Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby på tavlen i EL med et point efter intens Sparta-duel

 
Brøndby IF er på tavlen i Europa League-gruppespillet efter de torsdag aften spillede 0-0 hjemme mod Sparta Prag.

    • Nanna Møller Karlsen
      16. september 2021 - Klokken 22:56
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    16. september 2021 - Klokken 22:56

Torsdag aften var der Europa League på Brøndby Stadion. Niels Frederiksens danske mestre tog hjemme imod tjekkiske Sparta Prag i den første kamp i gruppespillet.

Brøndby IF var tilbage i 3-5-2 og der var comeback til Sigurd Rosted i bagkæden. Hjemmeholdet var tæt på at give sig selv en drømmestart, da Andreas Bruus blev sendt afsted i højresiden, men hans indlæg, eller afslutning, strøg en meter eller to forbi målet.

Derfra blev det en relativt hårdt spillet halvleg, men dommeren lagde en international linje og var ikke meget for at få kortene op af lommen.

Mads Hermansen blev ikke for alvor testet i første halvleg. Sparta Prag havde anløb til et par farlige muligheder, når Brøndby smed bolden midt på banen, men gæsterne manglede kvalitet i både indlæg og afslutninger inden pausen. Samme kvalitet manglede Brøndby særligt i opspillet.

Der var mange fine sekvenser i forsvarsspillet og presspillet, men Brøndby sled med at skabe chancer og smed den for ofte væk, når de nåede op på den sidste tredjedel af banen.

Mikael Uhre blev alt for ofte spillet til duel i stedet for i dybden, og når han så vandt nogle af duellerne og headede bolden videre, var der ingen løb omkring ham. Men Frederiksen og resten af holdet kunne gå i kabinen med 0-0 vel vidende at de havde spillet en moden halvleg uden de helt store fejl, men dog også uden at skabe de helt store chancer.

Anden halvleg fortsatte i samme spor som første. Det var mere en slåskamp til tider end det var en fodboldkamp og begge hold havde mere end vanskeligt ved at skabe chancer.

Derfor blev det endnu en meget chancefattig halvleg, hvor Hermansen dog blev dagens mand i skysovs, da han diskede op med en fremragende redning efter et Sparta Prag-hjørnespark.

Brøndby formåede ikke at tvinge Prag-keeperen ud i noget lignende, for generelt manglede der bare for meget kvalitet i spillet med bolden på den sidste tredjedel for Brøndbys vedkommende.

Hjemmeholdet skiftede fem spillere ind, men indskiftningerne gjorde ikke holdet bedre og hverken debutanten Divkovic, Pavlovic eller Cappis gjorde sig positivt bemærket i kampen.

Derfor endte det fuldstændig som det startede: 0-0. Men Brøndby er på tavlen i Europa League-gruppespillet, hvor Lyon andetsteds vandt 2-0 ude mod Rangers.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Mik
  • Mik   1 måned(er) siden   

  • 1 point er en ok start, det er ikke Vejle vi møder .

    Vi savner kreativt og spillere der kan gå ind fra bænken og ændre kampen.

    God kamp af hele holdet synes midtbanen stod virkelig godt, er imponeret over Theimbe og Hermanssen igen. Hedlund kæmper som altid fedt at se på

    Synes der er flere positive momenter end negative, det vælger jeg at fokusere på. Men bænken er ikke god nok. Jobbe er savnet og kunne gøre en forskel i sådan en kamp. Tror vi nok skal få point. Alt i alt synes jeg vi spiller en klog og kontrolleret kamp. Bruus kommer virkelig godt til baglinjen og spillet godt, bliver fedt når hans indlæg kommer med mere kvalitet som vi ved han kan.
    4 enige · 2 god kommentar

  • fin kamp og okay med 1 point ....men helt rigtigt som eksperterne siger ..bænken gør ingen forskel og NF har for lidt at arbejde med, og det falder kun tilbage på 1 persnon ....CV !!!!
    3 enige · 1 god kommentar

  • sirtrip
  • sirtrip
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Hermansens redning er bare suveræn MUMS!
    6 enige · 2 god kommentar

  • Det kræver et mirakel hvis vi skal score et mål i dette gruppespil.


  • Joblar
  • Joblar   1 måned(er) siden   

  • Noget af det mest kedelige og dårlige fodbold jeg nogensinde har set et Brøndby hold præstere, intet offensivt at byde ind med, et ufarligt forsøg indenfor rammen i hele kampen på hjemmebane mod et middelmådigt hold fra Tjekkiet. Spillen konstant bagud, ingen der tænker fremad, evindeligt planløst losseri - der er bare plads til såååååå meget forbedring.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Joblar du ville være mere tilfreds med et nederlag på 3-4 mål ?...næste gang råber du vel på AZ ??
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Joblar Vi ligger som vi har redt. Det sportslige ambitionsniveau i klubben p.t indbyder jo heller ikke til god fodbold på de store europæiske scener. Dette er en kalkuleret mellemsæson, hvor man håber at de nye spillere får spillet sig varme nok til atter at kunne spille med i toppen om et år eller to. Man pisser bare en masse fantastiske fans (og sponsorer) ned af ryggen ved helt bevidst at sælge denne og sandsynligvis også næste sæson. Jeg keder mig bare... og som den luksusfan jeg er kunne jeg p.t ikke drømme om at vise mig på stadion. Produktet er simpelt hen bare ikke attraktivt nok for mig.
      4 enige · 4 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • Har meget blandede følelser. Synes vi spiller en fin kamp.
    Savner dog noget mod i anden halveg. At skifte med Slimane med Cappis er tegn på nervøsitet i mine øjne. Man tør ikke gribe ud efter sejren- man vil hellere forsvarer 1 point hjem. Det skuffer mig lidt..

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Godkendt resultat, 1 point til tabellen, 1 UEFA koefficientpoint og 1.7 millioner i banken. Ikke prangende, men godkendt indsats, især defensivt. Ærgerligt at vi ikke lykkes med at omsætte tilløbene til store chancer og mål.

    Offensive dødbolde var håbløse ballonindlæg, så her er der noget video der skal kigges på…
    5 enige · 2 god kommentar


  • Bjarke
  • Bjarke   1 måned(er) siden   

  • Ikke kønt, men disciplineret. Savner lidt nogle skud fra distancen. Bruus chance efter 1 minut havde været smuk. Flot kamp af mange, mest de defensive.
    4 enige · 1 god kommentar

  • tænke
  • tænke   1 måned(er) siden   

  • Fremragende indhop af Divkovic. Jeg kan mærke, han virkelig kommer til at gøre en forskel. Fuldstændigt vanvittigt at vi kan hente sådan en kapacitet til et dansk mesterhold.
     
    • @tænke husk at vi har verdens bedste sportsdirektør ...han har været ansat i FCK ved du nok ...!!

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @tænke Hvad havde du forventet?? -at han skulle brænde banen af i hans debut?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @tænke Enig, et kæmpe kæmpe scoop vi har gjort der. Oplagt ballon d'or kandidat om få år. Tak CV, du er gud!
      1 god kommentar
     
    • @tænke Han har kendt holdkammeraterne i 14 dage. Giv ham dog en chance.

      Desuden blev han smidt på top i en kamp som NF ville køre sikkert hjem fremfor at satse. På toppen med Hedlund og derefter Pavlovic. Læg dertil et hav af trætte holdkammerater og at hans favoritposition er højre wing.

      Det er fuldstændig vanvittigt at være så stor i kæften og stemple manden ovenpå 20 minutter i hans debut under de forhold.
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 12 flere kommentarer

  • Mr.D
  • Mr.D   1 måned(er) siden   

  • Elsker Mike sagde “vi” er danske mestre i studiet :-)
    1 enig · 4 god kommentar
     
    • @Mr.D Lagde jeg også mærke til :o)
      1 god kommentar


  • MicFys
  • MicFys
    Betalende bruger
      1 måned(er) siden   

  • Taktisk disciplineret og røv kedelig kamp.
    Men 1 point på kontoen og forhåbentligt kan holdet tanke lidt selvtillid ift den fysiske og taktiske indsats.
    De andre hold kan vel kun undervurdere os nu. Så måske ligger der nogle flere point og venter.

  • Mr.D
  • Mr.D   1 måned(er) siden   

  • Tja... vi spiller vel til “par” forstået på den måde at vi rammer vores niveau. Glæder mig til det bliver bedre.
    Glæder mig også over at selvom vi “aldrig” vinder er vi svære at slå. Er sikker på vi bliver bedre, når holdet bliver mere sammenspillet.
    Lækker redning af Hermansen til sidst. Den bliver han min MOM på :-)

  • Solz
  • Solz   1 måned(er) siden   

  • I betragtning af en større åreladning efter mesterskabet, efterfulgt af et historisk forfejlet transfervindue, der er jeg relativt tilfreds efter dagens kamp. Det er dog klart at man ikke kan være 100% tilfreds med så få chancer mod en modstander af denne kaliber. Det var jo altså ikke Real Madrid vi mødte. Vi er ikke helt gode nok endnu, men de gør hvad de kan. Regner med, at når vi med tiden bliver ordentligt sammenspillet, at det så kompenserer for noget af den manglende kvalitet. God kamp af Slimane og Rado, mens Hermansen endnu engang gjorde det fornuftigt.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Yes første point i 16 år.

    Spillet på den måde vi danskere spiller fodbold bedst.

    Realistisk, ultra defensivt og destruktivt ala EM92.
    Love it

    Videre fra puljen som 2er med 5 point og en samlet målscore på 0-1.

  • Jeg tillader mig at være skuffet. Synes vi burde have gået efter de 3 point noget mere. Men ok, NF har mere europæisk erfaring end mig. Så er vi på tavlen.

    Nu håber jeg vores analytikere får set noget video på denne kamp. Fra totalbilleder. Der var adskillige gange i 2. halvleg, hvor en fremadrettet aflevering fra midtbanen ville have flænset Sparta-forsvaret op. En fri Hedlund eller en fri Divkovic - klar til at modtage bolden med én forsvarsspiller omkring sig eller en stikning i dybden.

    I stedet kørte man safe og spillede baglæns... og så kom Sparta-organisationen på plads.

    0-0 er et helt fair resultat, men jeg så muligheder til mere fra min plads på tribunen. Der VAR plads når de blev fanget i ubalance. Noget vi plejede at udnytte sidste sæson.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Broder Salsa enig men der kommer bare ikke meget fremad, når maskinerne Frenne og Rado spiller samtidig, men maskinrummet sidder vi på med de to.

      Måske Cappis ind noget før for Frenne, ville måske havde været nok, til den ene dybe stikning vi skulle bruge for de 3 point ville opstå.

    Se 3 flere kommentarer

  • Ivan
  • Ivan   1 måned(er) siden   

  • Efter min mening en af de bedste kampe vi har spillet i denne sæson. Der er klart færrest fejlafleveringer, og tingene virker velovervejet. Det er tydeligt at vi stiller med spillere der virkelig kender hinanden og spillet mange minutter sammen. Det er så også det bedste hold , spiller for spiller , vi kan stille med . Ude på bænken sidder samtlige de spillere vi ( CV) har købte de seneste to år. Hvad skal vi mon med dem? Michael Lump? Børkeeiet? Fallenius?Greve? Cappis? Divkovic?Pavlovic?Heggheim?Plus en uendelig stribe af egne spillere vi af uudgrundelige årsager har valgt at betale løn et par år frem i tiden. Skipper? Pyndt? Kvistgården.?Singh? Samt en 4-5 stykker vi totalt har glemt.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Ivan
  • Ivan   1 måned(er) siden   

  • Efter min mening en af de bedste kampe vi har spillet i denne sæson. Der er klart færrest fejlafleveringer, og tingene virker velovervejet. Det er tydeligt at vi stiller med spillere der virkelig kender hinanden og spillet mange minutter sammen. Det er så også det bedste hold , spiller for spiller , vi kan stille med . Ude på bænken sidder samtlige de spillere vi ( CV) har købte de seneste to år. Hvad skal vi mon med dem? Michael Lump? Børkeeiet? Fallenius?Greve? Cappis? Divkovic?Pavlovic?Heggheim?Plus en uendelig stribe af egne spillere vi af uudgrundelige årsager har valgt at betale løn et par år frem i tiden. Skipper? Pyndt? Kvistgården.?Singh? Samt en 4-5 stykker vi totalt har glemt.

  • Sunderland
  • Sunderland
    Top debattør
      1 måned(er) siden   

  • Sparta Prag er puljens næst bedste hold efter Lyon. Rangers er udfordrer i kampen om 3.pladsen. Vi vinder hjemme over Rangers, uafgjort ude mod Rangers og Sparta Prag, taber ude og hjemme imod Lyon. Det nok til 3.pladsen. 1 sejr og 3 uafgjort gir i øvrigt knap 10.mil i præmiepenge :-)




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021