Foto: Michael Jakobsen ©
NYHED

Brøndby IFs kvinder bliver fuldtidsprofessionelle

 
Brøndby IF har som den første danske klub indført fuldtidsprofessionalisme på kvindesiden.

    • Nanna Møller Karlsen
      11. november 2024 - Klokken 10:49
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    11. november 2024 - Klokken 10:49

Brøndby IF har i mange år været forgangsklub, når det kommer til kvindefodbold. I de senere år er udviklingen inden for kvindefodbolden eksploderet i udlandet, og de danske klubber skal stå på tæer, hvis de vil være med europæisk.

Brøndby IF tager nu et historisk skridt ved, som den første danske klub, at indføre fuldtidsprofessionalisme på kvindesiden.

- Det er en stor milepæl for kvindefodbolden i Danmark og for Brøndby IF Women. Med fuldtidsprofessionalisme kan vi tilbyde vores spillere en mere struktureret og målrettet hverdag, som mere og mere vil komme til at ligne det professionelle set-up som man kender fra herrefodbold, da vi blandt andet så kan rykke træningerne fra om aftenen til om eftermiddagen. Alt i alt betyder det, at vi over tid vil kunne løfte vores niveau betydeligt, og det vil styrke vores position i dansk og international kvindefodbold, siger Head of Womens Football Kim André Pedersen til klubbens hjemmeside.

Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen glæder sig også over skridtet mod et fuldtidsprofessionelt setup:

- Vi ser, hvordan kvindefodbolden udvikler sig i udlandet, hvor flere og flere klubber tilbyder fuldtidsprofessionelle forhold til deres spillere. Vi har taget denne strategiske beslutning, at indføre dette i Brøndby IF Women for at give vores spillere bedre forudsætninger for at lykkes og for at kunne konkurrere på højeste niveau. 

- Vi mener, at det er afgørende, at vi skaber de nødvendige professionelle rammer for kvindefodbolden, hvis vi vil sikre os, at dansk klubfodbold fortsat kan konkurrere internationalt – og indfri de mål, som vi og DBU har for dansk kvindefodbold, herunder kvalifikation til Women’s Champions League. Dette er ikke kun et skridt for Brøndby IF Women, men forhåbentlig også et eksempel, der kan inspirere andre klubber i Danmark til at løfte standarden for kvindefodbolden. Vi investerer i fremtiden og håber, at andre følger med på rejsen.

Du kan hver uge holde dig opdateret på Brøndby IFs kvindehold i BrøndbyLyd-podcasten BL Women.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      23 dage siden   

  • Bedste nyhed længe.
    Godt at se Brøndby IF igen er first mover.
    Det bør løfte hele vores pige/kvinde del af vores Klub.
    3 enige

  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      23 dage siden   


  • Semperfi
  • Semperfi
    Betalende bruger
      23 dage siden   

  • Stærkt!
    Vi er også nødt til at styrke os inden FC Købeholdene kommer væltende…
    2 enige
     
    • @Semperfi ved at have større underskud på kvindehold eller?

    Se 6 flere kommentarer

---

  • Fedt! Det var på tide.

  • Stefkis
  • Stefkis
    Betalende bruger
      23 dage siden   

  • Dejligt at se klubben går foran på det område.

    Fantastisk nyhed for kvinderne og kvindefodbold
    1 enig

  • Stort tillykke til kvinderne.
    1 enig

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      23 dage siden   

  • Jeg savner et svar på, hvornår Bestyrelsen forventer kvindeholdet vil være kostneutralt?
     
    • Peps
    • Peps
      Betalende bruger
        23 dage siden   

    • @Saesonkort Ved ikke helt, hvorfor du efterspørger dette, men siden det er så vigtigt vil jeg give et bud.
      Når indtægterne (på et tidspunkt) er lige så store som udgifterne, Så er det kostneutralt.

      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Dejlig nyhed for kvinderne og klubben.
    1 enig · 1 god kommentar

  • En strategisk stor og dejlig fremadrettet beslutning. Kvindefodbold er en af de sportsgrene der nyder den største udvikling.

    I Januar blev 42 af de 357 spillere i januar handlet for et transferbeløb. Sidste år var det kun 32, der skiftede på en transfer. Og den samlede transfersum er i år 150 % større end i januar 2023, skriver Ritzau.

    Da Scott Krase var på besøg ifm. GF og Fanmøderne oplyste han at kvindefodbolden var et fokusområde - det var nok på bestyrelsesmødet forud for GF at de tog beslutningen.

    Dejligt at vores klub er first mover på dette område.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Rasmus Stephansen

      Kan der tjenes penge på dette, eller er det et PR stunt?
      Er der interesse fra fans om at komme ud og se kvinder spille?? Eller er det primært for at være retfærdige at der skal være fultidsprofessionalisme.

      Hvis jeg lægger menneskesynet væk, og ser på det som aktionær, så er jeg altså i tvivl om hvorvidt man gør dette med forretningens bedste i sinde.

---

  • Ren Pr..stunt

    25.000 kr er hvad max loftet er :))
    1 enig
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
        23 dage siden   

    • @BIF_Sherra Det er en start!
      Budgetterne og summerne vil selvfølgelig vokse fremadrettet..
      1 god kommentar
     
    • @BIF_Sherra 25000 kr. er det lønloftet pr. måned?? NWSL har afsløret, at den gennemsnitlige årsløn for deres spillere er 365.000 kroner om året. Hvert hold har et lønloft på ca. 9.3 millioner kroner, hvilket er en stigning på 25 % fra 2022 Så 25.000 kr. er vel sådan ca. markedsniveauet og et sted skal man jo starte. En butiksassistent eller en lagerekspedient tjener også ca. 25.000 kr. for 37,5 timers arbejdsuge

  • Så skal de vel også spille på vores stadion, ikke? Vi skal jo sælge biletter til kampene sådan at der kan tjenes penge.

    Hvis jeg tager menneskesynet væk og bare ser på det som aktionær, så er jeg relativt ligeglad, det er da fint de bliver behandlet ordenligt, men jeg har ingen interesse for kvindefodbold. Jeg oplever ikke der er specielt stor interesses for det, og jeg vil som aktionær gerne se at klubbens ressourcer bliver brugt på ting der vækster.

    Håber på det bedste, frygter det bliver en nitte.
     
    • @thorrium Som aktionær ser jeg gerne en visionær ledelse som opdyrker nye forretningskoncepter indenfor de eksisterende forretningsområder. det er vitalt at man udvikler forretningen og opsøger nye muligheder og investerer i fremtiden. I 1978 var Brødby den første klub i Danmark til at indføre prof fodbold i Danmark og selskabet blev i 1987 introduceret på Københavns Fondsbørs. Brøndby IF.

      Kvindefodbold er en af de sportsgrene der udvikler sig mest, blot for få år siden var der internationalt en marginal interesse for sporten til nu i dag vi ser at kampene bliver spillet på udsolgte stadions og sporten begynder at opleve spillere som får stjernestatus eksempelvis Alex Morgan der med en årsløn på ca. 5 mio. dkr. er den bedst betalte kvindelige fodboldspiller i verden, så der ligge et kæmpe uforløst kommercielt potentiale indenfor kvidefodbolden, tidligere søgte de bedste talenter direkte til udlandet nu bliver der en ny mulighed for at udvikle sit talent inden udlandet kalder og her vil der ligge mulige transfersummer til klubben og måske ser vi om få år et U19 kvindehold i MC regi...!
      At det samtidigt giver klubben god PR og positiv omtale kan igen fans vel tillade sige at være ret kritisk overfor midt i en meget turbulent tid.
      1 enig · 1 god kommentar

  • Dejlig og god nyhed. Ihvertfald det rigtige skridt at gå.
    Jeg håber de husker at investere i klubsamarbejde/RKT samtidig, da der er guld at hente på det område. Pt. bliver vi kørt over af en klub fra Frederiksberg. Plus det jo på sigt er egen avl der skal gøre dette bæredygtigt.

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      22 dage siden   

  • Med tanke på kvinde håndbold har kunne i så mange år været populært blandt tilskuere, TV og sponsorer så er fodbold et sted, hvor man virkelig har set stor fremgang og et sted der er i stor udvikling

    Vores største konkurrent som klub fck er gået massivt ind i det, er det et klogt valg af ledelsen at gøre det nu. For der vil komme massiv interesse med tilskuere, TV penge for flere sponsorer, så synes valget er klogt, når man ser den udvikling det har taget de sidste 4-5 år

    Tag fx håndbold så er der lavet en undersøgelse i Europa som viser 26 % spiller det, det har fungeret super i mange år med TV, sponsorer og mange folk i hallen altid.

    Mens fodbold er faktisk den sportsgren flest kvinder i Europa udøver 56 procent spiller fodbold, 28 procent spiller volley og 26 procent spiller håndbold ifølge et forskningsprojekt fra Institut for Idræt og Ernæring. Synes det sætter tingene i et nyt perspektiv.

    De sidste 5 år er den vokset markant alle steder i Europa og slutrunder med stor dækning 40-50 % fremgang på tilskuere.

    I de fem år er kvindefodbold vokset i popularitet, synlighed, anerkendelse og økonomisk succes. Det er ikke kun seere og tilskuere som er steget markant, økonomien er i stor fremgang med flere penge på TV og i sponsorater. Så klogt valg at gøre det i rette tid
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @GARFIELD Meget enig, jeg så gerne at vi fik en håndboldafdeling, men ved ikke om der er plads til flere hold i tuneringen osv.
      1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder