Josip Radosevic
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

ANALYSE: Radosevic vs Greve, hvem skal spille ved siden af Wass?

 
Mathias Greve blev skadet, hvilket efterlod Brøndby med et hul på den centrale midtbane ved siden af Daniel Wass. Det åbnede et hul til start 11eren for Josip Radosevic. Men hans traditionelle rolle som dyb beskyttende 6er var væk, så hvordan har kroaten adapteret til den nye funktion? Og skal Greve spille igen, når han er klar?

    • Josip Radosevic
    • Kasper Pedersbæk
      4. oktober 2023 - Klokken 06:33
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    4. oktober 2023 - Klokken 06:33

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Den enes død, den andens brød. 18 minutter inde i opgøret mod AGF måtte Mathias Greve trække sig fra kampen efter en skade. Det åbnede op for Josip Radosevic blev sat ind som makker ved siden af Daniel Wass på midtbanen.

SPØRGSMÅL: TO TING PRESSER SIG PÅ?

Men rollen som kroaten blev skiftet ind på var ikke længere den samme som hidtil. For den dybe beskyttende 6er var udfaset af Jesper Sørensens system, og erstattet af Daniel Wass, der lå som solo playmaker dybt på midtbanen.

I stedet blev der indført en fleksibel rolle som makker til Wass, hvor spilleren på pladsen i boldbesiddelse skulle gå højere i banen, og agere langt mere offensivt end en spiller som Radosevic har gjort sig bemærket på indtil da.

De to spørgsmål der presser sig på er:

Hvordan klarede Radosevic den nye rolle?
Skal Greve spille igen når han er klar, eller skal Radosevic beholde pladsen?

DATA: TALLENE BAG PRÆSTATIONERNE

I en sammenligning med øvrige defensive / centrale midtbanespillere i Superligaen viser den, hvordan Radosevic rangerer på en række nøgleparametre.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Josip Radosevic rangerer sig i den bedste femtedel af spillerne inden for områderne:

  • Defensive dueller
  • Generobringer
  • Assists
  • Key passes
  • Deep completions

Kigger vi på de samme nøgleparametre for Mathias Greve giver det en indikation for, hvilken type han er, når vi sammenligner med de øvrige midtbanespillere i Superligaen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Greve excellerer ved at rangere højt på:

  • offensive dueller
  • progressive løb med bolden
  • Accelerationer
  • xA
  • Key passes
  • Deep completions

Nedenfor følger en sammenligning mellem Josip Radosevic og Mathias Greve og deres præstationer i indeværende sæson:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De største forskelle på de to spillere er:

  • Greve har flere offensive dueller
  • Greve har flere accelerationer forbi modstanderen
  • Greve har flere progressive løb med bolden
  • Radosevic har flere defensive dueller
  • Radosevic har flere generobringer
  • Radosevic har flere key passes
  • Radosevic har flere afleveringer til banens sidste tredjedel

Der er en række punkter, hvor de to spillere placerer sig med en meget ens produktion:

  • Skud
  • xG
  • Deep completions
  • xA
  • Tocuhes in box

ANALYSE: DET AFHÆNGER AF OPGAVEN

Det er to forskellige opgaveløsninger cheftræner Jesper Sørensen får, når han skal vælge mellem Josip Radosevic og Mathias Greve på midtbanepladsen ved siden af Daniel Wass.

I Radosevic får Jesper Sørensen en pålidelig bolderobrer, der har tilpasset sig pladsen og udviklet sit spil på en række facetter. Han er mindre på bolden, har færre afleveringer, og skåret ned på sine skud. Men det er sket på samme tid som han har øget sine chanceskabende afleveringer, leverer tæt på det samme antal generobringer ligesom han også fuldfører flere deep completions.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Som et højt arbejdsomt punkt i banen fungerer Radosevic rigtig godt, hvor han med sit store arbejdspensum kan søge den tidlige generobring (hvilket viste sig nyttigt særligt mod Hvidovre senest).

Hvad Jesper Sørensen ikke får i Radosevic er en midtbanespiller, der kan drive bolden fremad, og accelerere forbi sine direkte modstandere. Han dækker et stort område, men der tilfalder et markant større playmaking ansvar på Daniel Wass, når det er med Radosevic som makker.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvis Jesper Sørensen skal bruge en dynamo på midtbanen, der kan flytte bolden med fødderne fra den opbyggende fase videre frem i overgangen til afslutningsfasen er det Mathias Greve, som cheftræneren skal kigge efter (når Greve er skadesfri igen).

Greve er markant bedre til at arbejde i de små rum, hvor han er komfortabel ved at modtage og arbejde med bolden. Han er roligere på bolden, og lader sig stresse mindre end hans modstykke i Josip Radosevic.

Der har hidtil ikke været nogle af de to, der har bidraget til den afsluttende fase i form af mål. Begge deres xG er begrænset, og det peger derfor ikke mod nogle af dem har et uforløst potentiale på den front.

SAMMENFATNING: TO ALEN AF HVERT SIT STYKKE

Jesper Sørensen har to forskellige værktøjer til at indsætte og bruge på midtbanen i Brøndby. I Radosevic er en presstærk spiller, der har adapteret sig til at fungere i en højere position, mens cheftræneren med Mathias Greve har en box-til-box midtbanespiller, der kan drive bolden frem ved fødderne, og er god i det korte kombinationsspil.

Der er ikke noget facit i til hvorvidt Greve skal spille frem for Radosevic eller vice versa, men det kan sagtens tænkes at det i langt højere grad vil være et aktivt tilvalg fra Jesper Sørensens side af, alt afhængig af hvem og hvor Brøndby skal spille.
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jeg er glad for at Rado endelig bliver brugt som 8er. Han har aldrig været en 6er type i min bog.

    Ift analysen er jeg helt enig. Greve skal bruges i de offensive kampe og Rado til de mere defensive eller hvor der er muligheder for at erobre bolden højt.
    3 enige · 2 god kommentar

  • ClausM
  • ClausM   4. october 2023   

  • Rado er bedst, Greve bidrager ikke med noget, han laver ingen assist eller mål, så sælg Greve til vinter og køb en ny felt til felt midtbane spiller ala Kaiser.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Rado scorede da mod FCK?
    Har vel også haft både assist og anden sidste aflevering et par gange, fra fri hukommelse.
    6 enige · 3 god kommentar

---

  • Vi skal beholde Rado men sælge Greve i Januarvinduet. Analysen viser at Greve er bedre i den offensive del af spillet op mod Rado. Greve skal, når han spiller, være med til skabe spillet frem i banen, jeg synes bare ikke han får nok ud af det. Jeg synes vi skal forstærke hos i næste vindue på den position også i lyset af at Wass bliver 35 år til maj og kurven med spille minutter næppe er opadgående.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Kim B
  • Kim B
    Betalende bruger
      4. october 2023   

  • Tak - hvis man fjerner de 2 første kampe vil man bedre se Rado i 8 rollen. Han virker til at blive og bedre i den offensive del med flere skarpe afleveringer på den sidste tredjedel. Lige nu tror jeg han er blevet bedre end Greve i den rolle.
    4 enige · 1 god kommentar

  • preben
  • preben   4. october 2023   

  • En sammenligning er vel ikke uden problemer mm du ved at de begge har opereret fra samme position og har fået selv samme instruktion... men det vil være svært at skulle vælge mellem dem og så vil jeg nok vælge rado , hvis nødvendigt

---

  • Vi har brug for både Rado og Greve på midtbanen, hvor vi er sårbare mod slutningen af kampene, hvor Wass falder ud. Tværtimod skal vi købe mindst en yderligere spiller til den centrale midtbane, som kan gøre en forskel fra dag 1. Gerne i det kommende transfervindue.
    3 enige

  • Der er flere ting man skal tage højde for.

    Hvornår er Vallys og Wass bedst, er det med Rado eller Greve inde, jeg synes Vallys er langt bedre med Greve end Rado.

    Greve har flere dybdeløb og offensivt byder ind på mere.

    Synes begge har værdi nok til at blive i BIF og fremfor hvem skal spille ved siden af Wass. Handler det også at kigge på hvem vi møder, i nogen kampe vil Rado stå bedre til modstander holdet og i andre vil Greve stå bedre.

    Der er derfor flere aspekter i hvem der skal spille ved siden af Wass, Greve før sin skade var helt suveræn, han er virkelig god. Rado er god men svinger for ofte i sit spil, lige nu er folk vilde med ham, da han har haft flere gode kampe, men husker godt hvor mange der ville sælge ham, fordi de skrev han ikke kunne noget med bolden, der er ikke langt fra fiasko til succes må man sige.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder