Foto: Teis Markfoged ©
Birk savner skarphed: Den skal vi finde frem, hvis vi har større ambitioner
Brøndby IF spillede sig med en 1-0-sejr torsdag aften videre til tredje kvalifikationsrunde i Conference League. Deltidsprofferne fra HB blev sendt hjem med et snævert nederlag. Langt hen ad vejen var det en kamp, som udformede sig som cheftræner Frederik Birk forventede.
Birk mødte dog pressen i mixed zone med en agenda og en efterlysning: Skarphed. Han savner skarphed fra sit Brøndby-hold.
- De startede med fem i bagkæden modsat sidst, så der blev det lidt nogle andre strukturer, men overordnet set kom vi lige så mange gange ned under dem, men vores evne til at få den sidste ting ind, så det kunne blive rigtig farligt, der forsvarede de sig godt. Så chancehavet blev ikke helt så stort, lød det fra Birk.
- Men det ærgrer mig, og det gjorde det også på Færøerne, at vi ikke har skarphed i de små momenter, der skal afgøre denne fodboldkamp. Vi havde to deroppe i starten af anden halvleg, hvor vi kunne have lavet næsten done deal, hvilket havde givet flere frihedsgrader til holdet i doseringsøjemed. Det samme havde vi på Kotaro (Uchino, red.) i dag. Der kunne vi have gjort det færdigt, men det fik vi ikke gjort, og så blev det hektisk til sidst.
- Den der skarphed bliver vi nødt til at finde. Den var ved at koste os point i Farum og den var ved at koste avancement i to gange 45 i dag. Den skal vi have fundet frem, hvis vi har større ambitioner.
Hvordan finder man den skarphed?
- Vi tager det med på træningsbanen. Men der er også noget skarphed i at kunne transformere det fra træningsbanen og ind i den her arena med så flot et publikum og den kulisse. Vi skal kunne, selvom vi er i en udviklingsfase. Der skal stadig leveres på den store scene. Men det er træningsbanen, der er vores ven.
- Når vi gør alt data op, som skal understøtte, om vi får lavet de chancer, der skal til for at vinde komfortabelt, gå videre og træneren kunne have valgt nogle unge spillere; så er vi der jo. På præstationen. Vi mangler bare at gøre tingene færdige med den sidste skarphed. Den skal vi finde, hvis vi vil konkurrere på et højere niveau. Vi SKAL være bedre end Tórshavn - med al respekt for det, de har lagt ind i disse to kampe. Super stærkt arbejde af dem. Men vi skulle vinde med mere end en margin på ét mål - også med afsæt i de to kampe og præstationer.
- Når det er gjort op, handler det om at gå videre. Det er vi nu. Dejligt. Så kan vi angribe den næste.
Du får ikke mange chancer
Frederik Birk er ikke bekymret for den offensive produktion og evnen til at sparke bolden i kassen. Men han understreger sin pointe fra tidligere: Hvis Brøndby vil være med, hvor det er rigtig sjovt, SKAL skarpheden forbedres.
- Jeg er ikke så vild med at bruge ordet 'bekymrende', men jeg forstår, hvorfor du vinkler i den retning. Kernen er, at vi skal højne vores kvalitet på det der, hvis vi skal konkurrere. Det havde været dejligt at gå ud og smaske dem 4-1 eller 5-1 samlet set, så vi kunne have sagt done deal og videre. Det skal skærpes, for det er en international kamp i dag, ja, men det var mod en modstander, som vi skulle slå. Det bliver mere og mere tight, hvad vi kommer til at møde nu.
- Hvis vi er dygtige nok til at gå videre fra næste runde og skal spille den sidste, så får du ikke mange chancer. Mod Legia sidste år så vi det. Vi spillede godt mellem felterne, men vi var ikke skarpe nok i begge felter. De gik videre og fik en let lodtrækning, hvorefter de kunne spille gruppespil. Du får ikke mange chancer i Europa, så der skal vi være skarpere.

Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
31. juli 2025
Kristianbs 31. juli 2025
SoHappyMe 1. august 2025
olemartin.dk 31. juli 2025
roligrolig 1. august 2025
SoHappyMe 1. august 2025
---
bif fan for evigt 31. juli 2025
Men når det er sagt så hentede vi en sejr og det var ikke lige kønt men det varmer og tror dette hold kommer til at vokse med tiden
Husk vi har en del nye folk og vi har mistet 3 faste startere det kan alle hold blive ramt af.
Dejligt med videre deltagelse nu skal vi bare fortsætte og lægge på, spillerne får erfaring og vil blive bedre
Hans 31. juli 2025
Jensen
Betalende bruger
1. august 2025
Til sammenligning ligger vi selv nummer 215.
Så korrekt, det bliver lagt fra en walk-over.
Hans 1. august 2025
Kramer
Betalende bruger
1. august 2025
---
AldrigArne 1. august 2025
Voxamp 1. august 2025
Vi har 28 skudforsøg i kampen. Vi rammer overligger, stolpe, Bundgaard har tre nærgående forsøg, Uchinos direktør og Narteys kontra, Spierings skud og målmandens redning på stregen efter hjørne.
Skal vi ikke aftale vi producerede det vi skulle??
Dermed ikke sagt alt er godt. Vi mangler muskler oppe foran til slåskampe og dødbolde. Vi mangler tempo i pasninger og boldomgang.
Vi mangler bevægelse og krydsløb oppe foran.
Så er der enkelte spillere der skal stramme op. Klaiber varmer bolden for meget, Vanlerberge er efterhånden svær at placere noget sted på banen og virker tung og nonchalant på bolden.
Spierings attitude er en historie for sig (men ok Dolberg kommer heller aldrig til at smile..)
Uchino skal snart i gang med målscoringen.
Positivt tæller Divkovic, Tahirovic, Bischof, Alves, Villadsen, Fukuda.
SoHappyMe 1. august 2025
LebogangHansen 1. august 2025
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
1. august 2025
Vi spillede 2 kampe i aftes, vi kom godt ud af omklædningen og satte os fra start på første halvleg og vi opretholdt initiativet og kontrollen over hele første halvleg og vi producerer chancer nok til at kampen kunne være afgjort efter 45 minutter.
Så sker det igen, vi kommer foran og gradvist siver initiativet ud af hænderne på holdet, vi bliver tilfredse med 1 mål, tempoet siver ud af kampen med denne tilfredshed/lettelse begynder vi at trække os, vi stiller os for langt tilbage og som minutterne går og modstanderen udnytter den plads vi overlader så indfinder frygten sig mere og mere for at tabe kampen og en totalt upåagtet hold spiller nu næsten lige op med os på vores egen bane halvdel.
Vi er gået fra total kontrol og initiativ til, tilfredshed/lettelse mindre initiativ og langsom boldomgang, vi overlader initiativet og kontrollen og reagerer med at stille os længere ned, frygten for at tabe vinder ind og frygten vokser i styrke minut for minut, vi bliver fastlåst i frygten og panikken indfinder sig og minut for minut breder den sig og vi mister fuldstændigt al greb om kampen.
Jeg har skrevet / påstået det før, det er ledelsesproblem inde på banen som ikke ligger hos en spiller men hos en gruppe, de mest erfarne, eller anførergruppen.
Der må på træningsbanen og i taktiklokalet osv. kunne italesættes og indøves en række senarier og mekanismer for hvem der gør hvad og hvornår - nogle aftaler for hvilke triggere der skal udløse vores aftalte/indøvet mekanismer og hvem der igangsætter dem.
I aftes stod vi overfor en modstander hvis største trussel var dødbolde, ikke omstillinger eller trusler mod vores bagrum, hvorfor skubber bagkæden så ikke nogle meter op så vi står højere i stedet for at at blive ved med at stå på kanten af feltet og tage i mod.
