Bruus stirrer
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Andreas Bruus: Jeg var aldrig i tvivl om forlængelsen

 
Før dagens kamp mellem Brøndby IF og AaB viste storskærmene på Brøndby Stadion en interessant nyhed. På skærmene kom nyheden frem om endnu en kontraktforlængelse. Og denne gang var turen kommet til den storspillende unge wingback, Andreas Bruus, som kunne sætte sin krusedulle på en ny aftale, der nu løber frem til sommeren 2023.

    • Bruus stirrer
    • Marcus Califano
      20. juli 2020 - Klokken 00:01
  • Marcus Califano
  • Marcus Califano
    20. juli 2020 - Klokken 00:01

Carsten V. Jensen har udtrykt sin begejstring over forlængelsen. Men det er ikke kun i Brøndby-lejren, at man er tilfredse med forlængelsen - også Andreas Bruus er henrykt over aftalen. Efter kampen mellem Brøndby og AaB fangede 3point.dk's reporter den unge hurtigløber til en snak:

Læs også: CV begejstret for Bruus-forlængelse: Han har taget højrebacken med storm

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville forlænge med Brøndby. Selvfølgelig er jeg glad og stolt over kontraktforlængelsen, og så ser jeg frem til at rykke mig yderligere i min udvikling. Det er med en god mavefornemmelse for fremtiden, at underskriften blev sat, lyder det fra den lynhurtige back. 

Selvom den nye aftale indikerer, at talentet er på vej i den rigtige retning, så forsikrer Andreas Bruus, at han vil blive ved med at arbejde hårdt for at blive bedre:

- Jeg ser frem til næste mange år, hvor jeg skal bygge videre på mit spil, så jeg kan hjælpe holdet bedst muligt. Det er noget, som jeg virkelig ser frem til - og så skal det nok blive godt, lyder det fra Andreas Bruus.

Andreas Bruus og resten af forsvarskæden får ikke mange dages hvilepause, når der allerede på onsdag er kamp igen. Det er de nykårede mestre fra Heden, der kommer på besøg. Brøndby tager imod FC Midtjylland på onsdag klokken 20:00.






Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      20. juli 2020   

  • Det er bare at fortsætte den gode udvikling og bygge på.
    3 enige · 2 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder