Anis Slimane
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Anis Slimane og Tunesien tættere på VM

 
Tunesien vandt torsdag aften 3-0 over Mauretanien i VM-kvalifikationen. Anis Slimane fra Brøndby IF startede inde og gjorde det fint i de 75 minutter, det blev til.

    • Anis Slimane
    • Steen Sørensen
      8. oktober 2021 - Klokken 06:01
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    8. oktober 2021 - Klokken 06:01

Det blev en noget ensidig affære da Tunesien på hjemmebane mødte Mauretanien i den afrikanske VM-kvalifikation. På et tomt Stade Olympique Hammadi Agrebi i Radès med nærmest skybrudslignende byger undervejs vandt tuneserne 3-0 efter 2-0 ved pausen.

Anis Slimane startede inde for Tunesien, og det var på den centrale midtbane på trods af, at det tunesiske fodboldforbund havde offentliggjort en opstilling med Brøndby-spilleren som venstre angrebskant i en 4-3-3 opstilling.

Slimane leverede en energisk og arbejdsom indsats med et stort løbearbejde. Især i første halvleg var han over alt på banen i sin rolle som boks-til-boks spiller. Det burde være blevet til en assist, men Slimanes fornemme frispilning blev på det skammeligste misbrugt.

Selv fik Brøndby-spilleren to gange chancen på direkte frispark i en anden halvleg, hvor han var rykket lænegere frem på banen i en 10'er-rolle. Det første testede keeperen fra Mauretanien helt nede ved den ene stolperod, mens det andet røg i muren.

Slimane var med i opspillet til det brag af et langskud fra Skhiri, som bragte Tunesien i front efter et kvarters. Kort før pausen fordoblede Khazri føringen, og med fem minutter plus det løse tilbage af kampen gjorde indskiftede Jaziri det til slutresultatet 3-0.

Efter fem kvarters spil blev en let humpende Anis Slimane skiftet ud, men set hjemme foran skærmen så det ikke ud til at være noget alvorligt.

Tunesien har maksimumpoint ni efter tre spillerunder, og det ligner et sikkerst avancement til to playoff-kampe om en plads ved VM-slutrunden næste år. De to hold mødes igen på søndag. Denne gang i Mauretanien.

Du kan nedenfor se og høre en kort udtaleelse fra Anis Slimane om kampen, men det er nok en stor fordel at kunne forstå tunesisk.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Super fedt Slimane har fået sådan en vigtig rolle på det tunesiske landshold, ville være en stor oplevelse og personligt boost at få VM med for ham..

  • BMoinichen
  • BMoinichen
    Betalende bruger
      8. october 2021   

  • At få Slimane med til VM kan også gøre noget for en evt senere salgspris. Håber for ham at det lykkes, VM må være en kæmpe oplevelse for en spiller
    1 enig · 1 god kommentar

  • Fedt med massere af spilletid til Slimane, han gjorde det fint, men synes godt han kan levere på højere niveau. Skal nok komme med at han bliver bedre spillet ind. Off topic tænker jeg interviewet er på arabisk
    1 enig · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021