Foto: Kasper Pedersbæk ©
NYHED

Brøndby IF og Red Barnet forlænger fællesskab til 2027

 
Brøndby IF, Fanafdelingen og Red Barnet forlænger deres partnerskab til 2027 for at styrke fællesskab og støtte børn og unge i udsatte positioner.

    • Kasper Pedersbæk
      24. april 2025 - Klokken 11:11
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    24. april 2025 - Klokken 11:11

Brøndby IF, Fanafdelingen og Red Barnet forlænger deres partnerskab til og med 2027. Siden starten i 2022 har samarbejdet haft fokus på at støtte børn og unge i udsatte positioner – og har allerede indsamlet over 1,65 millioner kroner til Red Barnets arbejde.

Samarbejdet har skabt konkrete resultater i både lokalområdet og nationalt, blandt andet gennem sociale aktiviteter, ferielejre og stadionoplevelser for børn og familier. Brøndby IF’s direktør, Ole Palmå, understreger betydningen af partnerskabet:

- Det ligger i vores DNA at gøre en forskel og tage ansvar, og det betyder meget for os i Brøndby IF, de frivillige og vores fans, at vi går forrest – og det får vi også mulighed for i samarbejdet med Red Barnet, siger han.

Generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, fremhæver også samarbejdets værdi:

- At vi kan hjælpe børn ramt af krig og konflikt, og give børn, der føler sig ensomme eller udenfor, gode oplevelser og en plads i fællesskabet, betyder enormt meget.

Fanafdelingen har spillet en central rolle siden begyndelsen, og formand Lars B. Petersen kalder samarbejdet for et “meningsfyldt match":

- For folk i og omkring Brøndby IF har klubben altid været forankret i lokalområdet. Det er afgørende for os i Fanafdelingen at engagere os i det samfund, vi er en del af.

Et af de fælles initiativer er det årlige Stadionløb, der næste gang afholdes lørdag den 23. august – og hvor alle stadig kan nå at tilmelde sig.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder