Andreas Bruus og Björn Kopplin
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Björn Kopplin om Randers - Brøndby: Har kigget lidt ekstra på Sebulonsen

 
Kopplin virker sikker på Randers’ styrker i optaktspodcasten BrøndbyLyd Kickoff.

    • Andreas Bruus og Björn Kopplin
    • Per Bang
      23. april 2023 - Klokken 09:36
  • Per Bang
  • Per Bang
    23. april 2023 - Klokken 09:36

 
Randers FC har kun tabt en enkelt Superliga-kamp i 2023. Alligevel er Brøndby forholdsvis stor bookmakerfavorit til søndagens kamp kl. 16. (Brøndbysejr 54%, Uafgjort 25% Randerssejr 21%). Den tidligere Brøndby-back, og nuværende Randers-kaptajn, sætter ord på Hestenes styrker.

- Jeg vil ikke sige, at vore kompakthed er genial, men den er god. Vores kæder står tæt. Vi er gode på omstillinger, og på dødbolde er vi altid lidt farlige.  

 

Et nyt forsvar spilles sammen 

Sebastian Sebulonsen kan få sin fjerde kamp fra start under Jesper Sørensen og 18. brøndbykamp i alt. Rasmus Lauritsen spiller sin anden kamp for klubben og Frederik Winther nummer ni. Mensah får potentielt kamp nr. 128, men få af dem har været som venstre fullback. Kampen mod Randers kan blive anden gang, disse fire stiller op sammen foran Mads Hermansen. Der er potentiale i denne firebackkæde, men sammenspillet er den ikke. Winther har som den eneste spillet alle kampe i foråret, hvilket kan være en fordel for ham, ud over den venstre fod Jesper Sørensen er så glad for. Kopplin har kigget ekstra på Sebulonsen. 

- Jeg kigger altid ekstra på mine modstandere. Jeg har set, at Sebulonsen kommer meget offensivt med. Jeg kigger ikke kun på den kant, modstanderen stiller med. Jeg kigger også på backen. Hvordan han bevæger sig og det hele. 

 

4-2-3-1, 4-3-3 eller 4-2-2-2 

Efter grundspillets sidste kamp mod FC Nordsjælland, hvor Brøndby sikrede sig sjettepladsen, men blev sat til vægs rent spillemæssigt, har Jesper Sørensen eksperimenteret en smule med organiseringen. I forhold til sidste søndags sejr mod AGF er Anis Slimane og Mathias Kvistgaarden tilbage efter karantæne og Mathias Greve potentielt sin skade kvit. Desuden må Christian Cappis være i spil efter et flot indhop mod Århusianerne samt ros fra cheftræneren. Disse nye muligheder, kombineret med at flere Brøndby-profiler har trænet for sig selv i løbet af ugen, kan betyde udskiftninger blandt de seks forreste. Nanna Møller Karlsen fokuserer på, at topscorer Ohi Omoijuanfo bliver spillet god igen. 

- En af nøglerne, til at få Ohi til at fungere igen, er at få Nicolai Vallys længere frem på banen. Jeg synes, han er kommet for langt fra målet.  


Kampen spilles kl. 16 på Brøndby Stadion. Indtil da kan du høre den stærke taktiske podcast Halvrummet med Nanna Møller Karlsen og Kasper Pedersbæk her.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder