Stijn Spierings og Michael Gregoritsch
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby sikrede derby-sejr i Coopers debut

 
Michael Gregoritsch og Stijn Spierings scorede målene, da Brøndby IF lørdag vandt derby med 2-1.

    •  Stijn Spierings og Michael Gregoritsch
    • Nanna Møller Karlsen
      13. september 2025 - Klokken 17:04
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    13. september 2025 - Klokken 17:04

Lørdag eftermiddag var det tid til sæsonens første derby. Og det kom på bagkant af en turbulent uge på Vestegnen, hvor Frederik Birk var blevet afskediget og erstattet af walisiske Steve Cooper.

Coopers første startopstilling varslede nye tider i hvert fald hvad angår formation. Han satte sit Brøndby-hold op i en 4-2-3-1-formation med Frederik Alves og Luis Binks som stoppere, Sean Klaiber på højre back, Mats Köhlert på venstre back, Benjamin Tahirovic og Stijn Spierings som de centrale midtbanespillere med Filip Bundgaard, Sho Fukuda og Marko Divkovic foran. På toppen lå Michael Gregoritsch.

Det betød samtidig at anfører Daniel Wass tog plads på bænken fra start, mens Nicolai Vallys missede kampen med en skade.

Hjemmeholdet kom skidt fra start og så ud som et hold, der lige skulle finde sine ben. Gæsterne tog teten og fik spillet sig til to gode muligheder, men begge gange tog Patrick Pentz godt fra med gode redninger.

Brøndby havde det svært på bolden og lavede mange fejl, men til gengæld blev der ikke taget chancer i det defensive, hvor bolden blev høvlet langt ud af stadion, hvis det var det, der var brug for.

Efterhånden som første halvleg skred frem overtog Brøndby initiativet i kampen. Ikke fordi de spillede sprudlende champagnefodbold, men via hårdt arbejde, intenst presspil og vilje i aktionerne uden bold. Gæsternes spillere blev frustrerede og Brøndby vandt noget momentum.

Selvom det fortsat kneb med at få spillet offensivt til at glide, fik hjemmeholdet alligevel spillet sig til nogle muligheder. Den første tilfaldt Marko Divkovic, som dog måtte se sit forsøg reddet.

Ikke længe efter muligheden blev Divkovic rykket ned som venstreback, da en skadet Mats Köhlert måtte udgå. Han blev erstattet af Noah Nartey, som lagde sig op på en af de offensive positioner. Hans tilstedeværelse gav faktisk Brøndby lidt mere offensiv snert og Nartey fandt mange gode rum, særligt i halvrummene på siderne.

Benjamin Tahirovic fik også en god skudmulighed på kanten af feltet efter et godt Brøndby-angreb, men også han måtte se sig pareret af målmanden.

Der skulle et straffespark til at løsne op for det. Efter et forsinket VAR-tjek dømte Mikkel Redder et straffespark til Brøndby begået mod Michael Gregoritsch i forbindelse med et hjørnespark forinden. Han blev sparket op under fodsålen. Østrigeren omsatte selv straffespark til mål, så Brøndby kunne gå til pause med en føring på 1-0.

Brøndby kom egentlig godt ud efter pausen og fik lagt et tryk på gæsterne, men gæsterne fik mere og mere initiativ og Brøndby blev trykket længere tilbage på banen. Efterhånden som minutterne skred frem begyndte en udligning at ligge i luften, selvom Brøndby-spillerne efterlod alt på banen i duellerne og ofrede sig for hinanden.

Udligningen kom da også. Gæsterne spillede sig igennem i Brøndbys venstreside, hvorfra et indlæg blev lagt ind i panden på Mohamed Elyounoussi, der headede 1-1-målet i kassen.

Men Brøndby gav ikke op. Med hårdt slid og fight fik de blå/gule igen spillet sig i pole position i kampen. Et frispark til Brøndby blev slået mod bagerste stolpe. Luis Binks fik sendt den klogt på tværs, og midt for mål dukkede Stijn Spierings op og headede bolden i det tomme mål til 2-1.

Brøndby kæmpede og kæmpede. Til sidst kunne de hive en 2-1-sejr i land i Steve Coopers debut som Brøndby-træner.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Feeeeeeeeeedt.
    Kanon indstilling og vilje hos spillerne i dag.
    Så er der sgu dømt fest.
    Skål og tillykke med sejren.
    14 enige · 9 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      13. september 2025   

  • Flot kamp af drengene og super god indstilling!! Vi vinder fuld fortjent og dominerer FCK.

    Forsvaret stod rigtig godt i dag. Jeg æder i øvrigt mine ord om, at Binks ikke kan spille i en 4 backkæde!! Han var virkelig god i dag. Vi holder FCK på ca 0,5 i xG, det er fandme flot.

    Det virkelig fedt at se, at Ambæk kommer ind og få en del minutter og ovenikøbet gør det rigtig godt!!! Det var ikke sket under NF, JS og Birk.

    Det eneste malurt i dag var skaden til MK. Jeg håber ikke det var alvorligt.
    17 enige · 11 god kommentar
     
    • Solz
    • Solz   13. september 2025   

    • @Philip - Ambæk efterlod virkelig et godt indtryk.
      12 enige
     
    • @Philip
      Mht Binks i 4 backkæde. Er det baseret på championship? Jeg har som jeg mener vi har skrevet om før, ikke rigtig erindringer fra hans kampe, og det jeg læste om ham da han kom til klubben var også meget skiftende (an på om folk kunne eller ikke kunne lide ham).

      Vi er sådan oven på i dag at jeg tænker det er det rigtige tidspunkt at spørge XD
      1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Vainio74
    • Vainio74
      Betalende bruger
        13. september 2025   

    • @Philip eneste minus, han burde skifte Fukuda ud tidligere, vi fik ikke meget fra ham i anden halvleg, men igen det er lille minus :)

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Philip godt at høre du æder dine ord nu vi har haft den dialog nogle gange om hvem der kunne spille i 4 mands og ikke. Som jeg sagde kunne de selvfølgelig godt det, og det da endda næsten uden at give noget væk, selv til FCK. Men bare rolig du var ikke den eneste der troede på det der vrøvl med at de ikke kunne det.. men sejt af dig selv at gå ud og æde dine ord.. Forsvaret er ike forsvaret men det længere fremme.. Hvis et hold får lov til at stå og spille rundt om forsvaret bliver det svært og der fik FCK ikke lov til.

  • Solz
  • Solz   13. september 2025   

  • Endelig en proven cheftræner, mens vores udtryk er markant forandret, nærmest som under Zorniger, selv om han åbenlyst praktiserer en helt anden spillestil. Fantastisk indsats, og i øvrigt en helt fortjent sejr.
    7 enige · 3 god kommentar

---

  • Er det ikke det her vi alle har savnet? Brøndby, der spiller fodboldkampe for at vinde dem? 

    Storklubsmentalitet! Cooper og BS har fattet det - fuck hvor bliver det fedt at se fodbold!
    14 enige · 6 god kommentar
     
    • @LebogangHansen pas på. Du kunne jo have skrevet en 1:1 besked for knap et år siden da Birk debuterede mod GF
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Cooper gør hvad JS og Birk ikke kunne!!! Første hjemmesejr over fc siden 21 SÅDAN!!
    Stærkt udtryk og av nogle kugler at sende en 17 årige ind i et deby, det har man nærmest ikke set siden NF og Frendrup. (og at han så også gør det rigtig godt luner)
    9 enige

  • Betalende bruger
      13. september 2025   

  • sikke en katastrofe opstilling hva brøndby 85
    3 enige · 4 god kommentar
     
    • @Brøndby 2660 FC Man skal måske lave et debat oplæg om der stadig er nogen som synes det var den forkerte beslutning at fyre Birk for at bekræfte sit eget agenda ;)...
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

---

  • Kramer
  • Kramer
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Fedeste traktorfodbold længe ;-) vi har så meget mere kvalitet i den her trup. Vinterens indkøb blomstrer. Og vild med Fukudas gejst og opportunistiske spil.
    3 enige · 3 god kommentar

  • 4-2-3-1 har jeg efterlyst længe, dejligt at se SC komme til og gøre en forskel med det samme, flot kæmpet af holdet og dejlig sejr.
    4 enige · 2 god kommentar

