-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
Der var lagt op til den helt store festdag i Brøndby, da Superligaen skulle afsluttes 2. pinsedag. Brøndby IF kunne selv afgøre, om de skulle blive danske mestre, men det krævede en sejr over FC Nordsjælland.
De blå-gule fans gjorde absolut hvad de kunne for at bakke spillerne op så godt de kunne, og fra kampens start lignede det også, at udeholdets purunge kræfter var en smule påvirkede af stemningen. De første fem minutter blev der buhet hver eneste gang, de rødklædte havde bolden, og ligeledes jublet voldsomt hver gang de mistede den.
Brøndby pressede højt på Nordsjælland-forsvaret, som dog insisterede på at spille sig ud af Brøndbys førstepres. Når Brøndby erobrede bolden, søgte de den hurtige fremlægning til de to hurtige angribere, som mange gange overløb Thychosen, Mesik og Frese. Det gav dog blot et par små chancer i indledningen, som ikke for alvor blev farlige.
Samtidig tikkede meldingen ind på stadion om, at FC Midtjylland var kommet foran i Herning. Vandt de, så var Brøndby pisket til en sejr, hvis det ikke skulle hedde sølvmedaljer.
Blot to minutter efter kom chancen så langt om længe til Simon Hedlund, som lagde an til at lægge bolden på tværs. FCN-keeper Peter Vindahl smed sig efter den, men Hedlund beholdte bolden og kunne drible mod tomt mål. Af uransagelige årsager ramte svenskeren dog sidenettet, og så havde de mange højtråbende Brøndby-fans endnu mere at rive sig i håret over.
Det fik de også ti minutter senere, da selvsamme Hedlund igen løb fra FC Nordsjælland-defensiven. Denne gang lagde han bolden på tværs til Mikael Uhre, som foran et tomt mål sparkede en meter forbi. Der blev presset på, men skulle det overhovedet komme til at lykkedes? Samtidig tikkede meldingen ind om, at FC Midtjylland var foran 2-0.
MEN - når angriberne ikke kan komme på tavlen, så må midtbanen træde i karakter. Et minut før pausen lagde Brøndby endnu engang et højt pres på et udspil fra Peter Vindahl, og det gav pote, da Magnus Kofoed ikke var opmærksom. Lasse Vigen pillede bolden fra kreatøren, spillede et-to med Simon Hedlund og kunne så smadre bolden ind i nettaget. Og så kunne Brøndby Stadion ellers eksplodere fuldstændig i ellevild ekstase.
I pausen sad mange Brøndby-fans formentlig - undertegnede gjorde i hvert fald - og forestillede sig diverse scenarier for, hvor hurtigt FC Nordsjælland dog kunne komme tilbage og vende kampen.
Derfor var det en lettet skribent her, som kunne konstatere, at anden halvleg startede fuldstændig som første var sluttet. Brøndby var det dominerende hold, og FC Nordsjælland var stadig ikke kommet til en afslutning.
Fem minutter efter pausen kom forløsningen så. Kevin Mensah erobrede højt på banen og lagde bolden af til Anis Slimane, som efter et par træk huggede den tørt i nettet. 2-0 til Brøndby, og så var guldet virkelig indenfor rækkevidde.
Vi skulle et kvarter ind i anden halvleg før Nordsjælland for første gang kom med på afslutningsstatistikken. Victor Jensen trykkede af fra feltets bue, men skuddet var lidt forkølet, og Marvin Schwäbe havde fuldstændig styr på den.
FC Nordsjælland fik dog mere og mere af initiativet i opgøret, Brøndby lod sig trække en smule tilbage og spillede ikke med den samme selvsikkerhed, som i kampens første time. Det var dog stadig absolut småt med chancer til det rødklædte udehold, men er man en af de Brøndby-fans, der ikke nødvendigvis er super-optimist af natur, så begyndte man at blive en smule bekymret. Specielt fordi FC Midtjylland i mellemtiden var kommet på 4-0 i Herning.
Fem minutter før tid tøvede Anthony Jung lidt for længe midt på banen, og så gik det stærkt den anden vej. Bolden blev erobret, og Isaac Atanga kom igennem ved Schwäbe. Men afslutningen røg forbi, og de pessimistiske af os kunne ånde lettet op igen. Bollesparket måtte vente på sig.
MEN - det kom ikke. Det skete ikke. Kampen sluttede. 2-0.
BRØNDBY IF ER DANMARKSMESTRE!!!
Deltag i diskussionen
Sunderland
Top debattør
24. maj 2021
Daniel D 24. maj 2021
Bjarke 24. maj 2021
---
Bjarke 24. maj 2021
skinkespyd 24. maj 2021
Michael3003 24. maj 2021
Vi er danske mester og er sikrede gruppespil i Europa…
Fuck en sæson, det har været…
---
Maxis 24. maj 2021
Lafayette 24. maj 2021
Uche
Betalende bruger
24. maj 2021
---
Uche
Betalende bruger
24. maj 2021
Det er Fuc... velfortjent
Uche
Betalende bruger
24. maj 2021
Jensen
Betalende bruger
24. maj 2021
Jeg fatter det stadig ikke helt.
Danske mestre 20/21 B - I - F
---
Uche
Betalende bruger
24. maj 2021
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
Top gode
Top enige
24. maj 2021