Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Same old i Aarhus og nye udfordringer i offensiven for Brøndby

 
For de forsvarende mestre fra Brøndby IF åbnede Superligasæsonen 2021/22 med en hård opgave på udebane i Aarhus, hvor hjemmeholdet fra AGF er garant for en tæt og struktureret defensivt kombineret med nålestiksoperationer offensivt. Den opgave skulle Brøndby forsøge at løse efter en del profilers afgang fra klubben, hvilket blandt andet betød en ny midtbanekonstellation kom i spil for første gang. Kampen blev egentlig en signaturkamp for begge mandskaber - der blev ikke tilladt mange chancer, og i sidste ende endte en tæt kamp med en pointdeler i form af 1-1. 3point.dk har kørt kampen igennem betamaxen og bringer her analysen af rivalopgøret i smilets by.

    • Kasper Pedersbæk
      21. juli 2021 - Klokken 22:15
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    21. juli 2021 - Klokken 22:15

Søndagens sæsonåbner i Aarhus bød på et AGF-mandskab uden en række markante spillere på banen, hvor specielt afsavnet af Casper Højer og Patrick Mortensen betød et savn af et gennemprøvet offensivt spilmønster for det hvidklædte hjemmehold. Det kunne de blågule gæster matche - for efter salget af Jesper Lindstrøm og afgangen af specielt Anthony Jung bød også det gæstende mandskab på et opspilsmønster revet op med rode.

To velkendte strukturer

AGF lignede dog stadig sig selv i deres 4-5-1 (alt efter smag og behag), hvor fokus var på at stå kompakt og ikke tillade meget rum mellem kæderne til Brøndby, og så spille hurtigt og direkte over kanterne, hvor både Thorsteinsson og Links tilbyder en voldsom fart i omstillingsspillet. Hjemmeholdet stillede med Hansen - Munksgaard, Hausner, Bisseck, Lund - Links, Poulsen, Grønbæk, Olsen, Thorsteinsson - Kurminowski.

Niels Frederiksens udgangspunkt var kontinuitet i strukturen, og det blev derfor et udgangspunkt for Brøndby i en 3-5-2, hvor midtbanen dog var skruet noget anderledes sammen end i den forgangne sæson, hvor Jesper Lindstrøm lå fremskudt centralt, mens (det ofte var) Rado og Frendrup patruljerede mere tilbagetrukne og sikrede i restforsvaret. Mod AGF var de startende 11 Hermansen - Børkeeiet, Maxsø, Rosted - Bruus, Corlu, Radosevic, Slimane, Mensah - Hedlund, Uhre.

I bagkæden var tilstedeværelsen af Børkeeiet et klart signal om hvor Skipper står i køen som stopper. Niels Frederiksen gik med den boldfaste, men uskolede stopper i form af Børkeeiet. Et forsøg på at udnytte den unge nordmands kvaliteter i pasningsspillet med mulighed for på denne position at have spillet og presset foran sig.

På midtbanen indikerede (eftersom Frendrup var i karantæne) sammensætningen en ide om at have to mere dynamiske 8ere, som kunne okkupere en plads i mellemrummet og hjælpe til med at få mere flow (og længere sekvenser) i angrebsspillet, fremfor den aggressive lige på og hårdt stil som Lindstrøm var en mester i at eksekvere med bolden for fødderne.

Corlu, Slimane og nye positioner

Som en anden boksekamp følte AGF gæsterne på tænderne i kampens spæde begyndelse. De pressede højt, og man kunne fristes til at tænke tanken, at de skulle prøve Brøndbys uprøvede konstellation i bagkæden af. Men efter at have set hinanden lidt an faldt kampen ned i den rille som kendetegnede en stor del af første halvleg.

AGF stod bekvemt længere tilbage på banen, forsvarede sig i en 4-5-1 struktur, hvor begge kanter var nede og understøtte deres bagvedliggende backer, og dermed kom i nummerisk overtag i siderummene mod Brøndbys ene wingback i hver side.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor er illustreret hvordan en stor del af spillet foregik gennem de første 45 minutter i Aarhus. Hjemmeholdet lod gerne Brøndby være på bolden, og placerede sig i ovennævnte 4-5-1, hvor det blev overordentligt svært for Brøndby at nedbryde. Endda til trods for at begge wingbacker i form af Bruus og Mensah havde modet til at gå højt i banen. Slimane og Corlu søgte også hvert sit halvrum, men hjemmeholdet var også dygtige (ligesom deres trademark har været de forgange sæsoner) til at minimere pladsen og tiden på bolden for modstanderne.

Specielt Corlu kæmpede med at finde de rigtige løsninger, og hans omgang med bolden havde sine udfordringer. Slimane lykkedes med, qua sin stærke fysik, med at finde sin rolle i kampen. Men klart stod det skrevet i stjernerne, at plads på den sidste tredjedel ikke var en tilbudsvare i Aarhus den aften.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Fra bagkæden søgte Brøndby i høj grad at få Børkeeiet på bolden i det opbyggende spil. Et kig ovenfor viser ligadebuterende målmand Mads Hermansens afleveringer i kampen, og hans primære mål i det korte spil var nordmanden med nummer 42 på ryggen. Flest af alle stod han som modtager af Hermansens afleveringer igennem kampen.

Det gav også fin mening at lade Børkeeiet komme på bolden i opbygningsspillet. For han lykkedes - in mente hans relativt nye rolle - med en del afleveringer frem i banen, og lå for kampen også blandt de tre Brøndbyspillere med flest progressive afleveringer (afleveringer der flytter og udvikler spillet).

Thorsteinsson, Thorsteinsson og Thorsteinsson

For AGF var den unge islænding Thorsteinson en sand daggert i deres offensiv, for gentagne gange i første halvleg blev han stukket ind i Brøndbys bug, og skar igennem i det offensive spil. Hjemmeholdet havde åbenlyst luret og besluttet sig for at angribe mod Børkeeiet, og forsøgte konstant at fange nordmanden ude af position eller angribe direkte ned mod ham 1-mod-1.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor ses en grafik over driblinger foretaget af AGF spillere i første halvleg, og det kræver ikke en doktorgrad i atomfysik for at se, hvordan den unge islænding dominerer statistikken, og at hans driblinger er placeret højt i banen i det (for AGF) venstre siderum. Her angreb hjemmeholdet klogt, og Thorsteinsson viste også klassen med sin hurtighed og skarpe driblinger. Det lykkedes mindre godt for Links at sætte sig igennem over for Mensah og Rosted modsat.

For AGF var det i høj grad dødbolde der gav optræk til muligheder, men det blev aldrig rigtig til den helt store chancer - uagtet at man ramte stolpen en enkelt gang ved Lund, så kom afslutningerne dog i situationer som man statistisk set ikke ofte scorer på.

De gyldne muligheder manglede

Igennem kampen var det ikke fordi de store gyldne muligheder for scoringer faldt på stribe for nogen af holdene. Begge mandskaber mestrede evnen til at undgå afslutninger fra farlige positioner til den modsatte parts offensiv. For hjemmeholdets vedkommende var dødbolde et våben der bragte de bedste muligheder, mens Brøndby havde lidt sværere ved at finde melodien på den sidste tredjedel. Men når det lykkedes - hvorfra målet faktisk også havde sin oprindelse - var det via tålmodighed og angreb på kanten.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor en klassisk-Uhre, hvor Bruus på kanten laver et tidligt indlæg - her laver Slimane et løb der trækker Bisseck væk og ud mod venstre (for at dække af for pressende Oliver Lund), det tvinger Hausner til at følge Hedlund til dørs. Uhre har, som set mange gange før, taget et udgangspunkt på venstrekanten og søger et diagonaltløb i ryggen på Hausner. I dette tilfælde er Munksgaard dog nede med en tackling i sidste sekund og Uhre får aldrigt træf på bolden.

Begge hold stod med en række solide præstationer i bagkæden. Hos AGF leverede Hausner (udover sin rolle i målet) en solid indsats, ligesom nyerhvervelsen Bisseck stod særdeles stærkt i billedet. For Brøndby var det Rosted med en defensiv fuldendt præstation, hvor han dårligt blev gået forbi i duelspillet og en stærkt spillende Maxsø centralt. Børkeeiet blev i kampens indledning udstillet nogle gange (som beskrevet), men spillede sig klart op som kampen skred frem.

Meget sigende var det i øvrigt at hverken Hedlund eller Uhre blev noteret for en afslutning på mål. Ligesom også AGFs offensive spillere faktisk ikke akkumulerede et voldsomt antal afslutninger. Det var i høj grad defensivernes kamp i Aarhus.

For Brøndby var det markant, hvordan man på kampens sidste tredjedel (for) ofte manglede de sidste mønstre efter specielt afgangen af Lindstrøm. Det blev til alt for mange langskud med lav værdi for det offensive spil, og for få gennemspillede angreb. Meget markant var den typisk distance på afslutninger for Brøndby på 22.71 meter (altså et godt stykke UDEN for feltet) holdt op imod sidste sæsons gennemsnitsdistance til mål for afslutningerne på 17.9 meter!