  • Betalende bruger
      13. september 2025   

  • det er det her brøndby vi vil se …fight og syngende taklinger HELE kampen igennem
    7 enige

---

  • Dejlig, dejligt

    Jeg var ret nervøs op til kampen. Jeg synes forskellen på de to har set meget stor ud i denne sæson. Og jeg var nervøs for 4-backkæden.
    Det behøvede jeg jo ikke være :)
    Kom så med en lang skadesfri periode til Alves! Det kan blive så godt

    Samtidig minder jeg mig selv om Birks første kamp mod GF. Mange paralleller
    1 god kommentar

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Flere ting som allerede er godt og en enkelt dårlig

    Spillet klart forbedret.
    Presset var i bedre balance.
    Der blev kæmpet for en hver cm.
    Ambæk WOOOAH !!!.
    Vores fysik så meget bedre ud, ikke at jeg tror Copper har nået at gøre meget ved.
    Wass kommer ikke til at spille en rolle på det her hold.
    2 enige

  • Cooper kunne på ingen måde have skuffet i dag, ikke en gang ved et nederlag, men af 3 muligheder, vælger han den klart bedste!
    Det var en god start på weekenden!!! :D
    2 enige · 1 god kommentar

---

  • Mauer
  • Mauer   13. september 2025   

  • Absolut godkendt indsats af spillerne og det gik bedre end jeg havde forventet, med at udføre de nye ideer. Så kan man diskutere om det var kønt. Det var det nok ikke. Men det var også en kamp der gav os alle en del svar. Vi mangler altså fart og kreativitet. Når Vallys er tilbage, kommer der en del der. Men det er meget at sætte på ham alene. Og så mangler vi fart oppe foran. Bundgaard vinder aldrig løbedueller. Fukuda har fart, men mangler meget andet. Jeg må indrømme at jeg savnede RL nede bagi, alt for ofte. Det virkede nervøst til tider. Men spillede han, så ville de mangle noget andet. Det er vel et trade-off. Wass må simpelthen placeres på bænken. Det hele bliver mere usikkert, da han kommer ind. Dumme frispark og boldtab.
    1 enig
     
    • @Mauer nu må vi se med Marcus Younis. Jeg synes han ser rigtig spændende ud, og han har fart.
      Han kunne være lige det vi mangler

    Se 2 flere kommentarer

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Fedt at se en 4 back kæde, som sjovt nok så mere solid end en 3 back kæde :)
    1 enig
     
    • @Vainio74 selvfølgelig, forsvar starter længere oppe på banen.

  • Vigtig sejr!
    Godt med god struktur og væk er børne mentaliteten. Dejligt.

    Positivt er også at vi viser vi kan vinde uden Vallys.
     
    • @Chris1988 positiv kommentar fra dig?
      Endelig!

      Mere af det.
      God aften :)

    Se 1 flere kommentarer

---

  • OSLBIF
  • OSLBIF
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Fed kamp. Massere af god attitude og fine præstationer. Men testen for SC bliver, at bygge på og holde kontinuiteten - var jo netop dette som manglede under Birk.


  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Dejlig derbysejr, men perspektivløst spil.

    Vi er i kontrol, men vi skaber ikke meget. Målene kommer efter standarder.

    Kanterne bliver ikke brugt.

    Når vi møder hold, som står lavt, bliver formlen sikkert, at modstanderne skal knokles ned, og målene skal komme efter standarder.

    Spillet peger på ingen måde fremad snare tværtimod.

    Det her hold kan spille med om pokaler, fordi de 2 fc-klubber også har Europa at tænke på.

    Men Brøndbys positive og angrebsbetonede fodbold er langt væk.
     
    • @Brøndby85 tager du pis på mig ????