Jeg er ikke uddannet fodboldtræner og ja mennesker reagerer ikke altid rationelt og begår fejl og tager forkerte beslutninger osv. men en stærk ledelse på banen skal kunne tage fat i kollektivet og ændre på at vi eksempelvis trækker os for langt tilbage som det igen var tilfældet i aftes.
Hvordan løser vi dette - har nogen, evt. med trænererfaringer et bud..???
andreasgh 1. august 2025
Der var allerede ændringer at spore i går i måden de mere erfarne håndterede nedsmeltningen på over for deres mindre erfarne holdkammerater! Men, det tager lang tid at korrigere for så indgroet en ustabilitet i den kollektive mentale habitus.
Det ser dog fortsat ud til, at der er en væsentlig uafstemthed i mellem defensiven og erfaringens opfattelse af, hvad der skal leveres i en sådan situation og de yngre offensive kræfters oplevelse af, hvad deres rolle er.
Klaiber og Pentz fik bl.a. fortalt Filip et par gange, hvad de mente om hans indsats, men han syntes ikke at respondere særlig godt på dette og har stadig den unge umodnes gestik i sådanne situationer - slåen ud med armene og bøje hovedet. For især Pentz, bliver det problematisk, at han misser så mange udspark i går, hvis han godt vil være krav -og normsætter.
Der er ingen tvivl om, at holdet og træneren kæmper med mentalitet og hierarki! Birk, til trods for at han er uerfaren og snart sagt lige har smidt mælketænderne, gør en dyd ud af i sin retorik at omtale alle under 25 som den unge mand. Det er helt sikkert et forsøg på at tydeliggøre, hierarkiske strukturer, også i tale. Det er næsten helt Nicolaj Jacobsensk :-) For mig at se, er det springende punkt, om den tilgang opfattes troværdigt! Der er trods alt forskel på, om en mand, der har haft en 6 år lang karriere hos tysk håndbolds flagskib (Kiel) og snart sagt vundet alt (også senere hen som træner) gør det, eller en ung uerfaren analytiker med lidt assistentroller i rygsækken gør det.
Men, trænerteamet har spottet, hvad flere herinde også har. Det er tydeligt nok! Daniel Wass som anfører er også at lægge alle appelsiner i erfaringens kurv. Så, Birk er i gang, men om han kommer i mål afhænger i høj grad af troværdigheden og de erfarne spilleres egne præstationer! Det er trods alt lettere som ung og fremadstormende at lytte til spillere, der selv leverer varen.
---
LebogangHansen 1. august 2025
Han står langt størstedelen af kampen med korslagte arme og ændrer absolut ingen ting.
Det er så tydeligt hele kampen at vi mangler tyngde i feltet med den måde vi spiller på og de chancer vi skaber. Intet ændres.
Der var også procenter at hente hvis vi havde flere spillere i omstillingsspillet til at modtage bolden og drive den, men neeej i stedet for en ekstra midtbanespiller, som man sagtens kunne have haft forbliver vi i 5-2-3.....
Det var også helt tydeligt i spilleropvarmningen at man havde besluttet på forhånd hvordan man ville udskifte og hvornår. Havde vi været foran 2 eller 3-0 skulle en af MC spillerne have været på banen sammen med Nartey, men det turde man ikke ved 1-0. Dette peger også på en træner som tænker worst case scenarier hele tiden og ikke går efter sejren. Samtidig med den klassiske DBU skole hvor kampens forløb er skrevet ned på forhånd med en Plan A, som ikke afviges fra trods spillet udformer sig med tydelig tendenser.
Et af JS HELT STORE problemer var hans elendige in-game management - det jeg lærte af kampen i går er at det heller ikke virker til at være en Birk styrke.
Brøndby85
Betalende bruger
1. august 2025