Analyse: Skakspil i Herning

Der var dømt skakkamp i Herning, da de forsvarende mestre søndag aften tog imod udfordrerne fra Brøndby i en direkte duel om førstepladsen i årets Superliga. På papiret spillede hjemmeholdet i en 4-2-1-3 med Lössl - Andersson, Sviatchenko, Scholz, Paulinho - Onyeka, Cajuste - Anderson - Isaksen, Kaba, Mabil.

Gæsterne fra Brøndby var på banen sat op i den særdeles velkendte 3-5-2, hvor de startende 11 blev udgjort af: Schwäbe - Hermannsson, Maxsø, Jung - Mensah, Bjur - Lindstrøm, Radosevic, Frendrup - Hedlund, Uhre.

FCM tog initiativet og gav Brøndby bolden

Relativt hurtigt som kampen skred frem stod en ting dog soleklart. FC Midtjylland havde absolut ingen intentioner om at falde i Brøndbys omstillingsfælder, og var enddog særdeles konservative i deres defensive organisation. Fremfor et brusende pres fremad banen med hidsig boldjagt var det et hjemmehold i en meget stramt organiseret defensiv, hvor udgangspunktet var et utroligt lille mellemrum mellem forsvars- og midtbanekæden ca. midt på egen halvdel, og en Kaba der oftest stod en meter eller to nede på egen halvdel som forreste spiller for FCM.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Situationen illustreret ovenfor var meget typisk for kampen. FC Midtjylland skar presset meget bevidst over mod Brøndbys højreside, og sørgede reelt for at bypasse Jung og Bjur i Brøndbys venstreside, når de blågule var på bolden. Og her er Mensahs muligheder så tæt på ikke eksisterende. FCM står med to meget tætte kæder, og begge backer (og i det her tilfælde Paulinho) var meget opmærksomme på ikke at buse frem i pres og efterlade bagrum, men disciplineret holde deres position i bagkæden og lade den kantangriber - som reelt havde karakter af en kant på midtbanen - fra den pågældende side i samarbejde med en af midtbanespillerne om at lukke af og foretage presset.

Tre 8'ere og ingen Evander

Fraværet af Evander hos hjemmeholdet havde cheftræner Brian Priske løst ved at erstatte den offensive brasilianer med islandske Mikael Anderson, som sammen med Onyeka og Cajuste spillede en nøglerolle i at lukke det mellemrum ned, som specielt Jesper Lindstrøm og Simon Hedlund elsker at operere i. For med Anderson på banen blev midtbanen mere en fleksibel enhed der bestod af tre 6ere eller 8ere alt efter behov. Man havde åbenlyst til kampen mod Brøndby ikke kalkuleret med at have en decideret 10er på midtbanen, en fremskudt kreatør og dribler, men derimod prioriteret at have muskler og lunger med der kunne evne at pacificere Brøndbys offensive skakbrikker.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det bliver illustreret igen ved en situation, hvor Kevin Mensah er overladt med ansvaret for at føre bolden frem - hvad FC Midtjylland antageligt gerne så ske - i højresiden. Kaba er nede og lukke Frendrup ned. Radosevic bliver lukket af en Onyeka der holder en bred position, som han kan tillade sig, fordi hjemmeholdet med Anderson, i stedet for en offensiv type som enten Evander eller Sisto, havde en midtbanespiller der uden at kny løb de nødvendige defensive meter - og her er med til at lukke det mellemrum ned som Jesper Lindstrøm ellers kunne søge en 1-vs-1 duel i mod Cajuste. I stedet blev det til en 2-vs-1 duel og rummet var lukket.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

FC Midtjyllands benhårde kalkule kunne også aflæses i statistikkerne for boldbesiddelse, afleverings nøjagtighed og andelen af lange afleveringer i kampen. Brøndby spillede - med 67.22% - den kamp i indeværende sæson, hvor man havde den højeste boldbesiddelse. Kun udekampen mod Sønderjyske (2-0 nederlag) var i samme leje.

Dødboldene blev Brøndbys død

Det var meget symptomatisk for kampen, at afgørelsen fandt sted efter en dødbold. Af FCMs syv registrerede afslutninger fandt de fem sted efter dødbolde. En kom efter en uprovokeret opspilsfejl af Brøndby - og blot en (Brumados efter 94 minutter) fandt sted efter et etableret angreb fra hjemmeholdet.

Omvendt var kunne Brøndby også notere sig en af deres største chancer, da Mikael Anderson kiksede i restforsvaret, og bar skylden for en omstilling der endte med en friløber til Mikael Uhre.

Det skal ikke misforstås som kritik af FC Midtjylland - de spillede benhårdt på deres styrker og Brøndbys akilleshæl. Og så må man bare anerkende den lille finte som Sviatchenko laver i forbindelse med det frisparksindlæg som han header på tværs til Kaba der scorer - bemærk at Sviatchenko bytter plads med Onyeka, hvilket Uhre ikke bemærker før end han er på bagkant af en fremadstormende FCM-anfører. Det var generelt ikke en kamp med læssevis af afslutninger fra åbent spil. Begge hold havde overvægt (Brøndby 4 - FCM 5) afslutninger i forbindelse med dødbolde.

Brøndbys muligheder kom med Pavlovic

Hvis vi tager et kig på afleveringsmønstrene hos Brøndby underbygger de det som øjnene ser ved en gensyn med kampen. Nemlig at Brøndby havde rigtig mange af deres afleveringer på forsiden af FCMs pres.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De blågule havde svært ved at finde de åbne kanaler op gennem banen, så snart man nåede Midtjyllands banehalvdel. Specielt svært havde den centrale trio på midtbanen, hvor specielt en spiller som Frendrup i den grad led. Blot en fremadrettet aflevering blev det til på 64 minutters spil. En - og den fandt ikke sin modtager. Og det var ikke meget bedre for Lindstrøm (2 succesfulde på 4 forsøg) og Radosevic (6 succesfulde på 8 forsøg). Hjemmeholdet havde lukket effektivt ned for rummene at spille i.

Ændringen kom, da Pavlovic blev bragt på banen. Serberen tilbød en i kampen hidtil for ofte uset rolle. Han trak ned, og agerede bindeled for opspillet. Hidtil i kampen havde Midtjydernes centrale duo i bagkæden gjort tæt på rent bord, og uden de store kvaler taget sig af de bolde der blev forsøgt sendt i bagrummet.

Det kom til udtryk ved en af de helt store chancer til Mikael Uhre (afslutningen på overliggeren), hvor den serbiske 9er i den grad spillede en rolle i opspillet - som også blev kombineret med et klassisk Hedlund løb, hvor han driver på tværs i banen.

Konklusion

Kampen udviklede sig som en skakdyst. Spillerne blev - som brikker på de 204 felter på et skakbræt - flyttet af de to cheftrænere, der som dukkeførere orkestrerede deres mandskaber på banen. FC Midtjylland overlod iskoldt bolden og initiativet til Brøndby. Hjemmeholdet lod ganske enkelt gæsterne om at tage trækkene på skakbrættet, og sørgede for med rolig hånd at at rykke deres bønder på brættet og neutralisere Brøndbys forsøg på offensive åbninger - åbninger som blev kvalt blandt de to tårne i hjemmeholdets midterforsvar, åbninger som blev forsvaret af løberne centralt på midtbanen.

Brøndby kan - trods nederlaget, være deres indsats bekendt. Som i koldkrigstidens store skakdyster mellem Sovjetunionen og USA kom Brøndby til Jyllands åbne slette på Heden, og spillede en kamp, hvor man, trods modstanden fra ligaens bedste defensiv, fik skabt det nødvendige antal chancer der skal til for at give point. Brøndby kan takke sig selv for at lukke et dødboldsmål ind, og ligeledes sig selv for ikke at eksekvere de muligheder der opstod.

Kunne kampen være endt uafgjort. Sagtens. Kunne Brøndby have vundet kampen? Ligeså sandsynligvis. Men FC Midtjylland vandt på netop de marginaler (som jeg foretrækker at kalde kvalitet) der afgør en tæt kamp.

Deltag i diskussionen