      Vi har lige vundet en fucking vigtig sejr og det er sku da hele den stemning og forløsning det her giver holdet

      Hvordan kan man efter man er høj på en sejr sidde og lede efter hullerne i osten

      Du går mere op i redde ansigt end at nyde vi har fået en ny træner der turde ryste posen og glæd dig dog en sejr er det så svært

      Du sidder og kommer med stikpiller til andre herinde, og brugt mere tid på det og forsvare dine meninger fremfor det vi andre gør nyder klubbens sejr

      Måske var det dig der var bitter over vi vandt, det er sku for vildt med dig at du på sådan en dag går mere op i forsvarstaler end at nyde den fantastiske stemning, man er jo helt høj af sejren men også den kulisse der var derinde
      9 enige · 9 god kommentar
     
    • @Brøndby85 Hold kæft du er da en nar at høre på! Ja undskyld. Du burde hoppe ned i graven til din elskede Frederik Birk! Du gør mig træt. Det er længe siden vi er kommet med sådan et modent udtryk! Og dejligt vi nu har en træner, som tør spille "sit" system.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 13 flere kommentarer
     
    • LJS
    • LJS
      Betalende bruger
        13. september 2025   

    • @Brøndby85
      Er vi ikke ude i lidt noget dumstædighed her.
      Du er glad for sejren, ikke?...
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Brøndby85 Hvis perspektivløst betyder at man slår den bedste trup i dk - fortjent.
      Så tager jeg perspektivløst hverdag!
      Det er jo ikke fordi vi brillierede mod lavt stående hold før SC.
      1 enig · 2 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • @Brøndby85 trods alt fremgang at du ikke går i flyverskjul. Det må du også indrømme var en tand for barnligt - ikke?
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Ja den havde I ikke troet var. Der tog Brøndby85 lige spotlight med vanvittig dumt indlæg. Det plejede at være mig. Men jeg er glad, stolt og fortrøstningsfuld for fremtiden.
    Lader til vi har fået en erfaren Coach fremfor mælketænder
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        13. september 2025   

    • @Chris1988 - længe leve minimalismen og alibifodbold.

    Se 8 flere kommentarer

---

  • Rebæk
  • Rebæk   13. september 2025   

  • Lykke. I sidste ende handler fodbold om følelser. Det er dage, som disse, vi skal huske at nyde.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Rebæk lige præcis og det skal vi bruge vores energi på for det er jo ikke hver dag vi kan sige det :)
      1 enig

  • Tanken
  • Tanken   13. september 2025   

  • Det jeg var næst mest imponeret over i dag (efter resultatet) var sgu de kugler det er at give Ambæk små 20 min i et derby, efter at være ansat 4 dage. DET er et signal, og DET håber jeg er en tilgang Cooper holder ved
    3 enige · 3 god kommentar
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        14. september 2025   

    • @Tanken - positivt at den nye spillestil gør vejen til spilletid kortere for de unge talenter.

  • Kuffe
  • Kuffe   13. september 2025   

  • En fremragende kamp i dag, og en perfekt start på Coopers træner gerning i Brøndby.
    Mange virker til at være enige i at det er måden vi gerne vil se Brøndby spille, og jeg er meget enig ! God offensivt, aggressivt spil... Mere af det tak !
    1 god kommentar

---

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      13. september 2025   

  • Shit en arbejdsindsats det blev lagt for dagen.
    Jeg har aldrig set et Brøndbyhold med så mange glidende tacklinger. Og så var de samtidigt succesfulde, de fleste af dem.
    Hvis Cooper kan formå at holde dén gejst i gutterne, kan det blive rigtig sjovt.

    Men én svale gør ingen sommer. Så nu skal det vises igen i næste weekend, ude mod AGF.
    Birk fik også gejst frem i holde i sin første kamp.
    Men jeg Cooper har noget mere erfaring, at give til holdet. Så jeg håber og tror på, at dette ikke var tilfældigt og en enlig svale.

  • Så kom der skulle ild i stadion ja tak for en stærk sejr
    1 enig

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top gode
      14. september 2025   

  • Jeg læser at flere er overrasket over at vi evner at spille med en 4 backkæde, ikke at jeg selv er så fodbold klog at det havde jeg set på 5 kilometers afstand, men at jeg har tillid til vores sportschef og han har jo købt Binks og Köhlert og klaiber spillede jo hj. back da han kom til så det har Schmedes vel bare haft helt styr på....!! Jeg lagde også mærke til at vi ikke går ned fysisk i går, så al den skepsis til vores fysik og vores fysiske træner´s evner synes også at være en fejlvurdering hos mange ....!!

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder