Brøndby Stadion X XX XXX arkiv standard
Foto: Freja Borne ©
NYHED

Brøndby slog de første amerikanere på træningslejren

 
Brøndby mødte Seattle Sounders til første kamp i Portugal. Kampen vandt man 2-0.

    • Brøndby Stadion X XX XXX arkiv standard
    • Adam Emil Mossin
      23. januar 2026 - Klokken 15:52
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    23. januar 2026 - Klokken 15:52

Fredag eftermiddag mødte Brøndby IF Seattle Sounders, som ligesom holdet fra Vestegnen, forbereder forårssæsonen i Portugal. 

Det var med en mangelfuld trup Brøndby stilte med, på trods af et ellers aktivt transfervindue på både ind- og udsiden. Emmanuel Dennis venter stadig på sin arbejdstilladelse, mens Ben Godfrey først ankom til lejren aftenen inden kampen og må vente lidt endnu med sin uofficielle debut.

Brøndbys startopspilling var som følger:
Gavin Beavers
Sean Klaiber - Frederik Alves - Luis Binks - Oliver Villadsen
Daniel Wass - Bartosz Slisz
Ousmane Sow - Benjamin Tahirovic - Nicolai Vallys
Kotaro Uchino

Første træningskamp i 2026 var en fesen affære, bl.a. som årsag af et hårdt træningsprogram op til. Fredagens træningskamp var derimod fra start noget mere aktiv, hvor Brøndbys pres var både mere effektivt og aggressivt, hvilket stressede Seattle Sounders.

Ousmane Sow fortsatte fra begyndelsen af kampen de fine takter fra seneste træningskamp. Kantspilleren er købt ind for sin fart og udfordringsvillighed, og netop de færdigheder blev sat i spil, ligesom at han også hjalp til defensivt. Første mulighed i kampen opstod efter Sow snørrede sin modstander og kunne sende bolden ind til Bartosz Slisz, der sparkede flat, men lige forbi. Kort efter var kantspilleren på spil igen, denne gang selv med afslutning, men uden nettet blafrede. Det var generelt en kamp, hvor Sows medspillere søgte ham meget.

Det tog et kvarters tid før amerikanerne begyndte at finde løsninger på Brøndbys pres. Herfra havde Seattle en længere periode med boldovertag. Brøndby skulle prøve noget nyt og begyndte at angribe over venstre side. Her viste Oliver Villadsen sig farlig, hvor han som indadsøgende back, deltog meget offensivt og blev sendt dybt af flere omgange.

Slisz, der er hentet ind fra MLS-klubben Atalanta United, viste sig som det sikreste kort på midten. Polakken er god i presset og dueller, ligesom at han tilbød sig konstant, når Brøndby var i boldbesiddelse. Det var hovedsageligt det korte pasningsspil, polakken tilbød idag, hvor hans makker Daniel Wass, kunne slå de lange sideskift ud på særligt Villadsen. Arbejdsfordelingen var klar og var god for begge spillere.

Efter 28 minutter spillet viste Sow sig igen som farligste mand i gult. Han vandt igen sin direkte duel og sendte et indlæg ind til Benjamin Tahirovic, der i kampen havde 10’er-positionen. Tahirovic var sin modstander fysisk overlegen, kom akrobatisk fri til afslutning og chippede den over målmanden. 1-0.

Rodet anden halvleg
Seattle skiftede hele holdet til anden halvlegs start. Det, kombineret med en hård vind, gjorde kampen langt mindre flydende end første halvdel. Alle høje bolden bremsedes fuldstændig, så både indlæg og tværpasninger blev no-go. Men det var ikke uden chancer. Både Tahirovic og Nicolai Vallys havde afslutninger inden uret ramte 60 minutter. Begge afsluttede helt uden kvalitet.

Seattle nåede også frem til deres største mulighed efter omtrent 70 minutter spillet. Et gennembrud i deres venstreside førte til et fladt indlæg, hvor den efterfølgende hælafslutning ramte stolpen. 

Defensiven bestod
Kampen om pladsen i buret til de første kampe i Superligaen er åben grundet Patrick Pentz’ karantæne fra 2025’s sidste kamp mod Vejle BK. Gavin Beavers fik muligheden for at vise, at den skal være hans i første halvleg, hvor Pentz overtog i anden. Beavers blev ikke tvunget ud i redninger, men den amerikanske keeper læste midt i første halvleg flot en dyb stikning, og sendte med sin clearing bolden den anden vej, hvor Kotaro Uchino kunne have scoret, og reservekeeperen notere sig for en assist. Men afslutningen fra japaneren var uskarp. Angriberen var generelt rimelig usynlig, men lagde flere fine bolde af til medspillere. Det blev bare aldrig rigtig farligt, når han var involveret.

Binks ryddede op bag til og ligner ikke en mand, der udfordres på sin startplads, på trods af nyindkøb til positionen. Frederik Alves spillede også en helt fin kamp, men Binks markerer sig både defensivt og med sin evne til at føre bolden frem.

