Analyse: Udviklingen tvang Cooper til et systemskifte

Cooper bliver altså den 4. træner i rækken som går fra 2 til 3 bagerst.
Spændende om det bliver fremtiden eller om det er mulighedernes kunst frem til vinduet, hvor der kan købes ind til 2 bagerst ?

 

Der er en stor forskel på, om spillerne skal indrette sig efter taktikken, eller om taktikken skal indrette sig efter spillerne.
Spændende hvor meget taktiske justeringer, kan ændre et holds udtryk, og få de enkelte spillere, til at præstere bedre.
Stor cadeau til Coops her.

 

 

Jeg synes et stort problem for både Jesper S og Birk var at de insisterede på den samme formation i defensiven og det opbyggende spil hver gang. Det bliver for let at læse i det lange løb. Der bør gives mere plads til forskellige løsninger så modstanderen har svære ved at forberede sig.

 

Noget jeg lagde mærke til var Köhlerts og Fukuras roller i presspillet når vi stod lavt. Vi har i andre kampe (i særdeleshed imod Viborg) været alt for passive i den del af spillet, men det hjalp meget at de to spillere presser så aggressivt som de gør.

Jeg har været meget i mod 3 stoppere. Men både FCM og AGF spiller sådan.

Kan sagtens være, det er for svært at finde 2 stoppere til Superligaen, der besidder de kvaliteter man skal have for dette. Og her tænker jeg på, hvis man vil være spilstyrende. For så kræver det både defensive og offensive kompetencer.

Nu har vi set flere Brøndby trænere skifte til denne 3 stoppere. For at kunne være spilstyrende.

Og så er de danske hold måske for taktisk gode til, at man kan have en fri passager i forsvaret, der ikke kan spille bolden frem

 

Jeg må sige, at jeg synes det er en noget uheldig udlægning der dannes her, og det er jo ikke korrekt, at vi spiller med en 3-back.
Jeg hørte det godt udlagt sådan i BrøndbyLyd først og undrede mig lidt over det, og det må så komme herfra.
Vi stiller en 4-back med en stoppertype på højreback.
Og det er åbenlyst, at rollerne for de to backs var meget forskellig, og noget der bekom deres forskellige evner glimrende.
Det giver os bl.a. nogle muligheder i opspillet, hvor vi netop periodevis/ofte rykker Köhlert opad linjen og trækker de tre resterende længere over mod venstre, så man bygger op i det man også gør i en 3-back.
Det er et virkeligt stærkt våben at have, at vi i kampen både kan bygge op i både en 4-back og en 3-back, og det kunne SE ikke løse.
Men det var åbenlyst at Köhlert altid trak tilbage i bagkæden igen, når SE angreb. Han var til tider med fremme i presset, også højere end Jordi, men faldt tilbage så snart SE kom forbi det pres, eller højere på banen.
Det vil også være et stretch af dimensioner at kalde Fukuda for højre wingback. Det var han åbenlyst ikke.
Men sidesammensætningerne var helt optimale.
Venstre siden med en indadgående kant i Vallys og så en back der kommer blæsende på ydersiden, og i højre siden havde vi så en back der generelt blev tilbage og en kantspiller der så søgte bredt selv, og kunne noget på egen hånd.
Når Jordi ikke kommer i overlap, så er der brug for en kanttype som det, og ikke en der søger ind i banen.
Det var virkeligt godt sat op af Cooper, og det skal han have stor ros for.

 

 

 

 

 

Tak for god analyse.

Mere ift. spillere og spiltyper på forskellige positioner, så synes jeg at der er tre greb, der var afgørende for at vi vandt:

1. Vanlerberghe i forsvaret var helt afgørende for, at det lykkedes os at sætte spillet bagfra. Binks og Godfrey er jo fremragende til at forsvare feltet, men de mangler altså noget i det fremadrettede spil (særlig Godfrey, der ofte bare losser bolden fremad), og der hjalp det gevaldigt med Vanlerberghe til at bygge spillet op med ro og omtanke bagfra.
Jeg er lidt i tvivl om det er en trebackkæde, som mange siger, eller snarere en skæv (og ret vellykket) firebackkæde, med en lav spilopbyggende højre back (Vanlerberghe) og en høj indlægsorienteret venstre back Kohlert. Men jeg så heller ikke kampen på stadion, og som Pedersbæk noterer, kom det også lidt an på hvilken fase af spillet holdet var i.

2. Shu Fukudas indlægsspil. Sjovt at vi har købt alle de fløjspillere for at få driblinger, fart og indlæg i holdet, når vi i forvejen havde Fukuda. Jeg tror han alene i første halvleg lavede flere farlige indlæg end alle Brøndbys andre fløjspillere har gjort i hele foråret tilsammen. Tæller man Kohlerts annullerede mål med, så stod Fukuda med superskarpe indlæg bag tre mål i første halvleg,
Også Kohlert var god på indlæggene, men det var Fukuda der gjorde den helt store forskel. Meget hurtigt så man, at offensivspillerne begyndte at søge positionerne i feltet, fordi de opdagede at der faktisk nu kom gode indlæg.

