Mayckel Lahdo
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

Analyse: Lahdo viste Brøndby den type wing, truppen mangler

 
Mayckel Lahdo fik aldrig sit endelige gennembrud i Brøndby, men i sine få minutter viste svenskeren nok til, at klubben bør undersøge muligheden for at hente ham permanent.

    • Mayckel Lahdo
    • Kasper Pedersbæk
      7. juni 2026 - Klokken 08:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    7. juni 2026 - Klokken 08:00

Svenske Mayckel Lahdo brød igennem hos Hammarby, inden hollandske AZ hentede ham. Opholdet i Holland bød på både opture og nedture, og i sommeren 2025 blev det fulgt op af et lejeophold i Nantes.

Det blev dog aldrig nogen succes i Frankrig. Efter blot omkring 400 minutters fodbold i Ligue 1 blev lejeaftalen afbrudt, og i stedet endte Lahdo i Brøndby i vinterens transfervindue.

På papiret gav det god mening. Steve Cooper ville spille med wings, og Brøndby manglede fart, gennembrudskraft og flere spillere, der kunne true direkte fra siderne.

Alligevel blev det kun til et ujævnt ophold. Lahdo kan se tilbage på fem måneder i Brøndby med under 400 minutters spilletid. Det er ikke meget. Men det var nok til at vise konturerne af, hvorfor Brøndby bør forsøge at hente ham, hvis muligheden opstår i sommerens transfervindue.

Det Brøndby skulle have fra en wing

Lahdos offensive pakke kunne næsten stå som et opslagsværk over, hvad Brøndby har manglet fra sine wings.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Han kom på bolden i feltet. Han udfordrede én mod én. Han kunne drive bolden frem, true bagrummet, slå afleveringer tæt under mål, skabe chancer og levere indlæg til sine medspillere.

Det var ikke alt sammen perfekt - især de første minutter i foråret var præget af manglende kampform. Det var heller ikke over en stor nok sample til, at man kan kalde ham et sikkert kort. Men i sine minutter på banen viste han en variation i sit offensive produkt, som Brøndby ellers har manglet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For Lahdo var ikke bare en spiller, der gjorde én ting godt. Han havde flere facetter i sit offensive spil.

Vigtigheden af variation

Mayckel Lahdo havde flere våben i sit offensive arsenal: Han kunne udfordre fra stående positioner og gå forbi sin direkte modstander i én mod én-situationer. Han kunne komme til indlæg. Han kunne afslutte fra distancen. Han kunne løbe dybt. Og han kunne være farlig i de hurtige, direkte omstillinger, hvor Brøndby ofte har manglet spillere, der kan gøre noget selv.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mod FCK havde han et dybdeløb på Mads Frøkjærs aflevering, hvor han viste netop den trussel i bagrummet, Brøndby ikke altid har haft fra kanterne.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mod FCM kom flere af hans bedste aktioner i hurtige omstillinger. Først med scoringen, hvor han åbner kroppen og giver sig selv en stor vinkel at afslutte i. Senere med et oplæg. I samme kamp viste han også blikket for den kædebrydende aflevering, da han fandt Bundgaard i et dybdeløb med en perfekt timet bold (der lagde op til sejrsmålet sat ind af Luis Binks).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og mod FC Nordsjælland på hjemmebane viste han noget af det, der måske har været den største mangelvare i Brøndbys offensiv: evnen til at skabe noget fra stående mod en lavere og mere kompakt modstander.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her gik Lahdo forbi sin direkte modstander og satte Divkovics udligning op.

Det er den slags aktioner, Brøndby har haft for få af.

Brøndbys trup har et hul

Det handler ikke kun om Lahdo isoleret set. Det handler også om Brøndbys trup.

Hverken Nicolai Vallys eller Mads Frøkjær er wings med samme skillset. De kan spille i siderum, de kan drive spillet frem, og de kan skabe relationer centralt, men de er ikke rendyrkede wings, der konsekvent truer med fart, dybde og én mod én.

Ousmane Sow har haft et svært forår og har endnu ikke for alvor bevist sig i Brøndby. Filip Bundgaard har visse egenskaber til at spille fra siden, men er mere hybrid end klassisk wing. Emmanuel Dennis er måske den profil, der kommer tættest på Lahdo, men han spillede et forsvindende lille antal minutter på kanten og blev i stedet brugt som en fejlslagen nier.

Derfor efterlader Lahdos afgang et hul.

Hvis Brøndby vil spille med wings, mangler der en spiller, der kan give angrebsspillet en ekstra dimension. En spiller, der kan true i dybden, udfordre sin mand, skabe ubalance og gøre modstanderen bange for rummet bagved.

Det viste Lahdo, at han kan.

Men meget blafrer i vinden

Det betyder ikke, at Brøndby skal hente Lahdo for enhver pris.

Der er klare forbehold. Han spillede få minutter. Han kom ikke ind i foråret med optimal kampform. Og Brøndby står foran en sommer, hvor meget stadig blafrer i vinden.

Den største ubekendte er trænerretningen. Hvis en kommende træner vil væk fra wings, ændrer regnestykket sig naturligvis. Så kan Lahdo hurtigt blive en spiller, der passer dårligere ind i formationen.

Men det spørgsmål gælder ikke kun ham. For hvis Brøndby bevæger sig væk fra wings, rammer det også andre spillere i truppen. Dennis, Sow, Fukuda og til dels også Vallys og Viggo Poulsen kan alle komme længere fra spilletid i en formation uden wings. Eksempelvis i en 3-5-2, hvor der ganske enkelt er færre naturlige pladser til den type offensive spillere.

Derfor bør Brøndby ikke afskrive Lahdo alene på grund af usikkerheden om systemet.

Hent Lahdo, hvis det kan lade sig gøre

Mayckel Lahdo nåede ikke at bevise sig som en sikker profil over en hel sæson. Det gjorde han ikke. Minutterne var for få, og foråret var faktuelt ujævnt. Men han viste nok.

Han viste et topniveau og en offensiv pakke, som Brøndby ikke har mange af. Fart. Én mod én. Dybdeløb. Indlæg. Chanceproduktion. Afslutninger. Og evnen til at skabe noget, uden at hele angrebet først skal sættes perfekt op omkring ham.

Det er en værdifuld profil. Særligt i en Brøndby-trup, hvor mange offensive spillere gerne vil have bolden i fødderne, men hvor for få for alvor truer modstanderen direkte.

Derfor bør Brøndby forsøge at hente Lahdo, hvis økonomien, betingelserne og den kommende trænerretning giver mening.

Han er ikke et køb uden risiko. Men han er en profil, Brøndby mangler. Og netop derfor bør klubben handle på muligheden, hvis den er der.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • NewY
  • NewY   11 timer siden   

  • Okay men vis han er lige præcis det Brøndby mangler så ser vi nok ikke ham igen
    1 enig

  • Hvis vores næste træner bruger Dennis, på den position, han rent faktisk spiller. Så skal han næsten prøves af, og have en reel chance.

    Udover dette. Så har Younis gjort det fremragende i Melbourne- Han burde få chancen for at bevise sig..

    Det efterlader os med Dennis, Sow, Fukuda og Younis, som alle er reelle kantspillere.

    Jeg havde gerne byttet Lahdo med en af Dennis, Sow eller Younis. Men sælger vi ikke en af dem. Så mener jeg, vi skal prøve at give dem chancen.

    Hvis man ikke skal kigge på vores trup sammensætning. Så havde jeg gerne ser Lahdo i Brøndby.
    1 enig
     
    • @Ville bliv vild ! 4 kantspillere til 2 pladser er jo egentlig fint. Spørgsmålet er om man kan holde alle tilfredse i løbet af sæsonen - og om de alle er gode nok. Vi må vente på træneren. Ville ikke være første gang at en ny træner kan få det bedste fem i erklærede flops (som Sow indtil videre er fx).
     
    • @Ville bliv vild ! Ret beset har Dennis altså spillet næste samme antal kampe som center forward, som han har som kantspiller/højre/venstre midtbanespiller.

      Ifølge transfermarkt har han 84 kampe som center forward og 93 kampe som wing i en 4-3-3 eller højre/venstre midtbane i en 4-4-2

      Og hans output er også meget identisk med 17 mål og 12 assist, når han er på kanten og 24 mål og 9 assist som center forward

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Ville bliv vild ! Det skræmmer lidt at Dennis slet ikke blev udtaget til sidste kamp som vi SKULLE vinde

      Jeg frygter hovedet ikke er med
      1 enig

  • Selv hvis Lahdo gerne vil blive, så kan man jo forestille sig at han lige afventer trænervalget før han beslutter sig. At vi har en klausul på ham, tvinger AZ til at acceptere et bud der matcher klausulen, men det tvinger ikke Lahdo til at sige ja.
    1 god kommentar

---

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      9 timer siden   

  • Enig !!!
    åbner transfer ikke den 11. , og når en ny træner skal indover, selvfølgelig , så skete der vist ikke noget ved at han blev ansat nu
    Hvem har egentlig besluttet at træneren skal være dansk, jeg vil håbe at ohnesorge har et personligt emne som han deler værdier med, så vi kan være sikre på at man ikke modarbejder hinanden . Undskyld sidespring
    KP rammer lige i plet og jeg kunne godt se et frugtbart samarbejde mellem Lahdo og Frøkær.

  • Syntes førsteholdet skal spille sammen formation som masterclass (eller omvendt), så flest mulige masterclass spillere kan tilkæmpe sig plads på holdet.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @DoctorEnigma jeg kan godt forstå tanken, men i praksis bliver (sådan set begge hold) de nødt til at være mere fleksible. Ikke fordi det skal være en rodebutik af formationer, men så man ikke bliver for letlæselige.

      Det skete med zornigers ultimative 4-1-2-1-2 formation, hvor modstanderne læste planen og det blev udstillet.

      Men - der skal være nogle kompetencer man søger at uddanne fra masterclass hos spillerne.
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder