Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby blev nedlagt på Ibrox

 
Brøndby IF dumper ned på sidstepladsen i Europa League-gruppen efter et 2-0-nederlag på Ibrox til Rangers FC.

    • Nanna Møller Karlsen
      21. oktober 2021 - Klokken 22:56
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    21. oktober 2021 - Klokken 22:56

Torsdag aften gæstede Brøndby IF det skotske i form af Rangers FC på Ibrox. Niels Frederiksen skiftede fem mand i startopstillingen i forhold til søndagens sejr over Vejle og bl.a. Jens Martin Gammelby og Henrik Heggheim startede inde for de blå/gule.

Mere bemærkelsesværdigt var det at både Josip Radosevic og Simon Hedlund startede ude. 

Brøndby fik en svær start på kampen, selvom de var bakket godt op af omkring 1.600 Brøndby-fans i udebaneafsnittet. Hjemmeholdet blev dog også båret frem af et feststemt Ibrox og de lagde et tungt pres på Brøndby fra første minut.

Brøndby-spillerne stressede, når de fik bolden, men spillede samtidig for langsomt. Særligt Anis Slimane havde det svært og smed et hav af bolde. Midtbanen var simpelthen overmatchet i store dele af første halvleg.

Rangers tilspillede sig et hjørnespark, som blev smækket direkte ind i hovedet på Leon Balogun, der let kunne heade hjemmeholdet foran 1-0.

Presset mod Brøndby-målet fortsatte, men Andrija Pavlovic kunne have udlignet, da han fik Brøndbys eneste reelle chance i første halvleg. Mikael Uhre leverede flot forarbejde i venstresiden og lagde en flad bold ind til Pavlovic, der afsluttede med sit venstreben, men et pænt stykke over mål.

I stedet udbyggede Rangers føringen. De spillede Brøndby fuldstændigt tynde i den ene side og fik sendt et indlæg ind i den lille boks, hvor en Rangers-spiller fik headet på mål, men Thomas Mikkelsen reddede på fremragende vis. Men returen havnede lige for fødderne af Kemar Roofe, som gjorde det til 2-0.

Målet blev først underkendt for offside, men siden tog VAR over og fandt en hængende fod hos Henrik Heggheim. Dermed fik målet lov at stå til stor jubel for hjemmepublikummet.

Netop Heggheim var et af få Brøndby-lyspunkter i en generelt svag halvleg, hvor det var tættere på 3-0 med Moreles’ stolpeskud end det reelt var på en reducering. Men Heggheim og resten af Brøndby-holdet gik i kabinen nede med to og med rigeligt at tale om.

Brøndby skiftede Slimane ud med Josip Radosevic fra anden halvlegs start og gæsterne kunne have givet sig selv en drømmestart på anden halvleg. Uhre fik en friløber, men sparkede forbi mål. Brøndbys største chance i hele gruppespillet, men intet mål.

Minutter efter fik Gammelby en stor mulighed efter fint Brøndby-spil, men han måtte se sin afslutning blokeret. Og det var så det for Brøndby.

Rangers mødte nu også op til anden halvleg og fortsatte kampbilledet fra de første 45 minutter. De blev også snydt for et straffespark, da Rosted nedlagde Aribo i feltet, men guderne skal vide, hvorfor VAR tilsyneladende ikke tog sig af den.

Hjemmeholdet gik lidt mere ned i tempo som kampen skred frem og de kunne se at sejren var hjemme. Men med ti minutter igen havde de et hug på overliggeren, mens Brøndby stadig ikke blev farlige på trods af at være mere på bolden end i første halvleg.

Det blev ikke til mere og dermed tabte Brøndby igen og har endnu til gode at score et mål i Europa League.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   1 måned(er) siden   

  • Tja vi er simpelhen bare ikke bedre, Rangers er langt fra en skræmmende modstander, men men der mangler godt nok meget på vores hold, det er åbenlyst at kvaliteten med bolden er ikke eksisterende, ingen plan i det etablerede spil, vi kommer bagud i stort set alle kampe og lukker mål ind i flæng og vi kan ikke score - 3 kampe i EL og nul mål, nu må spillere, trænere og CV altså komme ind i kampen, det er altså Brøndby det her. Jeg ved ikke hvad det var for en oplevelse NF ville give os fans, men sidder sgu tilbage med en tom fornemmelse. NF vi er bagud efter første halvleg og fint at tage Anis ud, men at erstatte lige ham med Rado forstår jeg ikke…. vi har jo set at Rado og Frendrup ikke fungere når vi skal skabe noget offensivt, NF det bliver sgu for defensivt, det er en ommer.
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • Hans
    • Hans   1 måned(er) siden   

    • @Joblar ifølge vores sportschef skal vi bygge op igen…med spillere fra 1 og 2 division og Norge…har cv nogensinde været inde i kampen ?
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Gizmo
    • Gizmo   1 måned(er) siden   

    • @Joblar
      Meget enig.
      En ting er at have en defensiv tilgang til spillet. Som vi vandt på sidste år.
      Men når det så ikke fungere mere, må man jo prøve noget andet.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Jeg håber da virkelig at NF, begynder at bruge Heggheim, han var da virkelig god og dejlig fremadrettet i sit spil.
    8 enige · 2 god kommentar

  • Hans
  • Hans   1 måned(er) siden   

  • 2 kæmpe chancer brændt på det skammeligeste….og som vaneligt kæmpe fejl…bliver til det 1 point i Europa cuppen i denne omgang…Rangers tar også sejren på Brøndby stadion…vi har udspillet vores rolle. Riveros lyste lidt op ellers kunne man intet
    1 enig

  • Mik
  • Mik   1 måned(er) siden   

  • Forstod ikke startelveren, fedt at se Heggheim tilbage, han bør være sikkert valg fremover.

    Tydeligt at se vi mangler noget, glæder mig til at se hvad der kommer ind i vinterpausen, for noget bør ske.

    Heggheim var igen en meget positiv oplevelse sjovt han ikke kan bruges i superligaen,men mod de bedste hold i Europa kan han godt, det virkelig besynderligt. Ligesom at Pavlovic og Gammelby bliver ved med at få chancer. VINDER VI SØNDAG MOD FUCKERNE SÅ ER JEG SKU GLAD IGEN
    4 enige · 4 god kommentar
     
    • mp80
    • mp80   1 måned(er) siden   

    • @Mik Bruus er ikke bedre, så mon ikke Mensah snart rykkes over på højre side? JMG, Bruus og Mensah burde alle sendes videre, niveauet svinger alt for meget. Pavlovic har fået mere en rigeligt med muligheder, vanvittigt han er på kontrakt til 2024! Penge ud sf vinduet, håber nogen vil tage ham gratis.

      Greve passer heller ikke ind i den måde NF vil spille på og det er tydeligt han intet har at sige i forhold til transfers, han affinder sig bare med dem han har til rådighed.

      Holdet er virkelig faldet i niveau efter Jung forsvandt sammen med Schwäbe.
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer


  • DF
  • DF   1 måned(er) siden   

  • Hvis ikk heggheim snart starter, så ja. Han er så meget mere alt det Rosted ikke er. Rosted ligner en der har tager Oslo båden frem og tilbage 7 gange i streg. Slimane what to say? Slip nu den bold og få lidt flow i dit spil for faen
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • Gizmo
    • Gizmo   1 måned(er) siden   

    • @DF
      Hvis slimane nu får besked på at holde på bolden og prøve at være kreativ, så det måske der den halter. I ordren.
      Det da i hvert fald mærkeligt at han bliver ved, hvis ikke derfor

  • Mr.D
  • Mr.D   1 måned(er) siden   

  • Forstår ikke hvorfor TB er så langt fra spilletid. Han virker meget meget bedre på bolden offensivt i forhold til Frende og Rado.
    4 enige
     
    • Joblar
    • Joblar   1 måned(er) siden   

    • @Mr.D TB er langt bedre på bolden end både Rado og Frendrup, de to spiller kun til siden og bagud (bliver så frustreret over at sidde og se på det en hel kamp), alt vores spil går i stå med de to, TB kan spille bolden fremad og har nogle super lange afleveringer, så så gerne ham få noget mere spilletid.
      3 enige

  • Sunderland
  • Sunderland
    Top debattør
      1 måned(er) siden   

  • Rangers er virkelig ikke særlig gode. Men når både Uhre og Pavlovic slet ikke rammer målet på deres 100% chancer, ja så taber man. Hjemme vil jeg stadig mene vi vinder over Rangers, men det kræver selvfølgelig vi rammer dagen og som minimum indenfor målrammen, vi havde 6 skud mod mål, men 0 skud indenfor målrammen. Så selv uden Rangers målmand så havde vi ikke scoret, det selvfølgelig ikke godt nok. Viser vi samme manglende skarphed mod fck, ja så spår jeg et sikkert 0-2 imod fck på Søndag.
    3 enige · 2 god kommentar
     
    • Hans
    • Hans   1 måned(er) siden   

    • @Sunderland der er ingen kvalitet på banen! Kæmpe afbrændere når endelig vi har chancen ! Det mønster du så idag det kommer til at gentage sig på Brøndby stadion! Brøndby har ikke kvalitet nok til at skabe kampen! Vi er overmatchet på midtbanen og laver opdækning fejl på dødbolde! Og hjørne ! Om det er iBrox eller Brøndby stadion! Vi taber desværre også hjemmekampen….kig lidt på Rangers resultater sidste år i Europa ! Det aftvinger respekt …vi har ingen europæisk konduite og for meget leverpostej


  • Det var en af de kampe som var pokkers frustrerende at være vidne til. Ja, Rangers var bedre end os på samtlige punkter, men jeg tror ikke det er urealistisk at mene, at vi i det mindste kunne have fået et point med fra Glasgow.

    Jeg hæfter mig derfor ved følgende positive aspekter; Heggheim er blevet kastet for løverne to gange, og har gjort det glimrende. Jeg ser noget potentiale i ham. Har ligeledes en tro på Riveros, og det er der brug for i vores kommende derby.
    6 enige · 5 god kommentar

  • Niels Frederiksen spiller kun for at begränse nederlag.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Lydenafenbildör Beton forsvar og håb om et kontra mål. Sådan har han været fra starten og tidligere i hans karriere. Simpelthen en falliterklæring.

      Har sagt det før, manden er sikkert et dejligt menneske, men fodbold har han fandeme iokke forstand på. Det samme kan siges om hans træner team... Jesper Sørensen... WHO? Og en Retov uden nogen træner erfaring... Tsk Tsk

  • Mr.D
  • Mr.D   1 måned(er) siden   

  • Mikkelsen - klart godkendt indsats. Ikke så tosset af en 2.målmand.
    JMG-Bruus er for mig lidt same-same. Man får lidt forskellig, men niveauet virker ens.
    Slimane - uha, højere bundniveau tak. Tilbage på træningsbanen.
    Uhre - derfor bliver du ikke solgt til udlandet. Men nu heller ikke så tosset hvis du bliver ;-)
    Blas - nåja træerne vokser ikke ind i himlen. Vi glæder os til du er tilbage for fuld styrke.
    3 enige · 3 god kommentar


  • Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Ja i bagklogskabens kunne man havde startet med Frenne og Rado og parkeret bussen.
    Men forstår godt NF så muligheder fremad, bare ærgelig vi paniske på bolden og lige bruger en aflevering for meget hver gang, når der skulle skiftes skifte side i spillet, for pladsen var der. Blev bedre der Børke kom ind.

    Ærgerligt det var en off dag for Uhre, for dem skal man score på i Europa.

    Mikkelsen gør det godt med nogle gode redninger, Heggheim fast starter fra nu af, har præcis det vi mangler, han er godt nok kølig af så ung en aldre.

    Vi vinder hjemme over dem, så det bare om vi kan få point mod Prag.
    Vi vinder også søndag over spaderne.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Skulle nok have startet med mere rugbrød på midten i form af Rado...Besynderligt fravalg synes jeg, i en kamp hvor det må forventes ikke at have bolden så meget..
    Aldrig set Slimane så dårlig før... Heggheim ser MEGET spændende ud! Gammelby med en ok præstation .. Håber de begge starter mod FCK..!
    2 enige · 3 god kommentar

  • Solz
  • Solz   1 måned(er) siden   

  • Heggheim god igen, som mod Lyon. Højest mærkværdigt at Rado og Hedlund starter ude i en kamp, hvor vi også på forhånd måtte forvente at være under pres, og spille på kontraangreb, som jeg også mener er vores bedste mulighed i den slags kampe - i hvert fald med den nuværende kvalitet til rådighed. Men uanset hvad skulle der held til mod en modstander af denne kaliber, så fair nok, da det nok bare er niveauet, uanset hvordan vi vælger at stille op. Ikke specielt overraskende, at vi halter så meget efter mod dygtige hold. Vi har ikke kvalitet til dette niveau - på ingen måde - desværre.
    1 enig

  • Endnu engang viser NF sin hjernedøde taktiske mangler. Udskifte 5 er jo for mange og den latterlige tilgang til Euro League har været til grin. PINLIGT !

    Men han er vel bange for en øretæve i weekenden og en fyreseddel... Jeg er så umådelig træt af hans idiotiske startopstillinger og taktiske disponeringer !!!

  • Fuzzy
  • Fuzzy   1 måned(er) siden   

  • God kamp af heggheim og blas.
    Det virker lidt som komiske Ali, når spillerne før hver EL kamp er ude at sige, at Bif har gode chancer for at få point. Nul skud inden for rammen. De har da nok af problemer med at vinde i suppen

  • SSN
  • SSN
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Sikke en flot præstation af Heggheim. Han SKAL være fast starter. Slimane skraber virkelig bunden i den kamp. Av av av.

  • MicFys
  • MicFys
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Vi tabte til et bedre hold på dagen.
    Rangers fysik og fart og at de var godt forberedt taktisk på os, gjorde forskellen.
    At vi kommer frem til chancer skyldes, nogle få spillere der har modet til at spille og tro på chancen.
    Det ses også, at vi spiller for langsomt og måske fordi spillet er lagt i taktiske spilmønstre, spillerne skal hele tiden orientere sig for, at få spillet bolden de rigtige steder. Det er ikke automatiseret endnu og så møder vi en god modstander.
    Jeg synes der manglede spillere, der kan lidt mere på bolden, at vi er tekniske bedre, at der spilles hurtigere, at de kan udfordre flere steder på banen.
    Generelt er vi ikke gode nok på kanterne, vi er for svingende i niveau. Der mangler fart og bedre indlæg, og angribere der kan score på indlæg.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021