Frederik Birk
Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Birk før AGF-braget: Vi må ikke lade os narre af deres form

 
Brøndby-træner Frederik Birk advarer mod at undervurdere AGF trods deres form og forventer en hård og intens kamp, hvor æren er på spil for århusianerne. Samtidig peger han på den usikkerhed, som den uafklarede turneringsstruktur skaber i forhold til planlægning af ferie og preseason.

    • Frederik Birk
    • Kasper Pedersbæk
      25. maj 2025 - Klokken 16:00
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    25. maj 2025 - Klokken 16:00

Selvom AGF har haft det svært i forårets slutspil, advarer Brøndby-træner Frederik Birk mod at undervurdere århusianerne forud for søndagens kamp i Aarhus:

– Vi skal passe på med ikke at gøre det til en nem kamp på trods af deres formkurve. Vi kender AGF, og uanset hvilken forfatning de måtte være i, så ved vi, hvor meget de gerne vil drille Brøndby, siger Birk.

Han forventer et AGF-hold, der vil forsøge at sætte sig fysisk og mentalt igennem fra første fløjt:

– Jeg forventer, de kommer ud med fuld hammer på søndag. De har deres ære at spille for og vil altid gøre sig godt gældende mod Brøndby. Jeg forventer en hård kamp.

Kampen mod AGF bliver samtidig spillet i en situation, hvor Brøndby – som flere andre hold – endnu ikke ved, om det bliver sæsonens sidste opgør. Det afhænger af mulige europæiske playoff-kampe, og det skaber usikkerhed i planlægningen:

– Der er en grundlæggende problematik i den usikkerhed omkring, hvornår den sidste kamp egentlig er. Det handler om planlægning af ikke bare sommerferie, men også opstart af preseason – hvornår og hvordan den skal struktureres.

Brøndby-lejren vil følge udviklingen i de øvrige kampe tæt:

– Vi kommer til at have løbende information på trænerfronten ift. resultaterne i de andre kampe, og så må vi tage stilling til, hvor meget spillerne skal informeres.

Afslutningsvis sender Birk en stikpille til turneringsstrukturen – dog uden at ønske at eskalere en debat:

– Det er sådan turneringsstrukturen er sat sammen. Den er lavet før jeg kom til, og det er ikke en dagsorden, jeg gider have blæst ud.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder