Analyse: Tempo, bevægelse og en modstander uden risiko i spillet.

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Det blev ikke overraskende anfører Kevin Mensah, der gled ind i startopstillingen som venstre wingback efter ribbensskadede Marko Divkovic ikke blev klar til mandagens kamp mod AGF. Derudover var det væsentligste blandt de startende 11, at det var Mathias Greve, der skulle udgøre tandhjulet sammen med Daniel Wass på den centrale midtbane.

Ellers havde Jesper Sørensen ikke mange kaniner i hatten, ej heller systemmæssigt, hvor Brøndby - med god ræson - havde den samme taktiske ramme til kampen: En 3-5-2, der mere lugtede af 3-4-3 i boldbesiddelse og 5-3-2 i spillet mod bolden alt efter situationen på banen.

Kampen i punktform

• Kampen forløb med en iøjnefaldende mangel på tempo i både spil og bevægelse hos Brøndby efter det tidlige føringsmål.
• Det tidlige føringsmål var i øvrigt forbilledeligt udtrykt for løb gennem kæderne. Vallys ser udviklingen og muligheden langt før alle andre, Wass opfanger det og leverer afleveringen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

• Det resulterede i et dødvande offensivt forårsaget af dels ovenstående mangel og dels qua AGFs totale fokus på ikke at åbne sig 
• AGF spillede med minimal risiko: dårligt over 35% boldbesiddelse på noget tidspunkt i kampen, lange afleveringer op bagfra og tæt på intet kort opspil gennem midten.
• Gæsterne overbefolkede det centrale rum i voldsom grad, det der på papiret var 3-4-3 var i praksis 5-4-1.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

• AGFs to kantangribere (Andersson og Bech) faldt ned bag Patrick Mortensen og dannede en boks på midtbanen med Nicolai Poulsen og Knudsen som de bagerste punkter.
• Det er en regulær hæmsko at bruge Kevin Mensah som venstre wingback i en kamp, hvor siderummene var så afgørende qua AGFs deciderede nedlukning af midten, alt for lidt offensiv produktion fra venstresiden.
• Da kampen efter pausen ændrede karakter til en åben slagudveksling og AGF kom til et par gode skud forsøgte Jesper Sørensen at lave taktiske justeringer, men måtte se AGF score lige efter disse på en regulær opdækningsfejl
• AGF søgte at presse Brøndbys opspil over mod Tshiembes side (og han kæmper med at tage de gode beslutninger hurtigt nok) og væk fra Jacob Rasmussen

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

• Selvsamme Jacob Rasmussen må også se tilbage på en kamp, hvor han leverede markant under standard, dels åbenlyst i forbindelse med AGFs scoring, men også op til Beijmos mulighed, hvor Rasmussen bliver løbet i ryggen og ikke får orienteret sig bagud og så generelt en for sløv omgang på bolden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Analyse

Det var ikke just et AGF-mandskab med ambitioner om at åbne kampen, hvorfor deres offensive produktion også blev herefter i de første 55 minutter, hvor de reelt ikke havde et skud af værdi.

Desværre for Brøndby, så mistede de momentum efter det tidlige føringsmål. Spillet blev herefter i store perioder hæmmet af føromtalte defensive udgangspunkt fra AGF og Brøndbys egen manglende evne til at dirke gæsternes defensiv op.

I en kamp, hvor det centrale rum blev voldsomt overbefolket (AGFs klare gameplan for at sløve Brøndbys opbyggende fase mest muligt ned), formåede Brøndby slet ikke at angribe tilstrækkeligt over siderne. I højre bankede Klaiber indlednings op og ned i siderummet, men løb tør for benzin som kampen skred frem, måske fordi alt skulle komme fra højre, for i venstre var det et stort dyk i kvalitet med Mensah frem for (skadede) Divkovic.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I desto mindre forsøgte Brøndby gennem første halvleg at bryde igennem AGFs defensive struktur, men gæsterne skal have cadeau for at stå overordentligt godt organiseret, hvor de minimerede mellemrummet og stod særdeles tæt med kæderne. Det blev svære arbejdsbetingelser for de blågule spillere.

Efter pausen ændrede kampen kortvarigt karakter, og de første 13-14 minutter var langt mere åben slagudveksling, hvor AGF dog kun for alvor blev farlige på en Beijmo 1-mod-1 med Pentz, som østrigeren dog flot pillede.

Jesper Sørensen forsøgte tydeligvis med indskiftningen af Radosevic at stabilisere midtbanen og lukke ned for den åbne slagudveksling, efter Greve havde haft en decideret fraværende kamp, men Jesper Sørensen måtte se sine justeringer blive straffet af en håbløs opdækningsfejl i bagkæden kort tid efter - og så var de taktiske justeringer lige vidt, for igen trak AGF sig ned og pakkede sig dybt, og Brøndby skulle igen åbne en kompakt modstander.

Den resterende del af kampen manglede i endnu højere grad løsningerne på, hvad Brøndby skal gøre, når både Daniel Wass får minimeret sit arbejdsrum centralt, siderummene ikke bliver angrebet tilstrækkeligt og Vallys ender for dybt i banen i et forsøg på at flytte bolden op.

Kampen opsummeret

Manglende tempo og bevægelse kostede Brøndby muligheden for at gribe ud efter mere end det ene point, når det centrale rum bliver taget ud skal de blågule finde andre værktøjer frem, og når kampen så oveni også bød på fravær til Divkovic blev det dyrt.

Brøndby havde svært ved at finde løsningerne mod et defensivt minded og godt struktureret AGF-mandskab, der arbejdede stenhårdt for ikke at gøre sig sårbare for Brøndbys styrker.

Kampen lugtede ud fra spil og chancer af få mål, og en personlig fejl i bagkæden blev afgørende for at gæsterne kom tilbage og tog et ikke urimeligt point.

Deltag i diskussionen