Bertram Kvist
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Bertram Kvist trænede med Superliga-truppen: Det man drømmer om

 
16-årige Bertram Kvist har trænet med Brøndbys Superliga-hold og det var naturligvis en stor oplevelse for den unge midtbanespiller, som glæder sig til at skulle træne med igen på et tidspunkt.

    • Bertram Kvist
    • Nanna Møller Karlsen
      20. januar 2022 - Klokken 17:40
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    20. januar 2022 - Klokken 17:40

16-årige Bertram Kvist er egentlig U/17-spiller, men har spillet hele denne sæson med U/19-holdet, hvor han har gjort sig positivt bemærket. Denne torsdag tog den unge midtbanespillers sæson nye højder, da han trænede med Superliga-truppen.

- Jeg var faktisk ude med nogle af drengene i går på vores fridag og spille padeltennis. Oliver Jeppe skulle så have noget at drikke, så jeg tjekkede min telefon. Der var en masse ubesvarede opkald, så jeg tænkte, at jeg hellere måtte ringe tilbage. Jeg talte så med Christian Sørensen (U/19-træner, red.), som fortalte, at Superligaen gerne ville have mig med til en træning. Det var lidt hektisk. Jeg blev sat på en taxa og så var det ellers bare afsted mod Valby Idrætspark (hvor Brøndby IF træner lige nu, red.), fortæller Bertram Kvist til 3point.dk.

Men den korte varsel generede ikke Kvist. Nærmere tværtimod. Han står normalt i kernen på Sydsiden og synger, men nu skulle han pludselig træne med dem, han plejer at støtte på stadion.

- Det var en lille smule specielt. Jeg var egentlig meget glad for at jeg fik det at vide lige inden, for jeg nåede næsten ikke at tænke. Det var bare at snøre støvlerne og så ud på banen. Men det var en stor oplevelse. Det er jo det, man drømmer om som ung fodboldspiller. De tog super godt imod mig og så var det selvfølgelig bare knaldhøjt niveau.

- Der er selvfølgelig en stor forskel både i kvalitet og tempo. Det var alle de store kanoner, der var med til træning, så det var en stor forskel, må jeg sige.

Bertram Kvist ved endnu ikke hvor meget og hvornår han eventuelt skal træne med igen. Men han skal træne med igen, og han kan berette om et rigtig godt samarbejde med klubben.

- Jeg ved ikke noget konkret. Jeg fik at vide, at jeg skal med op igen på et tidspunkt, men jeg ved ikke noget om hvordan, hvornår og hvorledes endnu.

- Det er jo super fedt. Det er en tillidserklæring. De viser, at de tror på mig, men også at jeg har gjort noget rigtigt. At jeg har vist mig godt frem og har taget de ting med og udført, som vi har arbejdet med på U/19. Der er gang i et godt samarbejde, slutter 16-årige Bertram Kvist.

U/19-spillerne Marinus Larsen og Christian Friedrich trænede også med. 3point.dk arbejder på interviews med de to spillere også.

Du kan se et længere interview med Bertram Kvist herunder:

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Han er så spændende, den unge mand. Måske han allerede er med i periferien af 1. Holdstruppen fra næste sæson, hvis han nu begynder at træne med.

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      20. januar 2022   

  • Fantastisk! Mon det motiverer Mads Beyer til at forlænge, når der åbenlyst er hul igennem.
    1 god kommentar

  • Så fedt! Brøndby viser i hvert fald, at der er stor tiltro til ham. Så ligger bolden hos ham.

    Også spændende at Friedrich er med. Det kunne indikere, at han også er i klubben efter sommerferien.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021