Luis Binks
Foto: Michael Jakobsen ©
NYHED

Analyse: The English job - ingen snakker om forgængeren

 
Luis Binks gik fra anonym løsning til selvfølgelig profil. Den engelske forsvarer har gjort mere end bare at udfylde tomrummet efter Jacob Rasmussen - han har slettet snakken om forgængeren.

    • Luis Binks
    • Kasper Pedersbæk
      17. november 2025 - Klokken 08:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    17. november 2025 - Klokken 08:00

Luis Binks blev hentet til Brøndby d. 29. juli som direkte afløser for den tidligere anfører Jacob Rasmussen, der kort forinden var blevet solgt til østrigske Salzburg.

Overskudslageret hos the sky blues

Englænderen kom til fra Coventry, hvor han var gledet ud af planerne under Frank Lampard.

Og for at gøre det kort: Afsnittet her om Jacob Rasmussen bliver det sidste sted, den tidligere anfører nævnes. For hvem snakker om Jacob Rasmussen på Vestegnen nu?

Ingen.

Og det i sig selv er en ros. Rasmussen var en klassespiller, men nu er det tid for the English job. Introducing: Luis Binks.

Fra skepsis til selvfølgelig

Var der en tøven, da Binks blev præsenteret? Givetvis. Han var ikke et navn, der ringede mange danske klokker, og forventningerne var moderate. Men historien blev hurtigt en anden.

Binks gik direkte ind i Brøndbys bagkæde – der kort efter blev til en firemandslinje – og han har spillet fast. Med kvalitet. Med stabilitet. Med en selvfølgelighed, der er svær ikke at notere sig.

På banen

På banen for Brøndby har Binks givet en række markante indtryk:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Han dominerer de fysiske dueller og placerer sig helt i top blandt Superligaens forsvarsspillere på den del af spillet.
  • Lederegenskaberne er tydelige: han dirigerer, gestikulerer, sætter linjen og tager ansvar.
  • I luftspillet vinder han en fornuftig del af sine dueller, uden at blive eksponeret for stor volumen. Dog et punkt han kan løfte sig på yderligere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Han driver gerne bolden frem, når han ser en åbning.
  • Afleveringerne ligger foran medspillerne, i løbebaner, i timing – en visionær pasningsprofil, der gør ham til en naturlig distributør fra bagkæden (nedenfor illustreret med en fremadrettet aflevering til Köhlert, der kan møde bolden i sin løbebane)

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • Og så er der hans “never say die”-attitude: ingen glemmer clearingen på målstregen mod FCN!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På udviklingssiden handler det for Binks om at udbygge sin rolle over tid. Han flytter allerede bolden frem gennem kæderne og er aktiv i opbygningsspillet med fremadrettede afleveringer, men volumen i hans aktioner kan øges. Evnerne er til stede.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hans faldgrube er, når han forivrer sig og går for aggressivt ind i sine fremadrettede dueller. Bliver han taget på bagkanten af modstanderens aktion, kan han ende i ubalance. Det koster til tider kort.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Der er en hårfin grænse mellem overmod og modet til at blive ved med at prøve. Binks skal fortsætte den stil, han har lagt for dagen – ambitiøs og fremadrettet.

Konklusion - et fundament for fremtiden

Analysen begyndte med et spørgsmål: Hvem snakker om Jacob Rasmussen nu?

Det var ikke en kritik af Rasmussen – det var en måde at rose Binks på.

Englænderen er gået ind og har leveret et højt niveau, stabile præstationer og en række efterspurgte kvaliteter. Han er allerede blevet en profil, og timingen for hans transfer har været tæt på perfekt.

Og det mest interessante?

Der er kun gået få måneder af Luis Binks’ 5-årige aftale.

Brøndby har fundet en løsning, der ligner et langtidsfundament.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      17. november 2025   

  • Klasse signing.
    Gerne flere af den kaliber fremover.
    Er spændt på hvad Schmedes og Cooper, i fællesskab, evt. Har i godteposen, til os, i næste transfervindue.
    11 enige · 1 god kommentar

  • Svært at være uenig. Men at ingen længere taler om Rasmussen krævede ikke en verdensklasse spiller. JR havde længe før sit skifte været en skygge af sig selv i den gule trøje, og hans irriterende præference for konstant at varme kuglen i det opbyggende spil var ikke blevet accepteret af Cooper. Så kæmpe win win for begge parter.
    8 enige
     
    • TLBIF
    • TLBIF   17. november 2025   

    • @Kristianbs Sandt, men mon ikke Copper også havde løftet hans spil.

    Se 2 flere kommentarer

  • Han er klasser over JR
    6 enige

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      17. november 2025   

  • Ja lad os hvor lang tid vi kan beholde ham, alle taler om Nartey, men Binks i mine øjne et lige så stort salgsemne som Nartey
    3 enige

  • Joblar
  • Joblar   17. november 2025   

  • Sikke et pletskud fra fra BS, man er forholdsvis tryg med ham her nede bag i.
    5 enige

  • Kepgar
  • Kepgar   17. november 2025   

  • Muligvis den bedste forsvarsspiller i ligaen
    6 enige

---

  • Vanvittig uvant, at vi har en profil med videresalgspotentiale på en 5-årig aftale. Han bliver først 25 år til september.

    Der er helt sikkert allerede topklubber i Championship der kigger med. Og hvis Binks fortsætter sin udvikling, vil nogle Premier League-klubber måske endda også have ham på radaren.

    Jeg er dybt imponeret. Han skal bare fortsætte i samme spor - med lidt færre situationer der udløser gule kort, som Pedersbæk er inde på.
    2 enige · 1 god kommentar

  • En virkelig stærk spiller.
    Det er den kaliber vi skal bruge for at komme ud i europæisk gruppespil.
    2 enige

  • Panenka
  • Panenka   17. november 2025   

  • For første gang siden AZ har Brøndby en træner, som kender spillere der kan forstærke holdet. Hverken Niller, JS eller Birk kunne trække nogle spillere.
    Jeg er sikker på at Cooper og Co. har en liste med engelske spillere, som de kan ringe og overtale og efterfølgende kan BS lukke handlen.
    Nøj jeg tror det bliver jul for alvor i Brøndby i år :-)
    3 enige · 2 god kommentar

---

  • Jacsen
  • Jacsen   17. november 2025   

  • Jeg bøjer mig i støvet for Binks. Hvilket køb. Og helt enig med dig Pedersbæk, han var vel forholdsvist ukendt i vores andedam og hvad skulle vi egentlig mene om ham. Men for dælen hvor er han stærk.
    I min optik, den mest toneangivende stopper vi har haft siden Maxsø.
    Det virker også til at han har været nem at integrere og har det godt med de andre på holdet.
    Det er et vaskeægte scoop. Jeg ser virkelig frem til de næste par vinduer, hvor Cooper og CO, har mere indflydelse.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Han er genial ham der! Og hvis så Alves kunne droppe de der 1-2 målgivende bommerter / kamp, står vi med suppens klart stærkeste stopper par, der virkelig komplementerer hinanden!
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder