Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Binks om Osorio-episode: Normalt et rødt kort

 
Luis Binks var meget involveret i kampen mod FC Midtjylland, og flere episoder under og efter kampen, havde englænderen i fokus.

    • Adam Emil Mossin
      13. april 2026 - Klokken 17:00
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    13. april 2026 - Klokken 17:00

Luis Binks havde en travl kamp søndag mod FC Midtjylland. For ikke nok med spillet på banen var forsvarsspilleren også heftigt involveret i flere episoder. Under kampen og efter slutfløjt.

Englænderen troede, at han stangede udlingen ind efter et hjørnespark, men målet blev underkendt for et frispark begået af Bartosz Slisz på Midtjylllands keeper, Elias Olafsson. Men inden dén mulighed havde gæsterne et straffespark, og i den forbindelse mener Binks, at Dario Osorio begik en forseelse.

- Jeg gik ud af feltet med øjnene på straffesparket, og da jeg trådte tilbage følte jeg noget i baghovedet. Jeg faldt til jorden, for det er ikke naturligt. Jeg ved ikke, om det var en hånd eller et hoved, eller hvad det var, men jeg følte noget i baghovedet.

- Jeg så gengivelsen, og det ser ud til, at han slår med en arm, så jeg er ikke sikker på, hvad VAR-dommeren har sagt, men sådan var dommen, siger Luis Binks til Viaplay efter slutfløjt.

Englænderen er da heller ikke i tvivl, om han synes, der skulle gives et rødt kort til Osorio.

- Det synes jeg. Ud af det blå mærker jeg noget i hovedet, og normalt er det et rødt kort, men det syntes dommeren ikke.

Binks var ikke færdig med bataljer, da kampen var ovre. Flere fra FCM-staben, men særligt Mike Tullberg, og ham råbte mange gloser til hinanden.

- Assistenten ved jeg ikke rigtigt, hvem er. Men træneren råbte noget, og jeg sagde, at han kunne sige det til mig, og vi kunne have en snak om det som voksne mænd. Du skal ikke bare råbe og så løbe væk, afsluttede englænderen.

Efter episoden var Aral Simsir også ude at fortælle til Viaplay, at han havde mistet respekten for Brøndbys Luis Binks.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Elsker Binks, men han skal holde sig for god til sådan noget. Spil spillet ja og gå gerne lidt mere til dem med temperament, men episoden i går var lige i overkanten. Der var nok 10 andre kendelser som jeg hellere havde set ændret
    2 enige

  • Der var ikke skyggen af rødt kort, og jeg håber Binks er færdig med at spille fandango og lægge sig ned og skabe sig på den måde.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @kasperpedersbaek
      Vi kan være enige i at Binks spiller for meget på den. Men et slag i hovedet er vel et slag i hovedet, og det er ulovligt uanset hvor man befinder sig.
      Og det skal vel give et rødt kort. I hvert fald i min optik, da det takseres som voldeligt adfærd.
      Man må da for pokker ikke slå en anden man i hovedet, endda med knyttet næve.. Det er en hævngerrig aktion og skal som absolut minimum give gult kort.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Budnitz
    • Budnitz   1 måned(er) siden   

    • @kasperpedersbaek Mig bekendt er det ifølge fodboldloven ikke tilladt så meget som at slå ud efter en modstander? Det er alle dage et rødt kort i mine øjne.

      Når det så er sagt, så synes jeg også at Binks roder sig ud i alt for meget ufokuseret shithousery. Han skal koncentrere sig om det, han er bedst til. Vidunderligt mål, han scorer.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

  • Skal aldrig give et rødt kort!

    Synes nærmere Binks er tættere på et gult kort, da han selv bakker ind i den, og fuldstændig uforstående har behov for lige at spille lidt dilettantteater!

    Se på Wass han spiller spillet, han går lige til stregen med sine små tricks, men sku' aldrig noget klynkeri fra ham, rejser sig bare op og spiller videre..

---

  • Binks har desværre det problem at han mister alt overblik så snart hans puls stiger. Han bruger mere tid på at snakke, skubbe og smide sig, end at spille med bolden.

    Forstår desværre ikke den store hype. Han laver ofte for mange frispark, han sparker nærmest kun lange bolde (i går uden modtager 9/10 gange) og taber ofte hovedet (synes jeg han gør i går, da hans fokus mere er på det interne med fcm spillerne og ikke på Brøndbys spil)
    1 enig

  • joker
  • joker   29 dage siden   

  • Det fylder desværre alt for meget og tager al fokus fra kampen.
    Jeg har ikke noget positivt at sige om Osorio (eller Tullberg for den sags skyld), men Binks må også kigge indad.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder