Foto: Simon Kammer ©
Brøndby-lejesvend imponerer: Han har hele pakken
Mamadou Jalloh er i indeværende sæson udlejet til den finske klub, VPS, i Finlands bedste række, Veikkausliiga.
Her nyder han godt af rigtig meget spilletid og en fast plads på holdet.
Tipsbladet har taget en snak med klubbens sportsdirektør, Tommi Pikkarainen, om hvordan han ser på Jalloh og hans igangværende lejeophold. Et lejeophold, som han er mere end tilfreds med:
- Vi er meget glade for Mamadou. Han har indkasseret et mål i tre kampe, og selv det mål var ret tilfældigt. For os er han en virkelig, virkelig god målmand, og han passer rigtig godt til vores spillestil,
- Han er så adræt og hurtig og er virkelig god med fødderne også. Vi kan spille med en høj forsvarslinje, fordi han er hurtig på fødderne og kan komme hurtigt ud, så det er vigtigt. Han er også stærk på indlæg, selvom han ikke er den højeste, siger Tommi Pikkarainen til Tipsbladet og tilføjer yderligere:
- Jeg mener virkelig, at den her knægt får en virkelig lys fremtid.
Jallohs præstationer var så tilfredstillende i efteråret, at man i samarbejde med Brøndby forlængede hans lejeophold i finske, VPS, så aftalen nu gælder for hele 2026.
I interviewet med Tipsbladet fortæller sportsdirektøren i VPS dog, at han ikke vil løfte sløret for, om der er en tilbagetrækningsklausul i aftalen, såfremt at Brøndby ønsker at tilbagekalde Jalloh til Danmark.
Han slår dog i interviewet helt fast, at han ser et stort potentiale i Jalloh, og sagtens kan se ham som førstemålmand i Brøndby på sigt:
- Jeg ville ikke være synderligt overrasket, hvis han rimelig snart er Brøndbys førstemålmand, hvis han fortsætter sin udvikling. Han har hele pakken, slår sportsdirektøren fast og understreger endnu engang sin glæde ved Mamadou Jalloh:
- Fra dag et har han været meget professionel, selvom han kom ud for første gang som 18-årig. Han elsker fodbold og træner godt, og det har været nemt at få ham ind i truppen.
Slutteligt fortæller han, at der ikke pågår en ugentlig kontakt med Brøndby i forhold til Jalloh, men at man ind mellem har dialog.
Det skyldtes i følge VPS-direkøren, at mange ting i dag er mere digitalt og nemt selv at følge op på for klubberne i forhold til deres udlejede spillere:
- Der er ikke ugentlig dialog, men der er nok. Vi rapporterer jævnligt, og det er det. Det er jo også nemt at holde øje med ham via WyScout, hvor de kan se hans redninger og mål. Feedback er ikke ligeså vigtigt i dag, som det var tidligere, for videoklippene er nemt tilgængelige.
Mamadou Jalloh har indtil videre i denne sæson haft 2 clean sheets på 4 kampe. Den finske liga kører modsat Danmark helårs-sæsoner.
Desuden har Jalloh for nylig fået debut for Sierra Leones landshold, som han repræsenterer.

Deltag i diskussionen
Kepgar 26 dage siden
Personligt tro jeg ikke på Beavers har en fremtid i klubben, jeg syntes at han har vist sig alt for tøvende i sine aktioner, han er ekstrem dårlig med fødderne og ikke en stærk nok i feltet og på de høje bolde på trods af hans størrelse.
Hvad ang. sone-Smith og jalloh så har jeg altid set Sone-smith som den målmand der er komme stærkest ud af konkurrencen mellem ham og jallho. Samtidig så sone-smith virkelig stærk ud sidst Brøndby var afsted på træningslejeren.
Men at jalloh får fast spilletid i findlands bedste liga er noget der kan accelerere hans udvikling, og gøre at han går forbi sone i kampen om førstepladsen. Fremtiden må vise hvem af de to som tager pladsen efter Pentz