.jpg)
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED
Brøndby startede ganske vist 2023 med to stoppere i en 4-3-3, men rundede en 3-4-3 før end sæsonen blev lukket i en 3-5-2. Fælles for dem begge var tre stoppere. I denne analyse zoomer 3point.dk ind på de taktiske tendenser, og ser nærmere på, hvad det kunne betyde for fremtidens Brøndby.
.png)
Tre stoppere åbner også op for at lade wingbackerne falde ned i og danne en 5-backkæde i en lav blok, hvor de tre stoppere forsvarer feltet mod indlæg, backerne lukker siderummet og midtbanen beskytter rummet foran bagkæden. En typisk lav blok i Brøndby har set sådan her ud i foråret:
.png)
Ved at gå med tre stoppere åbner det også for at benytte en 3-4-3, hvorved der kan bringes mellemrumsspillere der går ind i banen i spil på siden af den enlige 9er, mens wingbackerne skaber bredden.
Der er naturligvis også mulige downsides ved at bruge tre stoppere. Især hvis aftalerne glipper og der sniger sig en falsk tryghed ind i spillet mod bolden. Tre stoppere kræver nogle stærke indbyrdes relationer og en god forståelse for, hvem der gør hvad.
Opspillet er også en latent risiko, hvis de to yderstoppere er spredt for meget og åbner en risiko, hvis der opstår boldtab centralt. Illustreret nedenfor:
.png)
Netop opbygningen kræver også nogle determinerede stoppere på bolden, som tør enten drive den frem for at tvinge modstandernes spillere til at tage et aktivt valg i presset (eksemplet nedenfor), ligesom det også øger kravet til den dybe midtbanespiller, der skal være komfortabel med at operere højere i banen, og modtage og arbejde med bolden i mindre rum med spillet omkring sig fremfor foran sig..png)
I Brøndby kan man notere sig en markant forskel i stoppergruppen på pasningsparametrene. Her markerer Kevin Tshiembe og (afgående spiller) Frederik Winther sig sammen med Alves som klart bedre til at flytte bolden frem i banen, mens Lauritsen derimod markerer sig som den ubetinget bedste duelspiller, ligesom han topper listen over hovedstødsdueller.
ANALYSE: Tre stoppere vurderes til at være en fleksibel vej frem for Brøndby, i det det flugter med muligheden for at variere spillet både med og mod bolden. Det åbner op for at holdet kan flexe mellem at gå højt i et aggressivt pres på modstanderen, eller hvile i en lav blok, hvor der lukkes ned for modstanderens muligheder for gennembrud centralt.
Hos Brøndby kan tre stoppere veksles til at drage fordel af de respektive spilleres styrker, og minimere deres begrænsninger. Rasmus Lauritsen kan bruges i en rolle centralt i bagkæden, hvor han kan lede og dirigere holdet, ligesom han kan bruge sine styrker i duelspillet, mens han på siderne kan flankeres af spillere, der har vist evner til at flytte bolden fremad banen - besøg eventuelt grafikken i forrige afsnit med sammenligningen af stopperne.
Det stiller dog nogle krav til en koordineret fælles forståelse for bevægelserne i spillet mod bolden, da der ellers er risiko for at åbne unødigt bagrum for modstanderne at angribe.
Wingbacker vil være et sideprodukt af at spille med tre stoppere, og netop brugen af wingbacker åbner også op for et andet taktisk aspekt. For wingbackerne kan, med en sidestopper bag sig til at supporte bagrummet og sideforskyde, skubbe højt og presse en modstanders ene sidestopper uden at det kompromiterer eget holds defensive struktur. Det åbner igen for at kunne lægge et markant hårdere tryk på modstanderne i spillet mod bolden.
I Brøndby åbner det for at sammensætte en bagkæde, hvor Lauritsen bliver placeret i den styrende centrale rolle flankeret af Tshiembe på den ene side, mens den venstre side ideelt skal besættes af en venstrebenet stopper. Derudover har Brøndby Alves og Heggheim, hvor det for nuværende er svært at spå om deres reelle muligheder. Alves har leveret et fornuftigt forår, og gjort sig aktuel igen, men hvor står Heggheim? Hvilke muligheder ser man på Vestegnen i den unge nordmand?
KONKLUSION: Med et forår der blev afsluttet med tre stoppere kunne det sagtens pege mod, at den kortsigtede fremtid i efteråret ligeledes bød på det (tre stoppere i bagkæden), da det dels åbner op for at drage fordel af de i truppen værende stoppere, ligesom det i et større perspektiv rent taktisk åbner op for en fleksibilitet i at spille aggressivt og presse højt såvel som at hvile i en lavere blok.
Analyse: Hvorfor tre stoppere bliver vejen frem
-
-
-
Kasper Pedersbæk
30. juni 2023 - Klokken 08:49
-
-
-
Kasper Pedersbæk
30. juni 2023 - Klokken 08:49
Da Jesper Sørensen overtog tøjlerne i Brøndby startede han ud med at sætte brikkerne op i en 4-3-3, men undervejs i foråret blev der skiftet til 3-4-3 før end 3-5-2 blev brugt i de sidste kampe i slutspillet.
INTRO: Især fik forårets slutspil, og ikke uden grund, på puklen, for rækken af præstationer. Men var slutspillet så helt spildt? Eller er spørgsmålet - hvilke erfaringer trak Jesper Sørensen med sig ud til brug for den taktiske konstruktion af fremtidens Brøndby? For noget kunne tyde på, at fremtidens Brøndby bliver med tre stoppere i bagkæden - og hvorfor så det? Det spørgsmål søges besvaret i denne analyse.
DATA: Tre stoppere i bagkæden åbner op muligheden for at presse aggressivt frem i banen, i det en af stopperne kan skubbe frem, uden det punkterer den defensive organisation. Nedenfor illustreret - Rasmus Lauritsen skubber frem i duel, mens de to sidestoppere sørger for at den defensive organisation er intakt og ikke splintres, fordi en bryder frem fra kæden.
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Tre stoppere åbner også op for at lade wingbackerne falde ned i og danne en 5-backkæde i en lav blok, hvor de tre stoppere forsvarer feltet mod indlæg, backerne lukker siderummet og midtbanen beskytter rummet foran bagkæden. En typisk lav blok i Brøndby har set sådan her ud i foråret:
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ved at gå med tre stoppere åbner det også for at benytte en 3-4-3, hvorved der kan bringes mellemrumsspillere der går ind i banen i spil på siden af den enlige 9er, mens wingbackerne skaber bredden.
Der er naturligvis også mulige downsides ved at bruge tre stoppere. Især hvis aftalerne glipper og der sniger sig en falsk tryghed ind i spillet mod bolden. Tre stoppere kræver nogle stærke indbyrdes relationer og en god forståelse for, hvem der gør hvad.
Opspillet er også en latent risiko, hvis de to yderstoppere er spredt for meget og åbner en risiko, hvis der opstår boldtab centralt. Illustreret nedenfor:
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Netop opbygningen kræver også nogle determinerede stoppere på bolden, som tør enten drive den frem for at tvinge modstandernes spillere til at tage et aktivt valg i presset (eksemplet nedenfor), ligesom det også øger kravet til den dybe midtbanespiller, der skal være komfortabel med at operere højere i banen, og modtage og arbejde med bolden i mindre rum med spillet omkring sig fremfor foran sig.
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I Brøndby kan man notere sig en markant forskel i stoppergruppen på pasningsparametrene. Her markerer Kevin Tshiembe og (afgående spiller) Frederik Winther sig sammen med Alves som klart bedre til at flytte bolden frem i banen, mens Lauritsen derimod markerer sig som den ubetinget bedste duelspiller, ligesom han topper listen over hovedstødsdueller.
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Og sammenligningen med Winther:
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
ANALYSE: Tre stoppere vurderes til at være en fleksibel vej frem for Brøndby, i det det flugter med muligheden for at variere spillet både med og mod bolden. Det åbner op for at holdet kan flexe mellem at gå højt i et aggressivt pres på modstanderen, eller hvile i en lav blok, hvor der lukkes ned for modstanderens muligheder for gennembrud centralt.
Hos Brøndby kan tre stoppere veksles til at drage fordel af de respektive spilleres styrker, og minimere deres begrænsninger. Rasmus Lauritsen kan bruges i en rolle centralt i bagkæden, hvor han kan lede og dirigere holdet, ligesom han kan bruge sine styrker i duelspillet, mens han på siderne kan flankeres af spillere, der har vist evner til at flytte bolden fremad banen - besøg eventuelt grafikken i forrige afsnit med sammenligningen af stopperne.
Det stiller dog nogle krav til en koordineret fælles forståelse for bevægelserne i spillet mod bolden, da der ellers er risiko for at åbne unødigt bagrum for modstanderne at angribe.
Wingbacker vil være et sideprodukt af at spille med tre stoppere, og netop brugen af wingbacker åbner også op for et andet taktisk aspekt. For wingbackerne kan, med en sidestopper bag sig til at supporte bagrummet og sideforskyde, skubbe højt og presse en modstanders ene sidestopper uden at det kompromiterer eget holds defensive struktur. Det åbner igen for at kunne lægge et markant hårdere tryk på modstanderne i spillet mod bolden.
I Brøndby åbner det for at sammensætte en bagkæde, hvor Lauritsen bliver placeret i den styrende centrale rolle flankeret af Tshiembe på den ene side, mens den venstre side ideelt skal besættes af en venstrebenet stopper. Derudover har Brøndby Alves og Heggheim, hvor det for nuværende er svært at spå om deres reelle muligheder. Alves har leveret et fornuftigt forår, og gjort sig aktuel igen, men hvor står Heggheim? Hvilke muligheder ser man på Vestegnen i den unge nordmand?
KONKLUSION: Med et forår der blev afsluttet med tre stoppere kunne det sagtens pege mod, at den kortsigtede fremtid i efteråret ligeledes bød på det (tre stoppere i bagkæden), da det dels åbner op for at drage fordel af de i truppen værende stoppere, ligesom det i et større perspektiv rent taktisk åbner op for en fleksibilitet i at spille aggressivt og presse højt såvel som at hvile i en lavere blok.
Deltag i diskussionen
Porstmand Per 30. juni 2023
Jeg kunne dog godt savne at man løftede den diskussion til et strategisk niveau. Det er fint med en taktisk analyse der viser at en 3-mands bagkæde giver god mening med BIFs nuværende spillere, men hvad giver størst chance for succes på sigt, hvis man tager Masterclass og mulige transfers i fremtiden med i ligningen?
Hvilken spillestil er det, eksempelvis, nemmest at sluse talenter ind i, eller giver størst chance for at udvikle spillere til videresalg?
Det virker som om man slet ikke tager den diskussion i klubben, selvom det fremragende interview med van Dam og Kynde giver håb om bedre tider.
Marc Johnson 30. juni 2023
Og et tillægsspørgsmål: hvorfor lagde vi 3-5-2 i graven for 1,5 år siden, for at vende tilbage til det igen nu?
kewell
Betalende bruger
For det første skal vi huske på, at vi piller en midtbanemand ud af holdet, for sætte en ekstra CB ind.
Så uanset hvordan man vender den og hvilke roller man giver folk, så er det færre offensive kompetencer på banen.
Derudover ser jeg ikke nødvendigvis presset blive styrket.
Det er rigtigt, at man kan spille sine backs højere i presset, fordi der er ekstra gardering bagude, men du har stadig en dedikeret midtbanemand mindre til at være med i presset højt i banen.
Det næste er hvem den spiller så er. Det kunne ret nemt blive Evjen, som jeg synes er rigtig god i det høje pres.
For kører vi 352 så har vi to 8'er postioner, og vi har Vallys, Evjen, Greve og Wass som burde være i spil til dem. Det koster altså en glimrende spiller i start 11'eren, til fordel for Alves evt. Det er ikke spillermaterialemæssigt, et godt bytte i min optik.
Kigger vi på konkurrenterne, så ser jeg fire gode preshold i rækken, FCN, AGF, Randers og Viborg.
Man kan diskutere Randers, men deres pres skilte os totalt ad hjemme mod dem, og tre af de fire hold spiller med 4 i bagkæden.
Så jeg er ikke enig i, at man bliver et bedre preshold af at spille med en 3-back kæde.
Og så er der den åbenlyse del, som der ikke bliver fokuseret så meget på, og det er når vi har bolden, og det må altid for Brøndby, trods alt være det vigtigste.
Her mangler vi en mand fremme, både i opspillet, og i det chanceskabende spil, for nok kalder vi Blas og Mensah wingbacks i en 352/343, men det er stadig de samme spillere, som virkeligt ikke har givet os meget fremad banen, hvor Evjen og Greve så måske sidder ude på bænken, og kunne give os en del mere.
Jeg mener vi skal kunne mere end at spille sikringsspil ud fra et system med en 3-back kæde, for det giver bare nogle begrænsninger fremad banen.
Vi kan sagtens humpe os igennem en sæson, og gøre det fornuftigt med 3-backkæden, for den er defensivt mere stabil, naturligvis.
Men jeg forventer mere af det hold vi prøver at skabe.
Tredroto 30. juni 2023
Ville bliv vild ! 30. juni 2023
mimor1 1. juli 2023
olemartin.dk 30. juni 2023
Ser hellere man styrket forsvaret markant med to profiler og en på den centrale midt, så man kan spille det JS ville fra start, som samtid passer langt bedre til det man spiller i MC.
Det andet giver ikke mening i mine øjne, så tænker man for kortsigtet.
Vallys, Evjen, Kvistgaarden og Ohi bør alle starte ind fra start og på de pladser, hvor de er bedst, dvs. Vallys og Evjen skal ikke ned og spille CM / 8’er.
Da NF kom til lovede man offensivt pres osv og hvad fik man? Kontra ud fra et defensivt udgangspunkt, præcis som det JS har gang i. Det er i den grad fejlcastet af CV.
Nu har man midlerne, så styrk holdet og lad de andre indstille sig på Brøndby, holdet skal spillet på deres styrker og bakke op om de største profiler.
---
BigBang79 30. juni 2023
Hermansen
Wass/Seb/Mensah - Lauritsen - Tshiembe - Blas/Mensah
Wass/Rado - Greve
Kvistgaarden/Hedlund - Evjen/Schwartau - Vallys
Ohi/Salech
Thomcat 30. juni 2023
Ville bliv vild ! 2. juli 2023
Så prøv, at analysere City's formation. Korrekt, de spiller med en 3-mandsbagkæde, når de angriber. Men, når de forsvarer, er det i en 4-4-2.
De to spillere der holder bredden er ikke wingbaks- og har ikke en rolle i forsvaret. Det er to decideret kantspillere (Grealish og Silva). De to spilleres opgave, når de forsvarer, er på midtbanen i 4-4-2.
Til gengæld dropper den ene defensive midtbane ned i forsvaret. Så de har faktisk 4 midterforsvar på banen.
Det er en helt anden måde, at spille med en 3-mandsbagkæde, end dem der spiller med wingbacks.
Offensivt spiller de med 1 angriber, 2 centrale offensive midtbanespillere og 2 kantspillere.
Og så har de deres 2 defensive midtbanebane
Dvs. De angriber med 5 mand.
Tager man Inter. Så forsvarer de i en 5-3-2. Og bruger 5 forsvarsspillere + 1 def midt. Det er et helt andet udtryk..
del Piero
Betalende bruger
Som jeg husker statistikkerne - og jeg kan vel tage fejl - så gik vi over til 3 bagude, fordi målene sejlede ind. Det løste problemet bagude, men bevirkede at vi så ikke selv scorede og skabte chancer.
Den samme tendens synes jeg man ser hos landsholdet, som også pga. dårlige oplevelser har spillet med 3-back kæde, hvilket gav en god defensiv, men også betød at man ingen nævneværdige chancer fik skabt mod relativt middelmådige modstandere.
Hvis vi skal dominere ligaen og få de sikre 3-0 sejre over de lavest rangerende og lavest stående hold i superligaen, så har jeg til gode at se 3-5-2 som løsningen. Det virker på mig, som om det kun sikrede os mesterskabet, fordi vi netop det år fik sammensat en perfekt sammenspillet gruppe, som med det giftige kontraspil kunne slå de andre tophold, samtidig med at vi med hiv og sving fik nogle ét-målssejre i land mod de dårlige hold.
Jeg finder derfor tilbage til det JS sagde ved sin tiltrædelse: at statistikken på tværs af ligaer og turneringer viser at man skal kunne dominere på bolden for konsistent at blive et tophold. Hvor mange af topholdene i Europa spiller 3-5-2 i deres hjemlige liga mod de dårligere hold? Jeg kender ikke svaret, men min mavefornemmelse er at det ikke er mange og at 3-5-2 snarere er en opstilling, som bruges af defensive, dårligere hold.
Kenneth
Betalende bruger
Der er masser af top klubber der skifter mellem 3 og 4 backs kæde, så tror ikke det har noget med dårlige hold at gøre.
Man City, Atletico Madrid, Chelsea, Bayern M og RB Leipzig er nogle af dem
kasperpedersbaek
Administrator
Det handler for mig langt mere om, hvilken overordnet stil ønsker man at spille med. Altså hvordan skal udgangspunktet være for at komme frem til chancer, og hvordan skal man forsvare sig. I grove træk.
Inden for den ramme er det så trænerens lod at fylde ud, altså formation, spillervalg osv.
Det jeg efterspørger er en grundlæggende måde at gøre tingene på, så det ikke bliver så kontrastfyldt som foråret var, hvor Brøndby groft sagt gik fra at ville have bolden til slet ikke at have den (fra 50+ % possession og 500+ afleveringer til under 40% possession og mindre end 300 afleveringer per 90 min).
Jeg fornemmer der er en del der lægger meget i det med tre stoppere og skriver den vej er reaktionær. Det behøves den langt fra være, men igen, det kommer an på hvilken indstilling / udtryk træneren bringer på banen med holdet. Alle formationer kan komme til at fungere, ligesom alle formationer kan komme til at ikke-fungere (sådan sat på spidsen).
Man kan sagtens finde reaktionære og defensive 3-stopper-hold, men man kan også det modsatte. Se fx et eksempel som Atalanta, der spiller aggressivt og frem over stepperne med højt pres, men spiller en 3-4-3 (lige som man så også kan finde hold der spiller defensivt med 3 stoppere).
Jeg bygger min analyse med tre stoppere på, at det var det setup JS kørte foråret hjem med, og at man med Lauritsen har en ideel midtstopper med fremragende duelkvaliteter, men hvor pasningsspillet er mere ordinært (uden det skal lyde som kritik), og Brøndby ad den vej kan bringe to yderstoppere i spil. Læg dertil nogle backer der måske angriber bedre end de forsvarer, og det (for JS) giver mening at gå den vej. Tilsæt derudover muligheden for at bringe Vallys frem som 10er / indadgående kant igen, ligesom en 343 stadig åbner op for at benytte Kvistgaarden og Ohi. Der er naturligvis nogle store krav til de to centrale midtbanespillere, hvor Brøndby pt. i den grad mangler en dominerende 6er.
Men jeg erkender også åbent, at 3-4-3 / 3-5-2 lige så vel kan blive reaktionært og blive for passivt, hvis man bevarer de intentioner man viste i slutningen af foråret i opbygningsspillet.
Som sagt, alt kommer med pros and cons. 3-4-3 er, ligesom med alle andre systemer, ikke perfekte :)
BigBang79 30. juni 2023
Som altid laver du (endnu) en fin analyse med mange fine og veldokumenterede nuancer. Og du har helt åbenlyst ret i, at samtlige formationer har fordele og ulemper, ligesom at samtlige formationer kan udføres med stor variation i spillet på banen.
Dog er det alt andet lige sværere at skabe numerisk overtal på midtbanen med en spiller mindre i det område. Det betyder ikke, at resultaterne eller spillet nødvendigvis bliver dårligere samlet set, men forudsætningerne for at dominere midtbanen (hvis man ønsker det) er naturligvis vanskeligere, hvis man benytter en ekstra stopper på bekostning af netop en central midt. Gyngerne og karrusellerne. Tror det er det vi sigter efter, alle os der er skeptiske ift. at spille formationer, der indeholder 3 stoppere. I praksis bliver udtrykket meget ofte et primært fokus på at lukke ned for modstanderen, dernæst et sekundært fokus på at skabe chancer fremadrettet. Og det er bare ikke særlig “Brøndby’sk”.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Christian Brøndbyman 2. juli 2023
Super indlæg, og meget enig.
Kan også se både Heggheim og Alves passe godt ind på samme måde som Tshiembe.
Marc Johnson 2. juli 2023
Christian Brøndbyman 2. juli 2023
U17 sluttede de sidste kampe med at spille med 3 stoppere, og hele sæsonen var planen at blive bedre med bolden (det var derfor man valgte at ansatte en hollænder, som jeg hører det). Et af argumenterne for at skifte formation var at 1.holdet spiller med 3 stoppere.
Omstillingsspil er i øvrigt fint foreneligt med presspil.
kasperpedersbaek
Administrator
---
Sinbad
Betalende bruger
Hvis ovenstående er tilstede på et godt niveau, så går det nok - jeg siger ikke at vi ikke har noget af det, men vi skal lægge procenter på det alt sammen.
mimor1 1. juli 2023