Jesper Sørensen
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Kontrol og forsigtighed kostede i sidste ende Jesper Sørensen jobbet

 
Jesper Sørensen implementerede en spillestil baseret på kontrol, hvilket resulterede i forbedrede performancedata og effektivitet foran mål. Dog kom forsigtigheden og den aftagende presintensitet til at definere hans tid som cheftræner, hvilket kostede ham jobbet trods fremgang på flere nøgleparametre.

    • Jesper Sørensen
    • Kasper Pedersbæk
      24. december 2024 - Klokken 00:03
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    24. december 2024 - Klokken 00:03

Da Jesper Sørensen overtog Brøndby i januar 2023, lå holdet på en skuffende 10. plads i Superligaen. Med kun fem kampe til at sikre en slutspilsplads stod han over for den dobbelte udfordring at forbedre holdets resultater og samtidig implementere en ny spillestil – alt imens sæsonen var i fuld gang.

Dataindsigt: Præstationer og Spillestil under Forandring

Sæsonen 2022/23

I sæsonen 2022/23 registrerede Brøndby en gennemsnitlig xG på 1,63 for (5. højeste i ligaen) og imod (3. højeste i ligaen) pr. 90 minutter. Disse tal blev reflekteret i de faktiske måltal med et gennemsnit på henholdsvis 1,50 scorede mål og 1,63 indkasserede mål.

I slutspillet skiftede Brøndby til en mere defensivt orienteret spillestil, og Jesper Sørensen implementerede et system med tre stoppere i april 2023. Holdet afsluttede sæsonen på en 5. plads. Brøndby havde gennemsnitligt 461 afleveringer pr. kamp og 51,1% boldbesiddelse (5. højest i ligaen).

Sæsonen 2023/24

I Jesper Sørensen’s første fulde sæson blev hans aftryk på spillestilen mere tydeligt. Brøndby øgede antallet af afleveringer til 520 pr. kamp – primært gennem en stigning i horisontale- og bagudrettede afleveringer. Offensivt var der dog ikke store fremskridt. Holdets gennemsnitlige xG faldt en smule til 1,50 pr. 90 minutter (5. højeste), mens effektiviteten foran mål steg markant og gav et snit på 1,88 scorede mål pr. kamp.

Defensivt var der derimod en klar forbedring. Modstandernes xG blev reduceret til 1,26 pr. kamp (laveste af alle hold), hvilket resulterede i kun 1,09 indkasserede mål pr. 90 minutter.

Possession så også en ændring fra sæsonen forinden, hvor Brøndby nu var kravlet op som det tredjemest boldbesiddende hold med et gennemsnit på 53,4% for sæsonen (FCK og FCN lå højere).

Hvilket dog også indikerede behovet for en videreudvikling af spillestilen, da præstationer og data pegede mod et sådan behov for at vedligeholde den sportslige succes, så den ikke alene kom på en baggrund af medvind på marginaler både defensivt såvel offensivt, der havde løftet klubbens resultater til over det forventelige ud fra det præsterede.

Sæsonen 2024/25 (indtil 17. runde)

I Jesper Sørensens sidste halvsæson som cheftræner havde Brøndby bedre performancedata. Holdet skabte gennemsnitligt 1,78 xG pr. kamp (2. højeste) og omsatte det til 1,82 mål, mens modstandernes xG lå på 1,29 (fjerde laveste i ligaen) og resulterede i 1,32 indkasserede mål.

Andelen af boldbesiddelsen for de 17 spillede kamp lå på 53,6% og var overgået af FCK, FCN og AGF.

Antallet af afleveringer steg yderligere til 539 pr. kamp, men afleveringer til banens sidste tredjedel lå stabilt omkring 55 pr. kamp – en tendens, der har været konstant de seneste tre sæsoner under Jesper Sørensen.

Andre nøgleparametre afslører interessante udviklinger:

  • Afleveringer pr. boldbesiddelse: Steg fra 4,4 (2022/23) til 5,59 (2024/25).
  • Andelen af lange afleveringer: Faldt fra 11% til under 9%.
  • Presintensitet (PPDA): Indikerede en mindre aggressiv tilgang, med en stigning fra 10,8 til 12,9.

Analyse: Kontrol og Forsigtighed som kendetegn

Ved sin præsentation i januar 2023 satte Jesper Sørensen ord på det mantra, der skulle definere hans tid som cheftræner:

Vi skal diktere kampens udvikling, men ikke uden at beskytte os selv.”

Denne tilgang blev afspejlet i Brøndbys spillestil og data.

Kontrol gennem boldbesiddelse og forsigtighed mod bolden

En stigning i antallet af afleveringer var et klart tegn på en mere boldbesiddende tilgang, men analysen viser, at stigningen primært skyldtes flere horisontale- og bagudrettede afleveringer. Dette indikerer, at kontrollen blev opnået gennem possession frem for progression.

Afleveringer pr. boldbesiddelse steg markant, fra 4,4 i 2022/23 til 5,59 i 2024/25. Dette viser en mere tålmodig tilgang til opbygningen, men også en vis konservatisme i spillestilen.

Mod bolden blev Brøndby mere passive. PPDA-tallene viser, at modstanderne fik flere boldberøringer, før Brøndby satte ind med pres. Presintensiteten faldt fra 10,8 i 2022/23 til 12,9 i 2024/25, hvilket understreger en mindre aggressiv tilgang.

Konklusion: Potentiale uden Realisering

Jesper Sørensen formåede at skabe klare forbedringer i Brøndbys defensiv og opbygge en spillestil baseret på kontrol. Men den forsigtige tilgang kom med en pris. Selvom holdet blev mere effektivt foran mål, lykkedes det aldrig at realisere det offensive potentiale fuldt ud i en kombination med en tæt lukket defensiv.

Denne balance mellem kontrol og forsigtighed blev et dobbeltægget sværd, som til sidst kostede Jesper Sørensen jobbet i Brøndby, da holdet tabte momentum og præstationerne decelererede.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      27 dage siden   

  • Jeg har svært ved at se Jesper Sørensen være cheftræner på et meget højere niveau end Haslev FC, som Auri skiftede til efterfølgende for en kort periode. Jesper Sørensen tabte publikum, ejerskabet og omklædningsrummet. Wass kom demonstrativt fløjtende tilbage i omklædningsrummet efter sejren over AGF. Elegant og tydelig kommunikation.
    3 enige

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      27 dage siden   

  • Jesper flyttede os på rigtig mange parametre, og
    balancen mellem succes og fiasko, kan til tider være hårfin.
    Han efterlader et potentiale og koncept, der ikke behøver at blive finpudset meget yderligere, for at blive en succes.
    Efter min mening fortjener han ihvertfald respekt og anerkendelse, for sin store indsats.
    8 enige · 7 god kommentar
     
    • @LJS
      Han fik et mesterskab foræret. Men var bange. Det er hvad jeg husker ham for. At han ikke sendte pentz med frem til sidst mod middelmådige agf, burde ha udløst en fyreseddel inden slutfløjt
      4 enige · 1 god kommentar
     
    • @LJS ganske enig, for han gjorde meget godt og udviklede holdet, men løb tør til sidst og holdet stagnerede i præstationerne. Lige så fair jeg finder hans fyring lige så meget respekt fortjener hans arbejde også anerkendelse.
      8 enige · 6 god kommentar

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      27 dage siden   

  • Jeg husker, at Alexander Zorniger udtrykte stor taknemmelighed overfor Thomas Frank, fordi han overtog et fantastisk hold med fantastiske spillere.

    Det er min forventning, at Frederik Birk gør det samme.
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • @Brøndby85 det er sjovt, for jeg har tænkt samme tanke ift basen der er at bygge videre på. Om det så bliver den ene eller anden træner ved jeg ikke endnu.
      1 enig · 1 god kommentar

---

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      27 dage siden   

  • Hej Kasper

    Tak for en god analyse.

    Nøgleordene er vel, at Jesper Sørensen manglede mod til at udvikle spillet det sidste stykke.

    Nu er det istedet Frederik Birk, som kan høste frugterne af Jesper Sørensens gode arbejde.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Svært ikke at være enig. Dog er jeg overrasket over at du ikke nævner JS personlighed og ledelsesstil som en faktor der også spillede ind.
     
    • @Kristianbs jeg havde den med i en anden analyse for nylig ift præstationerne der var stagnerende, denne analyse fokuserede på spillestil.

      (For jeg deler den opfattelse af især ekstern kommunikation var et punkt JS aldrig blev gode venner med)
      2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      26 dage siden   

  • synes man skal have med i Jespers ros at han havde en fantastisk god spillertrup at arbejde med.

    modsat vores konkurrenter solgte vi ikke vores bedste spillere fra i Jespers tid og det mener jeg også udvikler et holds måde at udvikle sig og lære forstå hinandens spilmønster. Tænker ikke mindst det glippede europæiske eventyr der udeblev, blev slutningen for Jesper, det handlede kun om en mindre resultat krise, før det blev tungen på vægtskålen. Nu er Jesper videre, og alt held og lykke til ham i fremtiden, tænker alle ønsker Jesper det bedste fremover, for mennesket Jesper er der ingen, som kan tillade sig at sætte en finger på.
    4 enige · 2 god kommentar

---

  • Hans største styrke blev også hans største svaghed..... Vedholdenhed og at holde fast.
    Har fået den tanke om JS måde at spille på er mindre robust overfor skader end andre hold?
    Synes at vi er faldet mere i niveau end andre hold, og skader de kommer- også på nøglespillere.
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        25 dage siden   

    • @Seikers - under Michael Laudrup var der også en periode med mange skader.

  • mimor1
  • mimor1   25 dage siden   

  • Jesper store problem var at han sagde en ting og gjorde noget andet
    I hans 23 måneder kan jeg ikke finde ret mange eksempler på at vi gik efter næste mål, eller at vi spillede med presspil
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder