Analyse: Ingen er sparet, alle er på spil

Brøndby vandt aldeles logisk mod OB som en konsekvens af præstationen på banen. Kampen afslørede en velforberedt cheftræner, der ikke veg bort fra iskolde beslutninger i bestræbelserne på at give sit hold de bedste muligheder for en sejr. For én ting kan vi udlede indtil nu: Ingen er sparet, alle er på spil.

I et nedtaktsinterview med nærværende medie sagde Cooper:

“Jeg vil ikke have nogle spillere her, der tror de bare kan møde op og spille – du skal være villig til at dø for at blive udtaget”.

Kill your darlings

Det betød også, at Steve Cooper til kampen mod OB lavede nogle markante ændringer. På banen startede unge Jacob Ambæk som 9’er i stedet for Michael Gregoritsch (som undertegnede også har omtalt som endnu ikke integreret efter forrige kamp), og Daniel Wass startede i stedet for en ellers hidtil velspillende Stijn Spierings, ligesom Noah Nartey trådte ind for Filip Bundgaard.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Steve Cooper var velforberedt på OB og det, deres tyske træner Alexander Zorniger, bragte på banen: En meget mand-mod-mand-duelpræget spillestil, der med Coopers egne ord til 3point kunne resultere i en særlig type kamp:

“Det er svært at spille mod den stil, som modstanderen spillede med mand-mod-mand. Det kan være meget forstyrrende og give en kamp, der bølger frem og tilbage.”

Den udvikling ville Cooper undgå, og det betød også de føromtalte ændringer i startopstillingen. Ambæk kom ind som en angribertype, der kan arbejde i kanalerne mellem stopperne, true dybt og samtidig komme til egne afslutninger – fremfor en større og tungere Gregoritsch, der slet ikke tilbyder den samme pakke.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Wass skulle facilitere de bolde i bagrummet, som de forreste kunne løbe på, og Nartey skulle agere overgangsspiller, der kunne flytte spillet fra egen til OB’s banehalvdel. Imens skulle Tahirovic kombinere en rolle som udsmider på den dybe midtbane samtidig med han skulle sørge for de gennembrudsbolde, der skulle accellere Brøndbys spil i halv- og siderummene.

Low risk mod OBs høje pres

Den potentielle fare i OBs spillestil havde Cooper luret og håndteret ved at sætte sit hold op til at spille med lav risiko i den opbyggende fase: Pentz havde i udpræget grad flere lange afleveringer til dueller i siderummet end tidligere.

Sekundært blev presset løst ved at lade Wass (hans tydelige opgave i dag) og Tahirovic droppe ned foran stopperne, hvilket gav Pentz, Alves og Binks flere aflægsmuligheder.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby havde luret, at gæsterne skulle angribes bredt. Ambæk var valgt til netop den kvalitet – at kunne løbe kanalerne, holde i bolden, udfordre og skabe enten et skud til sig selv eller sine holdkammerater.

Der er også en vis symmetri i, at Klaiber/Fukuda spiller den ene side og Divkovic/Vallys modsat: en spiller med fart og udfordringer, en med pasninger og visioner. Det synes at være rationalet bag ikke at spille kombinationen Villadsen/Fukuda fra start (et match kunne være Villadsen/Bundgaard på højresiden).

En tydelighed i presset, de tre stoppere og en producerende offensiv

Belært af sidste uges kamp mod AGF? Brøndby pressede tydeligvis i en 4-4-2. Nartey skubbede op ved siden af Ambæk, mens Vallys og Fukuda faldt ned på siderne af OB’s to 6’ere (eller hybrid-8’ere).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det gav et markant mere sammenhængende hold i spillet mod bolden. OB fik sværere ved at spille ind mellem kæderne.

Den bitre smag i defensiven kommer af de par gange, Alves meget atypisk lader sig spille i ryggen. Her kunne stopperen passende sende en tak til Binks den ene gang for at lukke situationen – mens den anden kostede OB en udligning.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et levn fra tiden med tre stoppere? Måske. Dengang var de tættere på hinanden og mindre udsatte i netop de situationer.

OB blev farlige nogle gange i løbet af kampen. Kunne de have scoret én pind mere? Ja, det havde ikke virket skørt. Men defensivt blev fynboerne langt mere udfordrede – og selv med straffesparket ude af regnestykket ramte Brøndby stadig 3,5+ xG. Alt rigeligt potentiale til at score mere end gæsterne i det samlede regnskab.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den ’oldgamle’ Ambæk og samspillet med Nartey

Jacob Ambæk. Blot halvanden time før kickoff vidste angriberen, at han skulle starte. Ikke af navn, men i gavn lod Cooper vide i prematch-interviewet.

Han scorede ikke, men hans evne – som tidligere beskrevet – til at løbe kanalerne var uovertruffen mod OB, der aldrig fandt en måde at tæmme ham på. Læg dertil et utrolig flot linkup-spil med sine holdkammerater, hvor især Noah Nartey virkede til at have en nærmest telepatisk forståelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ambæk kunne notere sig som arkitekten bag tre af fem scoringer i kampen – og det ene opspil flottere end det næste. Optakten til det femte mål så den unge angriber udfolde et mix af fysisk styrke, en rutineret spillers snuhed og en ungdommelig tro på egne evner. Det takkede Nartey for på riposten og sendte bolden i nettet.

Netop Nartey ser ud til at blomstre i en offensiv og mere fri rolle. En skabers rolle. Slutproduktet har haltet, men i både pokalkampen og mod OB kom det: Mål og assist.

En revitaliseret pensionist

Daniel Wass er et paradoks. På én gang afgørende for Brøndby på både godt og ondt hidtil i sæsonen. Mod OB var han en revitaliseret moden mand, der ikke lod sig mærke af årene. Han dækkede et enormt område centralt, tog de sure meter uden bold og slap den hurtigere. Ikke for at diktere – men for at facilitere spillet.

Hans makker Benjamin Tahirovic fortjener ligeledes ros for en flot præstation – det samme gør den evigt løbende Marko Divkovic (har den mand overhovedet en maxgrænse for brugen af sine lunger?) og flere andre på holdet.

Gennemgående for holdet var en arbejdsomhed og beslutsomhed, vi ikke har set meget til i 2025. Vallys scorede to mål, men fortjener størst ros for sit utrættelige presarbejde. Et monster mod bolden. Hans defensive indsats var på højde med det offensive.

Det sidste manglede – men det var rigeligt

Nej, ikke alt klikkede. Spillet på OBs halvdel blev ofte afviklet for hurtigt. Var opspillet for konservativt i unødvendige situationer? Ja.

Men OB’s pres blev aldrig en reel faktor. Brøndby spillede sig forbi, skabte chancer og leverede en præstation, man sagtens kan leve med – selv hvis alt ikke sad i skabet. Det er svært andet, når man vinder 5-1.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Pilen pegede opad igen efter sidste uges mere hakkende præstation i Aarhus.

Deltag i diskussionen