Mads Hermansen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Hermansens indtog i buret

 
Mads Hermansen har taget samtlige minutter for Brøndby i årets Superliga, da han tog stafetten fra Marvin Schwäbe og er ny førstekeeper i Brøndby. Men skiftet fra den stille tysker til den unge Fynbo har både budt på kontinuitet på nogle områder i målmandsspillet, men der har også været markante ændringer. 3point.dk har kigget nærmere på Mads Hermansens indledende tid som førstemålmand for Brøndby IF.

    • Mads Hermansen
    • Kasper Pedersbæk
      13. oktober 2021 - Klokken 07:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    13. oktober 2021 - Klokken 07:00

Da Mads Hermansen strammede handskerne før åbningskampen i 2021/22 Superliga-sæsonen var det uden et eneste minut på banen i en kamp i liga-regi for Brøndby IF. Handskerne havde han overtaget fra sidste sæsons førstekeeper, Marvin Schwäbe - tyskeren havde forladt klubben og den unge Hermansen stod med ansvaret i målet.

Siden debuten mod AGF i juli måned er det blevet til 11 liga-kampe og 1069 spilleminutter for Mads Hermansen, yderligere tilsat 4 europæiske kampe med 379 minutters erfaring på bogen. I Superligaen har Mads Hermansen måtte hente bolden ud af egne netmasker 15 gange - men hvordan har det egentlig set ud for Mads Hermansen? 3point.dk har kigget på ligheder og forskelle på denne sæsons keeper, Mads Hermansen og med sidste sæsons sidste skanse, Marvin Schwäbe - og giver her et bud på hvorfor forskellene er som de er.

Målene imod

Brøndby har med 15 indkasserede mål placeret sig tæt på det eksakte gennemsnit for indkasserede mål i sæsonen for alle holdene i Superligaen (som ligger på 14.67). En pæn portion af dem har baggrund i en forsvarsstruktur der ikke har haft de fornødne relationer - hvor Mads Hermansen har været prisgivet. Eller freak-mål som Sønderjyskes sene sejrsmål.

Men der har også været et gennemgående tema i en håndfuld af de indkasserede mål. Afslutninger på hovedsted, hvor Mads Hermansen skal springe og udnytte sit "vingefang". Skal der dryppes lidt malurt i et ellers flot bæger af præstationer, så er der et læringspunkt for den unge fynbo her. For han er ikke verdens største keeper med sine 184 cm og dertilhørende "vingefang", og der synes en vis udfordring i afslutninger på hovedstød under mål - videoen nedenfor illustrerer pointen. Ja, det er hårdt kaldt på nogle af scoringer - som også er ganske tæt under mål. Men det viser blot at kan Hermansen eliminere den sårbarhed i sit spil - eventuelt med en anderledes positionering, så kan han også gå i retning af en mere komplet sæt af keeperskills.

Ens på redninger - en flot debutsæson af Hermansen

Mads Hermansens helt store udfordring er en svækket struktur på Brøndbyholdet efter sommerens af- og tilgange. Det mest markante er en øget mængde af afslutninger imod Brøndby, modstanderne kommer frem til flere afslutninger med 10.78 i 2020/21 sæsonen og 12.73 i indeværende sæson, hvor man er gået fra 1.12 xG imod forrige sæson til 1.30 xG imod denne sæson. En forandring som i høj grad skal tilskrives de mange ændringer - og deraf manglende relationer i specielt det defensive spil. Indkasserede mål hedder 1.09 (MS) vs. 1.25 (MH) pr. 90 for de to målmænd.

Ovenstående video indeholder en række momenter som hverisær peger på en stor modenhed og refleksstyrke hos Mads Hermansen. Han er god 1-vs-1, han er god på reflekserne og han formår også ofte - når han parererer - at få skubbet bolden i ufarlig retning.

Holdt op imod Marvin Schäbe levererer Mads Hermansen godkendt på redningsdelen. Han refleksredder det samme (faktisk marginalt mere) som sin tyske forgænger (2.86 pr. 90 vs. 2.79 pr. 90). Forskellene ligger i andre aspekter af spillet. Redningsprocent er tæt på ens mellem Hermansen (73.03%) og Schwäbe (69.4%).

Holdt op mod hinanden ser det således ud for hver enkelt keeper - øverst Mads Hermansen (2021/22).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

SA (Afsl. imod), CG (Indkasserede mål), S% (Redningsprocent), SWR (Refleksredninger), AD (Luftdueller - indlæg hvor GK er i direkte duel med en modspiller), LP (Lange afl.).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Efterfulgt af Marvin Schwäbe (sæsonen 2020/21) ovenfor.

Forskellene - feltet og pasningerne

Hvad Brøndby har fået i Mads Hermansen er en keeper, som ikke er bleg for at blande sig i feltet. Et element af målmandsspillet som er en af de markant forskelle på de to keepere. For Mads Hermansen ligger med 1.68 exits (hvor keeperen går ud og angriber et indlæg for enten at gribe eller bokse bolden væk) pr. 90 markant over Schwäbes 0.90 pr. 90.

Et andet elemant der kan aflæses er pasningsspillet. Ikke at Mads Hermansen smider mange bolde væk, men det handler om distributionen, og det handler om at bruge keeperen som et led i selvsamme distribution. For hvor Marvin Schäbe modtog 24.75 afleveringer pr. 90 fra sine medspillere er det tal i indeværende sæson faldet til 18.86 pr. 90. En ændring som kunne være et symptom på det oftere højere pres Brøndby har mødt i deres opbyggende spil (beskrevet i anden artikel her på 3point.dk - i korte træk: uden Jung til at danne basis for et roligere opspil under pres har der været tegn på modstanderne tør gå højere i presset på specielt Brøndbys opbyggende spil fra keeperen ved fx. målspark), hvorfor man i mindre grad bygger spillet op ved brug af keeperen.

Mads Hermansen og Marvin Schwäbe har begge tal der underbygger en stor ro i det korte pasningsspil. Begge lå inden for et spænd på 0.5 korte afleveringer pr. 90 og begge med et træf på lige knap 99%. Forskellen ligger i de lange afleveringer, hvor Marvin Schwäbe havde 14.03, og Hermansen havde 8.25. Et muligt bud på en teori på den forskel er netop de "forsvundne" afleveringer (forskellen er 5+ flere afleveringer i snit pr. 90 til Schwäbe) er netop de lange afleveringer. Brøndby havde i Schwäbe en "playmaker" i målet, hvor han altså excellerede i at finde modtagere til lange afleveringer frem i banen.

Den anden signifikante ændring findes ved at dykke ned i hvor afleveringerne går hen. For den føromtalte forskel i antallet af afleveringer på Schwäbe og Hermansen ligger tæt på forskellen i antallet af fremadrettede afleveringer pr. 90 (12.54 - MH - vs 19.06 - MS). Det væsentlige her er at sige det som udgangspunkt ikke er en Mads Hermansen kritik, men angiveligt skal findes i den forandring Brøndby lider under fremadrettet på banen. For hvor man i sidste sæson havde en Jesper Lindstrøm som modtager fremme i banen sammen med specielt de to angribere i Uhre og Hedlund, så har denne sæson budt på flere udfordringer for de blågule i det hurtige vertikale spil.

I indeværende sæson har Brøndby i højere grad haft Radosevic længere nede i banen i det opbyggende spil (hvor man i forrige sæson havde Jung til at drive bolden frem, og ofte med tyskeren som en 6'er i det opbyggende spil) til tider sammen med Frendrup, hvilket efterlader færre offensive fokuspunkter at ramme med afleveringer fra bagkæden.

Konklusion - Mads Hermansen har leveret tilsat et men

Der hersker ingen tvivl om at Mads Hermansen har lidt under den omstrukturering Niels Frederiksen og Brøndby har været forceret ud i qua ind- og udgående transfers. En forandret defensiv struktur med dårligere relationer har kastet mere arbejde for Mads Hermansen af sig. Den unge fynbo har dog løst opgaven, og har virkelig vist en styrke i refleksredningerne og indlægsspillet. På de punkter kan man som iagttager ikke sætte en finger på Hermansen.

Forskellene findes i pasningsspillet, og et dyk ned i tallene og præstationerne peger også mod et Brømdbymandskab, hvor det offensive er mere trægt, og hvor man ikke i samme grad har de samme muligheder for at sætte opspillet sammen som i forrige sæson.

Mads Hermansen har leveret en særdeles godkendt sæson, og har vist de fornødne kvaliteter som gør ham til en - indtil nu - fuldgod erstatning i målet, og et potentielt stort salg for Brøndby i fremtiden.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   10 dage siden   

  • Meget enig med det meste af analysen og konklusionen.

    MH har gjort det fint, men der selvfølgelig områder, hvor han skal forbedre sig og har naturlige begrænsninger.

    Schwäbe var med til at skabe chancer, det er MH ikke, det er det område jeg håber han virkelig kan rykke sig mest på. Årsagen er ikke primært manglen på Jobben, som du hentyder, men også manglende evner hos MH i udsparkene. Det har NF taget konsekvensen af og ændret taktikken efter. Det koster point og gør efter min mening, at modstanderen tør gå højere op i deres pres.
     
    • @mp80 tror ikke du skal sammenligne og håbe på at Hermansen bliver lige så god som Shwæbe med fødderne.
      Han er den bedste vi nogen sinde har haft til spillet med fødderne, og er ikke mange målmænd der er så gode som han er til det.

  • Tak for en god analyse, dog har Mads Hermansen selv nævnt at han er 187 cm
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
        10 dage siden   

    • @Sonni-Johnsen, har du et link til den udtalelse?

    Se 1 flere kommentarer

  • God analyse igen, men synes du glemmer hans lange udkast, de sidder der stort set hver gang.
    Dem skal han bare blive ved med at styrke og bruge noget mere.
    2 enige

  • kewell
  • kewell
    Betalende bruger
      10 dage siden   

  • Fin analyse som kommer godt omkring, og jeg er et langt stykke af vejen enig.
    Jeg er lidt i tvivl om, hvor tallene fra Marvin Schwäbe er taget fra.
    Er det kun sidste sæson, eller er det fra hele hans Brøndby tid?
    For i min optik er der mærkbar forskel på Marvins niveau, i hans seneste sæson, hvor han havde et solidt forsvar foran sig og så før det.
    Det solide forsvar Marvin havde her, har Hermansen ikke haft i år, og det gør en markant forskel for en målmand.

    Man kan sagtens kigge på de nøgne tal (antal afslutninger/redninger/xG mv.) når man vil vurdere keepere, men det må ikke stå alene, for i sidste ende er det essentielle, hvad det er for en afslutning der bliver sendt afsted, som målmanden skal forholde sig til?
    Efter vi sidste sæson fik styr på defensiven synes jeg Marvin blev en keeper der ikke lavede de store fejl, og var mere sikker i sit keeper spil.
    Omvendt så synes jeg meget sjældent han havde kampafgørende redninger, hvor man ikke ville have kaldt det for en fejl, hvis bolden var strøget i kassen.
    Her synes jeg Hermansen, selv med et dårligere forsvar foran sig, er mærkbart bedre, og jeg kunne godt frygte for Marvins niveau, hvis vi havde forlænget med ham, og han skulle have reddet os i flere af de kampe, som Hermansen har.
    Et hurtigt kig på MOM afstemningerne her på siden fortæller jo sit tydelig sprog om hvad Hermansen har betydet for vores kampe indtil nu.
    Jeg er i øvrigt helt enig i Marvins kvaliteter på bolden.
    Her synes jeg ikke Hermansen er dårlig, men Marvin var stadig klart bedre.

    Som en sidste note synes jeg også at alderen, samt at vi forholder os til en debutsæson, skal medtages.
    Hvor ustabil var Marvin ikke i hans første sæson for os?
    Her er jeg utroligt overrasket over Hermansen.
    Et er at han har potentiale og evner, noget andet er stabiliteten, som har været imponerende høj indtil nu.
    Selv uden at forholde sig til potentiel salgspris, så synes jeg vi har lavet et rigtigt godt skifte på målmandsposten.
    At han så er fra vores egen ungdomsafdeling og formentligt vil kaste et fornuftigt beløb i klubkassen på et senere tidspunkt, er selvfølgelig en kærkommen bonus.
    2 god kommentar


  • Mik
  • Mik   10 dage siden   

  • En ting som ikke er nævnt her og som for mig måske er den største forskel.

    Er at vi nu har en målmand der åbner munden og det er vigtigt du har en målmand der åbner munden.

    Marvin var god i sin sidste halvdel af kontrakt tiden, men skal man sammenligne ham med Hermanssen skal det gøres ud fra Marvins første sæson

    Her er Hermansen længder foran på det meste på nær få ting. Jeg husker Marvin i starten altid boksede bolden direkte ud til angribere, fremfor ud af feltet, det kostede os mange mål.

    At snakke om at sælge er på ingen måder int. Vi skal være en klub der bygger op og får stabilitet i forsvaret og særligt den post Hermanssen har er vigtigt ikke at have for stor udskiftning på, han skal bygges op og har flere år i BIF trøjen før der skal snakkes om salg. Desuden er det en post som er super vigtig på et hold men sælges tit for en lavere værdi end det har på et hold.
    1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021