For Brøndby betød indskiftningen af debuterende Christian Cappis at man fik en ny type ind centralt. Amerikaneren kom ind og leverede præcis det undertegnede forventer af ham. Løb fra box til box, hvor han, som Lasse Vigen mestrede så fint, er god til at drive bolden frem ved fødderne og finde sine medspillere med udvalgte afleveringer i det presset bliver udløst og en modstander går frem. Cappis havde derudover en fin afslutning, hvor Jesper Hansen leverede varen i AGFs mål.

 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvad Cappis bidrog med ses ovenfor. Spillet bliver vendt over midten fra Mensah til Radosevic - her har kroaten virkelig udviklet sit spil og taget ansvar - for han drejer en offensiv bold frem i banen til Cappis, der tager lige præcis et løb gennem kæderne, som kan være med til at åbne så stærk en defensiv som AGFs, og driver bolden frem førend han åbner spillet bredt til Mensah der er fulgt med på kanten.

Kampsimulering

Men de magre muligheder offensivt gav også udslag på Tapins expected goals analyse. AGF akkumulerede 0,68 xG vs. Brøndbys output på 0,70 xG. Ikke just en kamp der indbød til et goal-golazo. Nedenfor har jeg simuleret kampen ud fra de afslutninger som blev registreret på to parametre. Hvor stor er chancerne for en given måldifference og hvor stor er sandsynligheden for de respektive hold scorer fra 0 til 4 mål. 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Som det kan ses fortæller de registrerede afslutninger os om en tæt kamp, hvor uafgjort var et mest oplagte resultat. Men hvor begge sider stort set også blev efterladt med en ligebyrdig chance for fuld gevinst. Hvis kampens forløb blev gentaget i det uendelige fortæller xG os at den mest sandsynlige måldifference var 0, ligesom begge hold hyppigst vil kunne forvente 0 eller 1 mål hver.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Konklusion: Stabilitet og udfordringer qua kontinuitet og ny offensiv struktur

Offensivt: Brøndby skal uden tvivl finde sine ben offensivt. Det blev svært for Uhre og Hedlund, som for sjældent fik kvalitet at arbejde med. Det blev ikke nemmere af et hjemmehold, som excellerer i at stå kompakt og ikke tillade mange chancer til deres modstandere. Midtbanen med Radosevic som den dybe 6er med Slimane og Corlu foran sig fandt aldrig rigtig helt rytmen, og det blev først bedre, da Cappis blev sendt på banen og tilbød en helt ny sæt af kvaliteter.

Defensivt: Her stod Hermansen en ganske solid kamp. Kunne ikke gøre noget ved målet, men derfra tog han hvad der var inde for rammen, viste han ikke havde frygt for at gå ud i feltet og var ikke bange for at modtage bolden i fødderne og være et aktiv i det opbyggende spil. Enkelte gange ved at komme på mellemhånd (eller være for dumdristig), men ikke noget bekymrende.

Ellers havde Børkeeiet sine udfordringer indledningsvist, og det blev også understreget vigtigheden af at få en kvalitetsstopper ind. Men når det er sagt, så spillede nordmanden sig op rent defensivt. Hans kvaliteter på bolden fejler ingenting, han skal bare simpelthen lære at læse spillet og se løbene i ryggen på ham. En rolle som Maxsø inde centralt ville klæde ham - men sålænge kaptajnen også er i klubben er den plads lukket land.

En acceptabel kamp mod en svær modstander gav et point efter en sommer med markante ændringer i truppen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Dejlig grundig, informativ artikel.

    Ja, det var same old story mod AGF. Chancefattigt, masser af spilstop pga frispark. Tonsvis af dødbolde og usympatiske spillere i hvide trøjer.

    Problematikken omkring Børkeeiet er blevet grundigt diskureret diverse steder de seneste dage. Jeg synes man kan sige at NF fik justeret ind omkring minut 30, så Børkeeiet ikke blev udstillet i samme grad med sin placeringsevne mod bolden (som Kasper skriver evne til at læse spillet). Det så for mig ud til at Rado blev mere involveret. Men jeg tror faktisk problemet vil være mere eller mindre løst i næste kamp, hvis NF spiller med Frendrup og Rado på den defensive midt, hvor begge så er mere frie til at støtte op defensivt til yderstopperne. Det betyder også at wingbackerne nok vil kunne støde mere op på kanterne.
    Jeg håber derfor på en midtbane mod Viborg der hedder Rado-Frendrup-Slimane.
    1 enig

  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      21. juli 2021   

  • God analyse. Jeg synes, at vores opspil var utålmodigt, hvor man i sidste sæson gerne lod bolden skifte side, hvis opspillet blev lukket ned. I stedet forsøgte man lidt forhastet at spille den frem i kompakte områder, hvilket bl.a. gjorde det svært for Corlu og angriberne. Jeg håber der bliver arbejdet med den del, så vores possession spil kan få løftet kvaliteten mod kompakte hold.
    1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021