3. Legekammerater på den offensive midtbane. Det fungerede virkelig godt med Wass, Vallys og Frøkjær tæt på hinanden. Tre spillere der er teknisk stærke og har visioner i spillet. I starten af kampen lagde jeg mest mærke til Wass som spilarkitekt, men efterhånden som troen voksede, blev de alle tre rigtig gode, og Frøkjær var jo suveræn i anden halvleg.
Jeg synes en del af problemet har været, at der tit har været for få relationsstærke spillere på banen – folk som Sow, Slitz, Villadsen, m.fl. er bare ikke gode i den del af spillet. Men i dag kom der tre spillere ind som var rigtig gode til den del i Vanlerberghe, Frøkjær og Fukuda, og det gjorde bare en kæmpe forskel. Vi skal ikke bare være et knoklehold.

 

 

Selv her nogle dage efter, så må jeg bare sige at fredag aften på Brøndby Stadion var fuldstændig magisk og måske den bedste stadionoplevelse jeg har haft de sidste mindst 10 år. Alt gik bare op i en højere enhed og hvor ville jeg ønske, at spillerne giver lige så meget til holdet hver gang vi spiller. Det var enestående at se den kollektive holdindsats og der var nogle brikker som faldt på plads. For mig var det en øjenåbner at se både Köhlert og Vanlerberghe brænde banen så meget af. Men det er egentlig unfair at fremhæve enkelte spillere, fordi det var HOLDET som var stjernen i fredags - hvilket var så helt enormt tiltrængt at se.

 

 

Nørdespørgsmål:

Hej Kasper. Hvilket analyseværktøj bruger du - og mere specifikt: Hvilke parametre indgår der i beregningen for hvilke slutresultater der er mest sandsynlige?

Jeg spørger bare fordi, jeg er med på at kampen sagtens kunne have være endt 4-0 eller 4-1 eller noget i den stil, men jeg har svært ved at se (gennem mine blå/gule briller) hvordan sandsynligheden for denne kamp som den blev spillet, skulle være større for at kampen var endt 2-1 end 6-0?

 

@Kasper, har du også kig på nogle fysiske parametre? Før kampen var vi et par stykker, der snakkede om, hvorvidt en del af den dårlige periode også har været påvirket af, at truppen er blevet trænet hårdere på den fysiske del. Vi har længe snakket om, at vi lignede et hold, der manglede nogle procenter fysisk, og da Cooper kom til med sit team, var den fysiske udvikling én af de ting, han slog på. I de seneste kampe har min øjetest sagt mig, at vi lignede et hold med mere overskud mod slutningen af kampene. Og hvis man selv har prøvet at træne hårdt, kan man måske genkende, at bøtten ofte vender meget markant, når man går fra underskud til overskud efter en periode med hård træningsbelastning. Er der nogle tal, der kan indikere, om vi har mere overskud nu end tidligere på sæsonen? At vi måske har været mærket af en større fysisk omstilling. Et større fysisk overskud kan også være med til, at det tekniske spil nu begynder at klikke.

 

Jeg forstår stadig ikke det kan kaldes en 3 back kæde når vi ikke har nogen back i højre side. Det var jo tydeligt at vanleberghe lå som HB og ikke fukuda, køhlert som venstre. Det var også på kanten Vanleberghe spillede bolden ud fra, og Binks fra stopper pladsen som normalt.

 

Det er sjovt som man, jeg, synes noget er i top, når mange er enig, så i top denne analyse og bemærkni ger.
Hvor mange flere praktiske eksempler skal man bruge for at acceptere at et 3 back system ikke blot er defensivt. Nå men tak for den her

Sikke en kamp!

Tak for en god analyse, Kasper. Jeg har med spænding slugt de fleste podcasts om kampen, fordi jeg - ligesom Kewell - heller ikke kunne se det der med en tre-back-kæde. Ikke for at ruske op i dén diskussion; I skriver begge godt for jer - måske Nanna kunne gå på træningsbanen med et lille opfølgende spørgsmål til trænerstaben: ville de kalde det en formationsændring, ville de bruge ordet “tre-back-kæde”, eller ikke.

Der er jo ingen tvivl om, at Vanlerberghes rolle om den så var RB eller CB, var en nøgle til kampens udfald. Men en anden ting er også interessant og er måske blevet lidt forbigået: hvis det var en reel 5-4-1, er der så tale om den der berømte (var det) “Brighton-firkant” på midtbanen? Altså med Wass-Slitz som de to bagerste, og Vallys-Frøkjær som den forreste del af firkanten. Men hvis det snarere var en 4-2-3-1, var Vallys så nærmere en wing og Frøkjær decideret 10’er?

Jeg synes, det er spændende, for det løste da utroligt meget op både for Vallys og for Frøkjærs (og i virkeligheden også for Slitz’) spil. Vi har jo søgt længe mod et mere chance-skabende spil især i tredje fase; hvad end det var, så blev det da løst i denne kamp. Derfor måske også væsentlig at dvæle lidt ved?

 

 

Jeg syntes at den opstilling vi så i fredags ligner rigtig meget af den måde FCM har stillet op under Tullberg!
Köhlert er vores Viktor Bak, mens at Fukuda er vores Osorio, en offensiv spiller som spiller en wingback med tilladelse til at gå offensivt til værks, især når at vi angriber. Når at vi så er i angreb trækker Jordi ud og agere mere højre back indtil at Fukuda var tilbage på plads igen når at vi mistede bolden, jeg ser det samme ske i FCM hvor at det ofte er enten Lee eller Diao der spiller Jordi rollen og er tydeligt at de skal ha mere øje ud mod højre hvor hverken Fukuda og Osorio har deres største styrker i defensiven.

 

Hej Kasper, fedt at læse en analyse som denne. Spændende læsning for en ukyndig bif-fan. Keep them coming :)