Foto: Kasper Pedersbæk ©
Brøndby IF Women får egen hjemmebanetrøje
Når Brøndby IF Women lørdag tager hul på den nye sæson i A-Ligaen, bliver det i en helt særlig trøje. For første gang nogensinde spiller klubbens kvindehold i en hjemmebanetrøje designet udelukkende til dem.
Den nye trøje er skabt i samarbejde med Brøndbys mangeårige partner hummel og markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke kvindeholdets egen identitet og position i klubben. Det traditionelle Brøndby-logo pryder brystet, men designet er skræddersyet med kvindeholdets profil for øje.
– Kvindefodbolden og Brøndby IF Women gennemgår i øjeblikket en spændende udvikling, hvilket blandt andet kom til udtryk med indførelsen af fuldtidsprofessionalisme for klubbens kvinder sidste år. Vi forsøger at skabe et endnu stærkere fundament og en endnu stærkere identitet for klubbens bedste kvindespillere, og derfor er vi sammen med hummel glade og stolte over, at Brøndby Womens nu har sin helt egen hjemmebanetrøje, siger Thomas Skov, Director of Marketing i Brøndby IF.
Kampagnen omkring lanceringen lægger vægt på klubbens lokale forankring og værdier. Ikoniske motiver fra Brøndbyøster Station og boligblokkene i Brøndby Strand danner rammen om det visuelle udtryk, der sætter fokus på det stærke fællesskab og den arbejdskultur, som præger både klubbens historie og nutid.
– Vi har ønsket at skabe en kampagne, der ikke bare lancerer en trøje, men fortæller vores historie og hylder det lokalmiljø og den engagerede fodboldkultur, der er dybt forankret i Brøndby, siger Caroline Maria Lundblad, Brand & Partnership Manager i Brøndby IF Women.
Debuten for den nye trøje finder sted lørdag den 9. august klokken 16.00 på 1964 Park, hvor Brøndby IF Women åbner sæsonen på hjemmebane. Det bliver samtidig første gang, at A-Ligaen vises på TV 2 og TV 2 Sport som led i den nye rettighedsaftale for kvindefodbold i Danmark.
Trøjen kan forudbestilles i Brøndby Shoppen fra torsdag den 7. august kl. 09.00.


Deltag i diskussionen
OSLBIF 7. august 2025
Daniel Jepsen 7. august 2025
Fås også i herremodel, så oplagt at købe til de mænd, der ikke ønsker at reklamere for et betting selskab.
Qubert18
Betalende bruger
7. august 2025
Kvinde trøje kunne dermed være et statement på flere planer.
Chris1988 7. august 2025
Joblar 7. august 2025
---
Broder Salsa
Betalende bruger
7. august 2025
Dernæst synes jeg det er ærgerligt at alle Brøndby-hold ikke spiller i den samme trøje. Jeg synes det skaber en forvirrende identitet.
Slutteligt synes jeg, ærligt talt, at det er en af de grimmeste Brøndby-trøjer jeg længe har set. Hvad skal tværstriberne til for? Og markante forskellige gule nuancer? Synes det er et misfoster.
Lå-lå-lååå 7. august 2025
dueraltjegtænkerpå 7. august 2025
thorrium 7. august 2025
Man kan måske tale for at det grafisk bliver opdateret, sådan at det ser sprødere ud.
Men jeg mener ikke der bør overvejes at ændre logo.
Budnitz 7. august 2025
---
JJOLSEN
Betalende bruger
7. august 2025
Billedet blev hurtigt taget ned igen.
Det er bare ikke godt nok af marketing, at sådan en fejl opstår.
Derudover skulle det have været slået større op, at kvinderne for første gang har fået deres egen hjemmebane trøje.
Mon ikke der arbejdes på at finde en eller flere trøje sponsor, måtte da gerne være andre end dem herrerne har.
Rise in love 7. august 2025
Elcc 7. august 2025
---
Katongo96 8. august 2025
Rebæk 8. august 2025
''Vi har ønsket at skabe en kampagne, der ikke bare lancerer en trøje, men fortæller vores historie og hylder det lokalmiljø og den engagerede fodboldkultur, der er dybt forankret i Brøndby.''
Det lyder som en omgang generisk varm luft. Klassisk kommunikationsstof. Er der nogen der kan overbevise mig om at intentionerne bag lanceringen af denne trøje er ægte og kommer fra et godt og ærligt sted? Det lugter af ren kommerciel cash grab.
Rebæk 8. august 2025
---