Daniel Wass
Foto: Freja Borne ©
NYHED

Analyse: Hvordan skaber Wass værdi fra backen

 
Analyse: Det har været et heftigt debateret emne på sociale medier. Skal Daniel Wass spille på backen, hvor (den tidligere?) landsholdspiller har startet i forårets første fem kampe eller flyttes frem på midtbanen? Beslutningen er Jesper Sørensens. Går han med Wass på backen ser 3point.dk nærmere på tendenser i foråret for hvordan Wass skaber værdi for de blågules spil fra backen.

    • Daniel Wass
    • Kasper Pedersbæk
      24. marts 2023 - Klokken 08:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    24. marts 2023 - Klokken 08:00

Skal Daniel Wass være at finde på midtbanen, eller på højreback, når Brøndby løber på banen i Superligaen? Det har været et heftigt debatteret emne på sociale medier blandt klubbens fans imens foråret langsomt har spiret frem. Beslutningen er Jesper Sørensens. Men går han med Wass på backen har 3point.dk set nærmere på tendenser i foråret for hvordan Wass skaber værdi for de blågules (med udgangspunkt) backen.

En af de mest iøjenfaldende forskel på Wass når han spiller højreback og central midtbane er antallet af gange han kommer på bolden (hvis vi sammenligner med efterårets kampe på den centrale midtbane). I runde tal ligger han på ca. 30 modtagne afleveringer pr. 90 min. som midtbane, mens han på backen kommer bolden ca. 50 gange pr. 90 min i hans tid efter hjemkomsten til Vestegnen.

Halvrummet

Fastholder Jesper Sørensen udgangspunktet for Daniel Wass skal være på backen er der dog nogle tendenser der peger på, hvordan Brøndby i så fald bedst får ham sat i scene og benyttet den rutinerede spillers kvaliteter vurderet på forårets fem kampe og forløbet af dem.

For det første er der en markant forskel på kampe - nedenfor er grafik for de positioner Wass har modtaget afleveringer fra sine medspillere i to forskellige kamp i foråret. En hvor han har haft den meget klare indadgående rolle fra backen og op på midtbanen - og en hvor han har været mere klart positioneret som traditionel siderumsback.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og mere traditionel siderumsback:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Værdien for Brøndby med Daniel Wass på backen handler om boldbesiddelsen, og om at sætte ham op der hvor han kan sætte sit største aftryk - i halvrummet. Wass skal understøtte midtbanen som indadgående højreback, altså hvor han går ind som en central midtbanespiller, når Brøndby har bolden samtidig med at angriberen i højreside skal forblive bredt og åbne siderummet - det skævvrider Brøndbys formation til en art 3-3-4 (2 x stoppere + venstreback / 2 x 6ere + Wass / venstre angriber, 10eren, 9eren og højreangriber).