Nicolai Vallys
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Analyse: Vallys - forskellen på forår og efterår

 
Det var et hårdt forår for Nicolai Vallys. For målene og den kampafgørende fod på banens sidste tredjedel forsvandt. men hvorfor skete det og hvad har gjort forskellen i indeværende sæson? 3point.dk kigger nærmere på et forsømt forår og en genopstandelse i efteråret, og fortæller om, hvad det er, der gør Vallys så god.

    • Nicolai Vallys
    • Kasper Pedersbæk
      13. september 2023 - Klokken 00:30
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    13. september 2023 - Klokken 00:30

Efter sin scoring i grundspillets næstsidste kamp mod Silkeborg gik der 10 kampe, hvor Nicolai Vallys ikke kunne notere sit navn ud for et mål. Den ellers så afgørende offensivspiller ramte ned i et hul, hvor hans præstationer ikke gav udbytte.

Men hvorfor gjorde de ikke det i foråret? Hvorfor gik der 10 kampe uden en scoring? Var det bare sort uheld eller lå der en dybere årsag bag? Og hvorfor trives Vallys i efterårets spillestil?

OUTPUT EFTER PRÆSTATIONER

Det var et lident produktivt slutspil for Nicolai Vallys. Under et skud pr 90 min, en samlet produktion på 1.01 xG og et generelt magert offensivt output. Forårets output var ikke tilfældigheder eller sort uheld, men en helt reel konsekvens af et begrænset offensivt potentiale.

Spol forbi sommerpausen, og det har været en Nicolai Vallys, der løb på banen i den nye sæson, hvor han har bidraget med et helt andet offensivt output.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Offensiv-profilen har fået justeret sit spillemæssige udtryk, hvor han i langt mindre grad servicerer sine medspillere, men er spilleren der bliver serviceret og finder rummene til at komme til afslutning i.

Både xA og key passes er dykket ned, men de bliver opvejet af en stigning i volumen af xG (kvaliteten af de skud en spiller kommer til groft sagt), progressive løb med bolden, 1-vs-1 udfordringer, skud, deep completions (afleveringer hvor både udgangspunkt og modtager er indenfor en radius af 20 meter fra modstanderens mål), ligesom Vallys rammer målet i knap 80% af sine skud.

En sammenligning med øvrige midtbanespillere i Superligaen (med minimum 400 minutter på banen) illustrerer netop på hvilke punkter Vallys udmærker sig i rækken:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er elite tal Vallys leverer i sammenligning med konkurrerende midtbanespillere, når det kommer til volumen af skud, boldberøringer i feltet, progressive løb med bolden, udfordringer, xG og deep completions.

SENERE PÅ BOLDEN

Det giver et markant udslag på det offensive output fra Nicolai Vallys, at Jesper Sørensen har redefineret den rolle, han vil have offensivprofilen til at udfylde i Brøndby.

  • Vallys er flyttet højere i banen
  • I boldbesiddelse er udgangspunktet oftest i det venstre halvrum
  • Mod bolden placerer Vallys sig på siden af Omoijuanfo i det der reelt bliver til en trio i front i den første preskæde (Omoijuanfo centralt, Kvistgaarden til højre)
  • Skal ikke i samme grad hjælpe til i overgangen fra opbygningen i bagkæden til afslutningsspillet
  • Modtager oftere bolden højt i banen

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor viser et eksempel på placeringerne for modtagne afleveringer fra en kamp i forårets slutspil kontra en nylig kamp i efterårets Superliga.

Justeringen med at lade Vallys vandre mere og forblive højt, har øget hans muligheder for at læse banen og finde de åbne rum. Vallys har vist de samme kvaliteter, der gjorde ham til en ligaprofil i Silkeborg. Mest markant har han igen øget sin volumen af skud, endda tilsvarende i kvalitet (xG’en pr 90 min følger med).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor på grafikken illustreret, hvordan Vallys i anden bølge entrer feltet, finder det ledige rum og afslutter på den bold, som Riveros lægger retur i banen.

DEN ROLLE VALLYS SKAL SPILLE

Det var en dyrekøbt hjælp til opbygningsspillet, som cheftræner Jesper Sørensen tog sig i foråret, da Nicolai Vallys blev udstationeret langt fra modstanderens mål, hvor den normale offensivspiller i langt hyppigere grad måtte på bolden i det tidlige opspil.

For det er brugt i en rolle højere i banen, at Brøndby får det største output af Nicolai Vallys. Han skal have friheden til at vandre omkring den sidste linje, hvor han derfra kan droppe ned i banen, finde de åbne rum og med sin spilvision komme til egne skud eller sætte sine medspillere i scene.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      14. september 2023   

  • Ja, efter den voldsomme opsang fra Thomas Gravesen fik Jesper Sørensen gudskelov ilt til hjernen. Problemer skal løses på stedet og ikke kompenseres på alle mulige andre måder.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @Saesonkort - vi glæder os til, at Graversen og kritiske fans fører js og holdet frem til mesterskabet og pokalsejr, gruppespil mv.
      2 enige · 3 god kommentar

    Se 9 flere kommentarer
     
    • Marand2608
    • Marand2608
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @Saesonkort Det er måske lidt voldsomt at give Gravesen kredit for justeringen.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort - og os andre som følger med, har noteret os den korrekte forklaring af JS, hvor trænerteamet har vendt midtbanetrekanten. Og JS forklaring med at Vallys var den bedste af de to 8 til at deltage i det defensive arbejde inden trekanten blev vendt om.
      3 god kommentar

  • Doktor D
  • Doktor D
    Betalende bruger
      14. september 2023   

  • Er han klar til gymnastikforeningen søndag...?
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @Doktor D - du mener Graversen?
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • mimor1
  • mimor1   14. september 2023   

  • Det lykkedes ihvertfald at få Jespers øjne op, så han ikke skulle spille på en 6 er position
    Men det hjælper også at Jesper har fundet ud af efter 8-9 måneder at Wass er bedst på midten
    Jesper har jo selv sagt på tv, at han ikke ved hvor de 2 stjerner er bedst på banen
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Kramer
    • Kramer
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @mimor1 Eller måske bare tilgangen af Rasmussen og opblomstringen af Alves og Heggheim har givet mere frihed til at skubbe dem frem på banen. Hvis man seriøst tror JS ikke var klar over Vallys er bedst længere fremme i banen, så er det sgu lidt spøjst. Tror bare han prøvede at kompensere for andre mangler på det tidspunkt. Såsom at have spillere længere tilbage i banen, som Wass, til at spille bolden ud af forsvaret. At vi så stadig var presset er en anden snak, da vi i stedet manglede kvalitet på den offensive midt. Hans plan har måske været at bygge på nedefra og nu begynder det at ligne noget.
      7 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        14. september 2023   

    • @mimor1 - Jesper rykker for dit input til kampen på søndag
      2 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        14. september 2023   

    • @mimor1
      Enig omkring Wass på midtbanen, har været en stor fejl at Jesper fravalgte ham på midtbanen.

      Det er en af flere fejl som Jesper har lavet. Systemskifte, ikke at bruge Sebastian som HWB, men genvalgt Mensah igen, på trods af Mensah har spillet dårligt.

      Sikker starter bør være vores nye mand fra Holland på søndag, hvis Jesper ikke kan lide Sebastian som spiller, det virker underligt han har fravalgt ham, når man har set Mensahs sæsonstart.

      Jesper har foretaget flere forkerte valg, det udstiller det også at Wass levere så godt på midtbanen og er den leder vi har manglet der, til at binde kæderne sammen og fordele spillet med ro.

      Vallys er en nydelse at se på, og bruges rette sted nu. Vallys er en klassespiller og CVs bedste køb, flere af dem.

---

  • Fin analyse, selvom det nok ikke kommer som en overraskelse for mange andre end JS at offensivspillere er bedst i offensiven.

    Noget mere lavpraktisk: Kan du være rar at sætte signatur forklaringer på tegningerne? Jeg kan ikke lige huske hvad sorte krydser og blå prikker betyder. Eventuelt lave en fast side hvor du forklarer signaturer, forkortelser og begreber, og så linke til den i starten af dine analyser.
     
    • @Porstmand Per noteret, det skal jeg have in mente fremadrettet :)

  • Det er faktisk helt sygt at se hvordan han blev misbrugt før. Dyrkøbt opspilsstation indeed.

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      15. september 2023   

  • Vallys er superligaens bedste spiller sammen med FCKs målmand.

    Vallys er for god til superligaen, og vi skal nyde ham så længe det er muligt.

    CV´s bedste køb i sin Brøndby tid, Vallys er en klasse spiller, som jeg håber er klar mod AGF, da vi får brug for ham og hans kvalitet på holdet.

    Er der noget nyt på skadesfronten omkring hans skade han fik på landsholdet?
    1 enig

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder