Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby IF vandt endelig: Hedlund og Kvistgaarden nedlagde AaB

 
Simon Hedlund scorede to og Mathias Kvistgaarden en enkelt, da Brøndby IF søndag aften endelig vandt en fodboldkamp igen. Så endda i Aalborg.

    • Nanna Møller Karlsen
      15. maj 2022 - Klokken 19:55
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    15. maj 2022 - Klokken 19:55

Søndag aften stod Brøndby IF over for en meget vigtig kamp i Aalborg, som kunne sende de blå/gule tættere på både femtepladsen ​​fjerdepladsen, da de på udebane mødte AaB.

De dårlige nyheder for Brøndby var så, at de ikke har det godt i Aalborg. Faktisk taber de blå/gule som oftest på Aalborg Portland Park, men Niels Frederiksen og trænerteamet havde lagt en plan.

Mathias Greve fik chancen fra start på midtbanen og det kostede Joe Bell en tur på bænken, men det så ud til at være godt givet ud. Brøndby fik nemlig spillet og kombinationerne til at flyde rigtig fint. AaB tørstede ligeledes efter en sejr, men de fik det svært i aftenens kamp.

Brøndby havde flere gode sekvenser, men manglede at gøre det rigtig farligt. Det skete til gengæld efter 27 minutters spil, da en AaB’er sparkede bolden op i hovedet på sig selv. Bolden røg derfor til duel og den vandt Mathias Kvistgaarden. Han headede den i dybden til Simon Hedlund, der lå lige på kanten af offside. Han lagde den elegant i mål, men målet skulle naturligvis tjekkes af VAR. Det blev godkendt og så var Brøndby i front.

Herefter fulgte et AaB-pres, men Brøndby stod godt imod. Det gjorde de også efter et hjørnespark, hvor Brøndby fik clearet og Kvistgaarden jagtede. Iver Fossum troede han kunne komme først på bolden og han sparkede efter den, men sparkede også Kvistgaarden i hovedet. Dommeren var ikke i tvivl og tog det røde kort op af lommen. 

Brøndby gik til pause med en føring og en mand i overtal, men det skete også da Brøndby senest var i Randers, og der endte Brøndby med at tabe 2-1, så ingen var sikre på noget som helst.

Men Brøndby kom godt ud efter pausen og lagde et tryk på hjemmeholdet. En velspillende Kvistgaarden, der voldede AaB uhyre mange problemer, fik en god chance efter et par minutter, men Jacob Rinne reddede.

Efter knap en times spil gik den ikke længere for AaB. Kevin Tshiembe, der spillede endnu en stor kamp i forsvaret, lagde en vild diagonal aflevering fra venstresiden over til Hedlund i højre, så svenskeren kom helt fri og alene igennem med Rinne. Igen sparkede han den koldt i kassen.

Brøndby var ikke færdige. Det blev simpelthen til tre blå/gule scoringer i én og samme kamp for første gang i 2022. Blas Riveros modtog bolden i venstresiden og lagde et præcist indlæg ind i hovedet på Kvistgaarden, der headede den i kassen til 3-0.

Det burde umiddelbart have lukket kampen, men det er jo Brøndby, det her. Så kampen var ikke lukket. AaB skiftede alt ind, blandt andre Kasper Kusk, og Brøndby blev for sløsede. Netop Kusk var manden bag hjemmeholdets reducering til 3-1, som Jakob Ahlmann sparkede i mål.

Målet gav naturligvis AaB tro på tingene og de pressede på, men Brøndby fik taget brodden af det pres, da en bold blev slået op til indskiftede Marko Divkovic, der snød Rasmus Thelander og var på vej helt alene igennem med Rinne. Men Thelander trak i nødbremsen, i dette tilfælde Divkovics trøje, og modtog et rødt kort.

Derfra skulle tiden bare gå for Brøndby - og det gjorde den. Brøndby IF vandt ENDELIG og rykker op på femtepladsen i Superligaen. De går forbi Randers FC og er nu á point med netop AaB, som skal en tur i Parken i sidste runde.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Hold nu op! Den var vigtig. Nu kan det med lidt held godt blive til en lille europæisk kampagne... Yeeess!
    8 enige · 3 god kommentar

  • Ekstremt flot kamp de første 70-75, fin kontrol på defensiven undtagen en enkelt situation med Hedlund, der var lige ved at få det hele til at vælte som et tårn i Klodsmajor.

    Spillerne var der 100% i duellerne i dag, og det var forskellen i forhold til sidste gang vi var i Aalborg.

    Jeg kan ærgre mig over at vi ikke fik massakreret dem med 5-6 mål, da det ville have gjort 4.pladsen mere sikker for os pga målscoreforskellen. Men jeg tror Aab får det svært på Østerbro med 2 af deres bedste spillere i karantæne og yderligere 2 skader.
    9 enige · 1 god kommentar

  • Uche91
  • Uche91   1 måned(er) siden   

  • Håber, at Kvistgaarden takker Blas's sukkerfod - det giver bare noget helt andet med en venstrefodet venstre back/wing back, end en højrefodet, der hele tiden vil ind i banen - beklager Mensah! Generelt, hvor er vi dog dårlige på bolden, igen igen. Vildt lavt teknisk niveau.
    3 enige

  • Rigtig flot kamp af Tshiembe endnu engang. Han skal bare fortsætte, så begynder de 5 mio at ligne et røverkøb. Vil gerne have ham og Heggheim som forsvar i næste sæson, såfremt Maxsø smutter.

    Stærk indsats af drengene hele vejen rundt!
    14 enige · 1 god kommentar
     
    • BombaH
    • BombaH   1 måned(er) siden   

    • @Emil_Zinho ja to CB der kan spille bold ville være fremragende.


  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Når man tænker på hvilket morads vi har været igennem de sidste måneder, er det beundringsværdigt når spillerne bare kæmper og kører på, og det nu ligner vi kan slutte sæsonen nogenlunde af!

    Aab har fuserne ude i næste kamp, og vi selv har Silkeborg hjemme, så 4. plads burde være inde for rækkevide.

    Og når Hedlund laver 2 kan alt lade sig gøre...
    5 enige
     
    • MOAllen
    • MOAllen   1 måned(er) siden   

    • @19Magic64
      Medmindre PS&E har tømmermænd

    Se 1 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80   1 måned(er) siden   

  • Dejligt med en tiltrængt sejr, desværre alt for sent holdet er kommet i gang. Nu må holdet holde fast og sørge for at vinde næste kamp og så håbe FCK tager point i Parken, selvom jeg tror de mere eller mindre er gået på ferie og nyder de nærmest ikke kan hentes.

  • Kontrolleret kamp af drengene indtil 78', hvorfor skal man til at sidde og blive nervøs med en mand i overtal????
    3point boys!!
    3 enige


  • MOAllen
  • MOAllen   1 måned(er) siden   

  • Der fik vi vores angrebsduo!
    Hedlund er bare bedst når han ligger i angrebet. Og Kvistgaarden siger sig selv.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Chuck
  • Chuck   1 måned(er) siden   

  • Kvistgaarden er jo helt vild.
    Han trækker 3 gule og 1 rødt kort på AaB. + assist og mål.
    Han er et hit men bliver endnu større i næste sæson
    12 enige

  • Flot kamp af drengene! Hele baduljen. Selv inden det røde kort var det også BIF der var bedst.

    Assist, trækker tre gule, trækker et rødt, scorer et mål og en evig irritation for forsvarerne... Jeg elsker dig, Mathias Kvistgaarden. Så' det sagt.
    9 enige · 2 god kommentar


  • Det føles næsten uvirkeligt med 3 point. Og så i Aalborg.
    Lidt ærgerlig at det skulle blive så nervøst efter reduceringen. Det slører billedet af en ellers glimrende indsats.
    7 enige · 2 god kommentar

  • Uka
  • Uka
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Rigtig fin indsats. Men pisse irriterende, at de skal ha et mål på grund af sløseri.
    11 enige · 8 god kommentar

  • Solz
  • Solz   1 måned(er) siden   

  • Stærkt og vigtigt. I øvrigt et godt signal at sende til Divkovic, at han ikke er selvskreven uanset hvordan han præsterer. Synes han har fået ekstraordinær lang snor, og håber en tur på bænken vækker ham. Jeg har ofte været efter Tshiembe, men skal da love for han spiller sig op i øjeblikket, især med en vild aflevering til Hedlunds andet mål.

    Europa er yderst realistisk, hvilket er usigeligt vigtigt.
    9 enige · 10 god kommentar

  • Først og fremmest 3 point og IKKE en fucking 1 måls sejr, det var dejligt at vi kunne score mere en 1-2 mål i en kamp, der var så mange godt præstationer i dag, især Tsiembe og Kvistgaarden, Hedlund med 2 mål, og Greve er måske ikke så synlig men kommer i feltet og har 2 kæmpe chancer surt han ikke får omsat dem til mål.
    5 enige

  • Det er virkelig spændende hvad Kvistgaarden kan drive det til.
    Hurtig
    God i duellerne
    Arbejdsraseri
    Fornuftig i presset
    Springstyrke

    Jeg skal se noget mere af hans spil med bolden. Førsteberøringerne, vendingerne, driblingerne og afslutningerne.

    Håber han scorer foran sydsiden i den næste
     
    • @Marc Johnson Han vendte sublimt i går. Især i første halvleg (hvor han var mest fyldt med energi). Det var nogle virkelig skabe vendinger som fuldstændig satte AaB's venstreback. Lige et lille touch på førsteberøringen med ydersiden som skubber bolden udenom forsvareren og så bare afsted mens forsvareren først skal accelerere fra flade fødder. Om det så fortæller mest om backen eller Kvist, det vil jeg lade være usagt.
      1 enig · 2 god kommentar

  • Peps
  • Peps
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Dejlig aften på Portland Park. Men for helvede, jeg er til tider flov over den opførsel, nogle af mine medfans har. Står og smadrer hænderne ind i plexiglasset mod AaB’s tilskuere og virker voldsomt truende, der sidder børn lige på den anden side !!!! Tag nu for helvede og tænk jer om.
    Ellers fed stemning
    8 enige · 5 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER