Anis og Jobbe nulrer hinandens ører, og alt er godt i universets
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Anis Slimane: Jeg havde set frem til at score på Brøndby Stadion

 
Brøndby slog søndag aften SønderjyskE med 2-1 på Brøndby Stadion i årets sidste hjemmekamp. Anis Ben Slimane scorede de blå/gules sidste og afgørende mål, og den unge spiller blev dermed matchvinder. Det var Slimanes første mål på Brøndby Stadion efter et kalenderår, som har været meget begivenhedsrigt for den unge midtbanespiller.

    • Anis og Jobbe nulrer hinandens ører, og alt er godt i universets
    • Jesper Hammeken
      13. december 2020 - Klokken 21:03
  • Jesper Hammeken
  • Jesper Hammeken
    13. december 2020 - Klokken 21:03

Brøndby vandt igen på et mål, som faldt i slutningen af kampen. Noget der efterhånden er sket et par gange for de blå/gule i denne sæson. Det blev til en 2-1 sejr mod SønderjyskE i årets sidste kamp på Brøndby Stadion, og Anis Ben Slimane afgjorde kampen hen mod slutningen. Den unge spiller har haft en svær periode på det seneste, hvor andre har fået mere spilletid. Men i dag kom Slimane ind og afgjorde kampen. Det var til stor forløsning for ham selv. 

- Det var længe ventet at få sådan én indskiftning. Jeg har været gennem en svær periode på det sidste, men jeg har arbejdet benhårdt. Det kunne ikke være meget bedre. Jeg får scoret, og vi tager førstepladsen, fortæller Slimane efter kampen i mixed zone. 

Midtbanespilleren havde en god fornemmelse, da han satte sig ind i sin bil og kørte mod Brøndby Stadion forud for kampen, og han var ikke i tvivl om, hvad han skulle, da han kom ind. Niels Frederiksen havde gjort klart, at alle skulle gøre en forskel, hvis kampen skulle vindes.

- Jeg kommer ind, da den står 1-1, og jeg ved, at vi skal score. Jeg har sat mig mentalt op til den her kamp, siden jeg kørte hjemmefra. Jeg havde en rigtig god følelse, og Niels (Niels Frederiksen, red.) sagde også før kampen, at alle skulle gøre en forskel, også dem som startede ude.

Slimane scorede i dag sit første mål på Brøndby Stadion, og det var derfor også en ekstra speciel situation for midtbanespilleren, som uden tvivl helst havde set det ske med fans på lægterne. 

- Det var helt vildt specielt at score her, men det var også super ærgerligt, at jeg ikke kunne gøre det foran fansene. Det er mit andet mål uden fans, men det var noget, jeg havde set frem til i langtid.

Brøndby har to kampe tilbage af efterårssæsonen. De blå/gule møder Fremad Amager i Sydbank Pokalen på torsdag og slutter efteråret på udebane mod AC Horsens i 3F Superligaen, søndag.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Nøj, hvor gad man godt have givet ham en kongejubel på stadion efter det mål der.
    3 enige

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      13. december 2020   

  • Hvis dette er niveauet for Slimane fremover, ser jeg en lys fremtid for os og knægten.
    Jeg er meget imponeret over ham idag. Jeg håber at hans formnedgang nu er overstået og han må gerne tage samme udviklingstur sim Jobbe har været i.
    2 enige

  • Ivanow
  • Ivanow
    Betalende bruger
      13. december 2020   

  • Fortjente virkelig en god hyldest sammen med resten af holdet efter den kamp.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder