Nicolai Vallys
Foto: Lars Rønbøg ©
NYHED

Brøndby IF blev dukket med 3-1 af IFK Göteborg

 
Brøndby IF tabte sidste træningskamp i Portugal med 3-1 til IFK Göteborg.

    • Nicolai Vallys
    • Nanna Møller Karlsen
      9. februar 2024 - Klokken 21:08
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    9. februar 2024 - Klokken 21:08

Fredag aften bød på sidste træningskamp i Portugal for Brøndby IFs vedkommende. Der var dømt generalprøve mod svenske IFK Göteborg. Cheftræner Jesper Sørensen stillede til start med følgende 11:

Patrick Pentz
Sean Klaiber - Rasmus Lauritsen - Jacob Rasmussen
Sebastian Sebulonsen - Daniel Wass - Josip Radosevic - Marko Divkovic
Yuito Suzuki - Nicolai Vallys
Ohi Omoijuanfo

Mathias Kvistgaarden, Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe, Mathias Greve, Kevin Tshiembe, Emmanuel Yeboah, Bertram Kvist og Ludwig Vraa var ikke med i kampen. Vanlerberghe er skadet og det må formodes også at gælde i hvert fald Kvistgaarden, Alves, Greve og Tshiembe, men 3point.dk følger op på dette.

De blå/gule fik en mareridtsstart på kampen. Efter bare få minutter gled Lauritsen i et tilbageløb og IFK-danskeren Laurs Skjellerup kom alene igennem med Pentz og scorede sikkert. Små ti minutter senere var det for nemt for svenskerne, som fik sendt en bold ind centralt i feltet, hvor Radosevic nedlagde sin mand og dommeren pegede på pletten. Straffesparket blev stensikkert omsat til mål.

Banen var decideret elendig. Den var tung, glat og løs på samme tid. Det har regnet meget i Portugal de seneste dage. Men banen var jo ens for begge hold, og det var uden tvivl IFK Göteborg, som løste spillet på det dårlige underlag bedst. De spillede ofte ganske simpelt, men det var effektivt, fordi Brøndby ikke var vågne. Svenskernes keeper kunne notere sig for en assist, da han sendte en lang bold op mod Thomas Santos, som løb fra en uopmærksom Divkovic og kunne lægge bolden over Pentz, der var kommet på mellemhånd.

Efter 3-0-scoringen fik Brøndby bedre fat, men spillet kom aldrig op at ringe i første halvleg. Omoijuanfo noterede sig for Brøndbys største chance i første halvleg, da han blev spillet fri tæt under mål, men afslutningen blev pillet af den svenske keeper.

Divkovic havde et frisparksforsøg, der gik en halv meters penge forbi, men det var også hvad det blev til for Brøndby i første halvleg.

Anden halvleg blev langt bedre for Brøndby. Og med mere skarphed i afslutningerne kunne de blå/gule have leveret et comeback. Men sådan gik det altså ikke. Mens presset ikke hang sammen i første halvleg, så holdet langt mere sammenhængende ud efter pausen. 

Det resulterede i flere gode Brøndby-angreb, mens det var meget sporadisk hvad svenskerne kom frem til. Omoijuanfo missede en direktør efter en frispilning fra Vallys. Også Vallys havde et par store chancer, først på en god tværpasning fra Wass, hvor han spakede forbi, og siden efter et hjørnespark, som Lauritsen fik forlænget og Vallys kom på på bagerste stolpe. Men denne gang en god redning af IFK-keeperen.

Mod slutningen af kampen lykkedes det dog Brøndby at få reduceret. Indskiftede Filip Bundgaard smækkede et hjørnespark ind i panden på Jacob Rasmussen, som gjorde det til 3-1. Bundgaards anden assist i to kampe - begge leveret på hjørnespark. 

Det vrimlede ikke med bragende gode enkeltpræstationer, men både Wass og Klaiber spillede fint og fandt løsninger på bolden på den svære bane. Det var en vanskelig dag på kontoret for de offensive spillere, som manglede den sidste og afgørende skarphed. Det samme kan siges om de to wingbacks, som egentlig kom i mange gode situationer, men ikke fik gjort arbejdet færdigt. Sebulonsen fik i dag en god mulighed for at vise sig frem og vise, at han skal spille den højre wingback, men det var en svær kamp for Sebulonsen, hvor ikke meget lykkedes for ham offensivt. Det så til gengæld solidt ud defensivt.

Summa summarum. Første halvleg var virkelig skidt i de første 20 minutter. Derefter blev holdet stabiliseret og kom langt bedre ud efter pausen. Måske er det meget godt med en generalprøve, som ikke er perfekt. Så hviler man da i hvert fald ikke på laurbærrene. 

KAMPEN I TAL:

3. minut: 0-1; Laurs Skjellerup
12. minut: Arbnor Mucolli (straffe)
16. minut: Thomas Santos
67. minut: Ohi Omoijuanfo UD / Filip Bundgaard IND
67. minut: Nicolai Vallys UD / Oscar Schwartau IND
78. minut: Sean Klaiber UD / Henrik Heggheim IND
78. minut: Josip Radosevic UD / Noah Nartey IND
89. minut: 1-3; Jacob Rasmussen





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jubaz
  • Jubaz   9. februar 2024   

  • Altså helt ærligt. Det er jo helt skidt med Ohi. Altså for f***** da. Det er jo alt ødelæggende, at han skal spille. Og så er han gudhjælpemig anfører.
    4 enige · 1 god kommentar

  • Man kan virkelig undre sig over manglende handling fra JS, 67 minutter inde i kampen skifter han første gang, det på trods af spillet har været elendigt. Der er ingen plan b, håber man til sommer sigter efter en langt bedre træner, det vil være alle pengene værd. Truppen er rekord dyr og det ses ikke på banen desværre.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @olemartin.dk - hvorfor ikke fyrer JS nu? Hvorfor vente til sommer?

  • Jubaz
  • Jubaz   9. februar 2024   

  • Wass bliver forårets flop.

---

  • Turbo
  • Turbo   9. februar 2024   

  • Håber ikke at nogen superliga klubber ser hvordan vi blev presset de første 20 min for så er fanden gal i laksegade. Shit vi kom skidt ud. Derefter var vi faktisk okay ud over at vi var totalt uskarpe foran kassen.
    Da vi købte ohi var jeg helt vild med ham. Nu kan jeg ikke huske hvornår han har spillet en god kamp. Han gør intet godt for det her hold desværre.
    2 enige · 1 god kommentar

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      9. februar 2024   

  • Hvor skal man starte?
    Er det før kampen, hvor JesperS udtaler at han er lidt ligeglad med at vinde, det vigtigste er spillet på banen, hvad han kan have ret i - bare ikke være ligeglad, man formår så hverken at vinde eller spille det spil som JesperS gerne vil se.
    Eller er det omkring Ohi der endnu ikke har scoret i åbent spil i denne opstart?
    At Mensah i en quiz, taler ned til de unge mennesker, selvom han gør det med et smil, er stadig forkert og han er endda anføre.
    Vi skal nok få nogle point i dette forår, men det bliver ikke på den måde som JesperS eller vi fans gerne vil. Dertil kommer der for mange dårlige signaler fra Jesper og truppen.
    Kan vi vinde DM? Det skal man tro på ellers stiller vi ikke op.
    1 god kommentar

  • Joblar
  • Joblar   9. februar 2024   

  • Det er bare uacceptabelt lige gyldigt om det er en træningskamp, skuffende.
    2 enige

---

  • Jeg ville nu ikke lægge for meget i dagens kamp, omkring vores niveau på den pløjemark, andet end Rado/RL aksen er livsfarlig i en 343, da de begge er svage i pasningsspillet og RL ikke har det grundlæggende niveau til SL bold uden en dedikeret 6er foran.
    Derudover er SEBs bundniveau skræmmende lavt og at Nartay med 23 min spil har spillet sig tættere på.

    Som jeg ser det, bliver det løst med Alves og hvis Klieber skal spille DC, må Mensah have spillet sig på igen.
    Vi kommer trods alt til 3-4 kæmpe giga chancer og kampen, hvis vi havde formået at score, kunne egentligt godt have været endt uafgjort.
    Det er trods alt en træningskamp og jeg er grundlæggende glad for vi tilsyneladende ikke fik nogen skader på den pløjemark med så mange nærkampe.
    Grundlæggende kan jeg ikke forstå, hvorfor den ikke blev flyttet til et andet sted, med en bedre bane. Jeg tænker ikke man tager derned for at spille træningskamp på en bane der er væsentligt ringere end bane 2, her i vinterstormen.
    5 enige · 6 god kommentar

  • preben
  • preben   9. februar 2024   

  • Mon a/set kan finde penge.til støvler MED propper, måske nok ikke til alle på en gang....?
    Og så bliver Pyndt rost i svenske aviser, nå men nu kun træningskamp og vigtigt
    Ohi fik igen chancen det lille skind

  • Bum bum. Vores spillere egner sig ikke til en bane hvor der ikke kan spilles poleret fodbold. Det var hvad jeg fik ud af den kamp, og så heller ikke mere. IFK super farlige i deres kontra spil, imod en ikke afstemt bagkæde. Godt vi ikke har kampe i Haderslev, Vendsyssel og Hvidovre resten af indeværende sæson, og at banen i Brøndby er i god stand til FCM!
    2 enige · 2 god kommentar

---

  • Voxamp
  • Voxamp   10. februar 2024   

  • Jeg er heller ikke så bekymret. Det var en træningskamp og ikke mere. Omend det aldrig er optimalt at tabe. Og så skydes der på JS…igen. Come on- manden har jo inden start sagt at flere skal have 90 min i benene og så kan han jo ikke skifte 5 i pausen!
    Ohi har fået blyben og kunne bruge en mentalcoach. Ham skal vi have gang i som 9’er.
    Nogle kampe har et højere formål end resultatet og det har Jesper været tydelig omkring. Vi må håbe han har fået set det han skulle.
    Sejr mod FCM- så er alt glemt!
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder