Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Benjamin Schmedes: Frederik Birk var den rette mand til Brøndbys langsigtede projekt

 
Brøndbys sportsdirektør Benjamin Schmedes forklarer, hvordan en grundig proces og flere kandidater førte til ansættelsen af Frederik Birk som cheftræner. Birk blev valgt for sine ideer, sin tilknytning til klubben og sin evne til at håndtere både kortsigtede mål og langsigtede visioner.

    • Kasper Pedersbæk
      11. januar 2025 - Klokken 09:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    11. januar 2025 - Klokken 09:00

Udover Frederik Birk samt Nicolai Vallys og Jacob Rasmussen var også den nyansatte sportsdirektør Benjamin Schmedes tilstede fredag, da der var en seance i foyeren på Brøndby Stadion for den fremmødte sportspresse med mulighed for at stille spørgsmål. Benjamin Schmedes kom høfligt rundt og stak hver en fremmødt hånden inden han stillede sig klar til ligeledes at besvare spørgsmål, som der var rigeligt af:

Hvordan håndterede I processen frem mod ansættelsen af Frederik Birk som Brøndbys nye cheftræner? 

“Det handler om at finde den rette person til det rette tid og sted. Når vi skal udpege en person til en stilling som træner i Brøndby, handler det altid om som minimum at kigge med et mellemlangt, hvis ikke langt perspektiv. Det er også derfor, at det tog længere tid, end I havde forventet. Frederik (Birk) var allerede tilgængelig i klubben, så hvorfor vente til denne her dato med at ansætte ham? Fordi vi havde en masse diskussioner om både den nuværende status og den kortsigtede fremtid udover den langsigtede."

Hvad var din rolle i beslutningsprocessen, da du blev ansat som sportsdirektør?

“Der var en proces i gang, som jeg sprang ind i, da jeg blev ansat. Frederik Birks navn var allerede en del af den proces. Jeg kendte ikke Frederik Birk på forhånd, så for mig var det meget vigtigt at have flere personlige møder med ham for at se ham an."

Var han den eneste kandidat der blev diskuteret?

"En klub skal altid vide, hvem der er på markedet af trænere. Det samme gælder for mig, selv da jeg var uden job. Jeg SKAL kende markedet af trænere.”

Hvordan forløb processen med at vælge den rigtige kandidat?

“En klub skal altid have flere kandidater, vi skal ikke kun snakke med en træner. Det ville ikke være professionelt. Vi havde flere navne på listen, som så blev streget ud en efter en. Frederik Birks navn var den, der var sat flest hakker ud for i de forskellige bokse. Det er ikke en enmandsbeslutning, selvom jeg kommer her og har det overordnede sportslige ansvar. Men af samme årsag skulle jeg også tænke tingene grundigt igennem. Så vi samlede vores erfaringer og holdninger for at tage beslutningen – den bedste beslutning for klubben.”

Hvorfor blev længden på Frederiks kontrakt ikke offentliggjort? 

“Der er ikke en dybere årsag til, at længden på kontrakten ikke blev offentliggjort. Det er en langsigtet fælles fremtid. Det gør ikke en stor forskel for mig, hvilket tal der stod på papiret. Det handler om at have et fælles mål, at have tillid og klarhed over for hinanden. Men I kan være sikre på, at vores hensigt er den langsigtede fremtid.”

Hvilke overvejelser gjorde I jer om Frederiks kompetencer og planer?

“Han præsenterede en case for os og hvilke tanker, han havde gjort sig, den korte tid han var ansvarlig før jul. Du kan kalde det for den første ansøgningsrunde. Men for mig er fortiden en ting, fremtiden en helt anden. Vi skulle også have nogle lange snakke om, hvordan vi vil håndtere holdet, hvilket slags hold vi vil samle, hvilke opgaver der er at løse, og hvad planen er for både resten af sæsonen og også i sæsonerne efter.”

Hvilken retning ønsker I, at klubben skal bevæge sig i med Frederik Birk som cheftræner?

“Vi skulle sikre os, at Frederik Birk ville gå i den samme retning som os. Og at han også kunne blive stående oprejst, selv når vinden blæser, og tingene er hektiske. Jeg har set pokalkampen mod AGF, men jeg skulle også vurdere, hvad var virkelig forskellen han gjorde, og hvad han også præsenterede os for af ideer og tanker om, hvordan han rent faktisk vil have sit hold til at spille. Vi skal ikke overvurdere eller overdrive betydningen af en enkelt kamp – den skal og må ikke tælle som det eneste.”

Hvordan ser I på Frederik Birks manglende erfaring som cheftræner?

“Der er forskel på at have ansvaret i fire-fem dage kontra flere sæsoner. Alle gode trænere i verden har dog på et tidspunkt haft deres første kamp. Vi så på, hvordan vi gerne vil have klubben styret og præsenteret i form af kultur og mentalitet. Vi vil gerne udvikle vores egne resurser, uanset om det er trænere eller spillere. Fra mit perspektiv skal ansættelser udefra altid være bedre end det, vi selv har her i huset. Her havde Frederik Birk en fordel. Han var en resurse i huset.”

Hvad er næste skridt for Frederik Birk og holdet? Har I sat nogle målsætninger op?

“Vi har sat nogle KPI’er op for foråret, som Frederik Birk og holdet skal opnå i foråret, men jeg kommer ikke til at kunne uddybe dem over for jer. Dem holder vi internt.

Hvad er dine første opgaver i klubben?

Min første opgave er at lære alle folk at kende. Spillerne har været inde forbi alle sammen de seneste dage, men aldrig samlet på en gang – de var inde til deres fysiske tests. Jeg kommer til at have en masse snakke med staben og spillerne, samtidig med at transfermarkedet naturligvis er i gang. Vores mål er at opretholde kvaliteten i truppen. Kan vi finde en tilføjelse, der virkelig vil løfte kvaliteten i truppen, ser vi naturligvis på det. Min telefon stopper aldrig med at ringe.”

Hvordan påvirker aktieemissionen jeres planer for januar-transfervinduet?

“Aktieemissionen og de penge, der kommer der, har ingen indflydelse på transfervinduet her i januar.”





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      29 dage siden   

  • Spændende læsning.
    Umiddelbart virker han kompetent, velformulet og sympatisk.
    7 enige
     
    • @LJS Enig vi kan sætte kryds ud for flere vigtige bokse;

      Intellekt.
      Kommunikations /- formuleringsevner.
      Personlighed/gennemslagskraft.
      Uddannelsesniveau.
      Engelsk kundskaber.
      Empatisk forståelse.
      Perspektiv.
      7 enige · 1 god kommentar

  • Jeg har reflekteret en del over klubbens valg af træner og sportsdirektør. Jeg er enig med eksperterne i at det er nogle modige valg, men for pokker hvor havde vi også bare brug for lige præcis det! Birk minder om Neestrup mht selvsikkerhed, kommunikation og skarphed (der lige snitter lidt arrogance fra tid til anden). Jeg kan lide det og jeg vurderer også at Schmedes har en fornuftig værktøjskasse, så jeg bifalder valgene og glæder mig sindssygt til at vi skal på stadion igen.
    6 enige · 5 god kommentar

  • mimor1
  • mimor1   28 dage siden   

  • Kunne väre fedt hvis han ville fortälle hvilken vej vi skal med spillestil.
    Underholdende offensiv eller pragmatisk tilgang
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        28 dage siden   

    • @mimor1 - husk at han skal sørge for, at Birk får spillerne i form.
      1 enig
     
    • @mimor1 Han vil spille kompakt,
      kompakthed vil være holdepunktet for holdet
      Han vil dominerer spillet fra de centrale områder
      Han vil have et aggresivt udtryk
      Han vil have et hold som angriber - Holdet skal have et attacking mindset og som angriber som får Brøndby Stadion og tribunerne med, ude som hjemme.
      Det det han har sagt til Brøndby TV
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

---

  • Folk skreg jo på et Navn. Men lad os tage, hvis Michael Laudrup var blevet træner, som er eksempel på et navn.

    Men så havde man også mangler en stor del af det som vi har fået med Birk.

    - sult
    - fingere på pulsen i moderne fodbold
    - analytisk overskud
    - fuld commitment og all in på opgaven.

    Jeg tror, at Birks baggrund som analytiker bliver en stor fordel i hans in-game management, så han reagerer hurtigt og effektivt på modstanderens justeringer.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Qubert18 Det er i hvert fald noget jeg hæfter mig ved, ved både Birk og Schmedes. De har begge allerede prøvet mange forskellige roller, trods deres unge alder, og må derfor have en masse kompetence know-how.
      1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder