-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Viborg FF overraskede ikke, da de søndag aften stillede til kamp på hjemmebane, da Brøndby gæstede domkirkebyen. Og hvorfor skulle de også det? For en af de grønblusedes helt store styrker er kontinuiteten. En fast stamme af spillere der udgør rygradden på holdet, et stålfast taktisk koncept og en cheftræner i Lars Friis der ikke ryster på hånden.
Hjemmeholdet stillede til start i den forventede 4-3-3 med Mikkel Andersen - Putros, Kramer, Lauritsen, C.Sørensen - Lonwijk, Bonde, Leeman - Grot, S.Grønning, Bakiz.
Cheftræner Niels Frederiksen havde organiseret sit mandskab i en 3-5-2 med Mikkelsen - Heggheim, Maxsø, Rosted - Mensah, Riveros - Frendrup, Slimane, Radosevic - Divkovic, Hedlund som de startende 11.
Presbold i domkirkebyen
Fokus for Viborg i kampen var i den indledende del af kampen især på spillet mod bolden. For det var et gevaldigt hidsigt pres hjemmeholdet lagde for dagen. Brøndby fik ikke mange sekunder i deres opbygningsspil fra bagkæden. Det bekræfter et kig på PPDA - en måde at analysere et presintensitet. Tallet angiver hvor mange afleveringer man tillader modstanderholdet før en presaktion igangsættes.
Lad det være sagt med det samme. Det var et - i øvrigt fra begge hold - meget intenst presspil der udspillede sig for øjnene af de tilstedeværende iagttagere. Ovenfor på grafikken kan ses oversigten over kampens forløb målt på PPDA (passes pr. defensive action).
Selv ikke med tre stoppere og Radosevic som den midtbanespiller der trak dybt som 6er fik gæsterne ro til at sætte spillet op. For VFF skubbede tilsvarende mange folk frem i et velorkestreret pres.
Viborg lod topscorer Sebastian Grønning gå på Maxsø, mens de to yderangribere gik på de to tilsvarende yderstoppere hos Brøndby (Heggheim og Rosted), mens ofte Lonwijk markerede Radosevic ud af kampen - og man var gode til det. Brøndby fik indledningsvist tilsvarende ikke udnyttet det rum som Viborg efterlod bag sig. Det tog et kvarters tid før man blev mere bevidst om hvor på banen lommerne var til at spille bolden i.
Opskriften fra Viborg var især på spil via backerne, hvor Christian Sørensen - som også nævnt i preview analysen her på siden - spillede en elementær rolle hos de grønblusede. Venstrebacken med flødefoden er garant for, udover lange indkast, en vigtig fod i opspillet, når han med direkte bolde op mod banens sidste tredjedel skal agere leverandør til frontkæden. Stod også bag to af oplæggene til Viborgs afslutninger samt en af hjemmeholdets blot fire deep completions (afleveringer med en modtager indenfor en 20 meters radius af mållinjen), og ikke mindst var han den hjemmeholdet
Brøndbys modsvar
Først og fremmest forsøgte Brøndby at ramme Hedlund og Divkovic i halvrummene - de kanaler som løber vertikalt i banen fra kanten af buen på feltet ud til kanten af feltet og så ned i banen. Desværre lykkedes det ikke alt for effektivt i første halvleg, hvor en del bolde ramte til duel med de to store stoppere Lauritsen og Kramer. Men NÅR det lykkdes for Brøndby, og det gjorde det et par gange, så var der potentiale til noget blev skabt offensivt.
Divkovic excellerede i at ramme kanalerne, hvor han timede sine løb rigtig fint. Kroaten var god til at ramme rummet bag især Christian Sørensen - den klart mest offensive af VFFs backer. Illustreret på grafikken ovenfor. Generelt lykkedes kroaten rigtig fint med mange ting i kampen, og formåede også at være den spiller med flest aktioner i feltet (5 berøringssekvenser på bolden i feltet), ligesom han med en pasningstræfprocent på 94% ikke smed mange bolde væk på den konto.
Begge angribere - Hedlund og Divkovic - søgte ofte bredt ud i halvrummene frem for at tage centrale positioner. Det var på godt og ondt det rigtige at gøre. Pladsen var derude, men i starten af kampen manglede man lidt mere den centrale opspilsstation når Brøndbys opbyggende spil, som resultat af Viborgs effektive pres, for ofte endte i en bold til duel med Kramer og Lauritsen.
Når analysens titel er presbold i Viborg, så sker det, fordi også Brøndby eksekverede en gameplan der indeholdt et aggressivt presspil. Det resulterede også i en uharmonisk fodboldkamp især i første halvleg. Hvor begge mandskaber manglede værktøjerne til at spille sig ud af det tilsvarende pres det modsatte hold iværksatte.
Wingbacker, wingbacker, wingbacker...
Indledningen på sæsonen var ulig det Brøndby man havde set i 18 måneder op til rent defensivt. For de blågule forsvarede feltet dårligt. De indbyrdes relationer var - med afgangene var Hermannsson og Jung - for en stor del forsvundet. Pludselig blev indlæg og indspil i feltet til reelle muligheder for modstanderne, der fik rum og tid til at afslutte fra positioner i feltet. Expected Goals imod steg.
Mod Viborg så man samme tendens igen som har været tiltagende i bedring henover den seneste måned - et defensivt rigtig solidt Brøndby-mandskab. De tre stoppere forsvarede feltet flot, og helt generelt forstod den blågule defensiv at lukke ned for hjemmeholdet. Viborg havde det rigtig svært med at få spillet bolden op på banens sidste tredjedel og få holdt fast i den. Kun to spillere fra hjemmeholdet havde mere end 10 fremadrettede afleveringer, Viborg blev holdt til en masse afslutninger uden for feltet (ligeledes et punkt nævnt i preview analysen), i praksis i kampen ganske ufarligt.
Retvendte wingbacker. Det fungerer bedre for Brøndby i bestræbelserne på at spille sig ud af et pres, fremfor at blive fanget i en låst vinkel ind i banen som fejlvendt, så lettes trykket centralt i banen, når en (og her tænker jeg især på venstresiden med Riveros) wingback kan modtage bolden med en åben vinkel frem i banen som følge. Riveros og især Mensah skal have stor ros for kampen! Ovenfor et eksempel på Brøndby med kløgt får flyttet spillet henover midten til modsatte wingback og ud af Viborgs pres.
Mensah havde, i begge sider som wingback, et kæmpe drive frem i banen - og spillede også en nøglerolle i optakten til Cappis' sejrsmål. Den erfarne Brøndby-mand har flere sekvenser (som forevist ovenfor) hvor han koldblodigt er med til at spille bolden ud af presset i specielt anden halvleg, hvor hjemmeholdet i tiltagende grad også fik sværere og sværere ved at opretholde deres pres.
Riveros fik også vist sig pænt frem. Udfordringerne sad løs hos den tilbagevendte wingback, fire tilkendte frispark talte deres sag.
Sejrsmålet kom efter en massiv Brøndbydominans i den foregående periode op til. Viborg kunne slet ikke holde i bolden, deres pres (bemærk PPDA-grafikken) mistede dampen og op til sejrsmålet var en periode på 2 minutter i træk, hvor Brøndby stod positioneret dybt inde på hjemmeholdets banehalvdel og konstant forcerede spillet frem i banen, angreb dybt og bredt.
Målet kom efter rigtig godt spil af en række spillere. Cappis tager dybdeløbet bag en Christian Sørensen, der er gået i pres på på Bruus, Said samler ikke op på Cappis' dybdeløb. I modstte side er Mensah gået med i feltet, det binder Putros til at trække med ind og hjælpe til centralt - og efter Hedlubd bredt i halvrummet.
Cappis løber upresset ind centralt i feltet, hvor han på en perfekt tempereret aflevering fra svenskeren kan sende bolden i mål.
Resumé - Presset løb tør for saft og kraft
Niels Frederiksen foretog undervejs de taktiske justeringer der gav overhånden og kvalte Viborg. Det var tydeligt at man klart og tydeligt jagtede sejren mod slut indskiftningerne in mente, trods det havde været en kamp med et aggressivt presspil fra begge holds side af. Med Frendrup og Radosevic centralt - og med en Anis Slimane der formåede at træde i karakter i mellemrummet og især i anden halvleg distribuere spillet ved at være i stand til at vende på førsteberøringen og aflevere på anden - blev Viborg tømmet og drænet for kræfter.
Defensivt en flot kamp af Brøndby, som afviste Viborg og ikke tillod det voldsomme imod. Flest afslutninger fra hjemmeholdets side af uden for feltet fra ufarlige positioner af lav værdi.
Offensivt en bedre kamp, gode momenter - stadig ikke en syndflod af åbninger, men in mente Uhre var ude, så var det ganske fornuftigt hvad der blev produceret.
Deltag i diskussionen
Philip
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
Top enige
3. november 2021
Jeg synes det er rart og godt for mit blodtryk, mine naboer, min kæreste eller dem jeg sidder med på stadion, at forsvaret er blevet stabiliseret. Heggheim har virkelig været stærk og har løftet både Rosted og især Maxsø. Derudover hjælper det også, at Blas er med. Idet modstanderne bliver nød til, at ligge en gameplan imod ham og spille mere defensivt i hans side.
Mik 3. november 2021
De sidste 4 linjer du skriver, er ramt spot on. Særligt defensivt gav sejren, og det store løbearbejde vores midtbanen (+Hedlund) skabte. Heggheim har løftet Maxsø fra dag 1, de to er sikre valg i forsvaret i fremtiden
jeffchr 3. november 2021
Mik 3. november 2021
jjnabc
Betalende bruger
3. november 2021
Mixt 3. november 2021