fodbold ender med at være en påstand, der ikke er underbygget af analysen.
    1 enig

  • Meget fin analyse, hvor man får et godt overblik over NFs trænerperiode indtil nu. Tak for den.

    Tendensen i de sidste kampe med lavere xGD er jeg ikke så bekymret over. En faktor her er skaderne til Pavlovic, Bjur og Mensah, men også at vi i en del af kampene er kommet foran hurtigt, hvor incitamentet til at satse offensivt og skabe flere chancer måske ikke har været så stort.

    Jeg synes nu vi i mindre perioder har spillet fin presspil og gegenpressing. Det er dog mest når vi har spillet 3-4-3 mod bolden. Mod FCN, Lyngby og FCM har vi måske set det bedst, men det er da rigtigt, at det ikke fylder så meget i det samlede billede, også fordi det ofte kun har været en halvleg ad gangen.

    Jobbe har ganske rigtigt lavet mange 'utrolige' mål, men her er en vigtig pointe, som jeg hørte i mediano for nogle uger siden, at NF har været rigtig dygtig til at sætte Jobbe op i mellemrummet. Holdet har simpelthen sørget for at skabe plads til ham, der hvor han er farlig. Det er nydeligt trænerarbejde.

  • fabi
  • fabi   8. januar 2021   

  • Kunne godt tænke mig at høre ræsonnementet, for hvorfor store chancer bliver defineret på 0,25 og ikke som Benjamin Leander fx. gør på 0,30 (tidligere definerede leander store chancer på 0,20) og om det evt. ville have en effekt på analysen og om vi egentlig offensivt skaber et rigtig godt output i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Det kunne også være interesant at hører forskellen imellem Brøndby og de nærmeste konkurrenter i store chancer, da langt de fleste mål bliver scoret på netop disse store chancer.


  • Kaiser
  • Kaiser   8. januar 2021   

  • Fint indlæg, men rafikken er for utydelig. Skriften er for lille og farverne ikke så tydelige.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021