Selvom Mats Köhlert er ude med skade de første kampe af forårssæsonen er der alligevel kamp om venstreback. Villadsen fungerede som ekstra kantspiller i perioder i første halvleg, mens alsidige Marko Divkovic kom ind fra anden halvleg og udfyldte rollen, hvor han istedet kunne søge bredt med sin venstrefod.

De unge overtog
Efter lidt over en time skiftede Steve Cooper fire mand. Der var ikke mange førsteholdsspillere på bænken. Derfor var det Rasmus Lauritsen, Viggo Poulsen, Ali Al-Najar og Sander Larsen, der kom ind. Bare et par minutter efter var Sander Larsen med i opbygningen til et underkendt mål, da der dømtes frispark på Vallys. Larsen og Al-Najar udgjorde den dybe del af midtbanen, mens Viggo Poulsen overtog højrekanten fra Sow.

Med et kvarter igen var det nærmest et rent U/19 hold, der spillede for Brøndby. Tobias Ekstrand, Raphael Canut, Philip Søndergaard og Nikolaj Johansen blev skiftet ind. Johansen deltog dagen inden i U/19’s egen kamp, hvor man tæskede et lokalt senior amatørhold. Her scorede kantspilleren to gange i 16-0-sejren og viste også rigtig god energi og intensitet mod Seattle. Han var i flere tacklinger både stående og glidende, og det var tydeligt at høre rosen råbt ind til ham fra bænken. Blot 15-årige Ekstrand markerede sig også flot fysisk.

Seattle overtog spillets gang, men de unge drenge bestod bestemt over for presset. Ligesom at man også havde succes med at bryde amerikanernes spil enkelte gange med solidt presspil.

Og en scoring mere skulle Brøndby også nå. Et straffespark blev dømt på Elias Broberg, som Marko Divkovic sikkert eksekverede på.

Brøndby var bedst
Det var altså en kamp hvor Brøndby viste sig fint frem og vandt 2-0. Første halvleg tillod et højere spilmæssigt niveau, men de blå/gule var samlet set bedre end amerikanerne, der kun en enkelt gang var rigtig tæt på scoring i hele kampen. Det var særligt Ousmane Sow i den første time og midtbanen bestående af Wass og Slisz, der styrede kampens gang. Den sidste halve time havde Seattle Sounder mest boldbesiddelse, men de unge drenge fra Brøndby gjorde et fint indtryk og stod solidt defensivt.

Mandag er der træningskampe igen, hvor man man først møder Real Salt Lake kl. 15 og senere kl 20:30 møder FC Dallas.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • En lidt tam affære.
    Vi virker låste, ikke særligt flydende og spiller med håndbremsen trukket. Enten har de tunge ben eller så er de ikke nået til den offensive del af spillet.

    Igen plus til både sow og Slisz som virker til at være en forstærkning fra dag 1.

    Der mangler stadig en del offensiv power og bredde, især med fukuda, ambæk og Bundgaard ude med skader.

    Umiddelbart ligner vi ikke et hold der er klar til superligastart om 14 dage.
    3 enige
     
    • @FremadVestegnen synes bestemt det ligner et hold der spiller med 45% i tanken, både deres løb og tacklinger, om det er sandt ved jeg ikke. Men tænker at de er brugte fra træningerne.

      Bliver nok anderledes fra i næste uge kunne jeg forestille mig.
      3 enige

  • Enig med FremadVestegnen

    Vi bliver for nemt overspillet især på backs!
    Udfordringerne fra efteråret rent defensivt ligner ikke løst..

    Slisz bliver vi glade for, kommer i vejen for meget, og kan også spille fodbold fremad rettet..
    Wass spiller vel lige til godkendt, Tahirovic kæmper ok men smider for mange bolde væk stadigvæk..

    Sow ligner et scoop og banens bedste i 1. halvleg..

    Vallys anonym som han har haft for vane på det seneste, kommer ikke meget spil fra hans fødder..

    Uchino har bare ikke niveauet til Superligaen, giver op midt i sit presspil..

    Rodet 2. halvleg hvor Divkovic gjorde sig positivt bemærket..
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @TibblingLove enig. Både Villadsen og klaiber er i min optik ikke gode nok. Håber man stiller med godfrey og Divko som de fortrukne backs.
      2 enige

    Se 3 flere kommentarer

  • Medie-k
  • Medie-k
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Tak for et super godt referat! Det er jo en fantastisk service at kunne læse sig udførligt om kampen når man ikke selv har haft mulighed for at se den. Klasse!
    2 enige · 2 god kommentar

---

  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      26 dage siden   

  • Jeg synes virkelig at de unge u19-spillere har gjort et godt indtryk - der er nogle fremtidige superligaspillere i den folk.
    Sander Larsen har imponeret en del sammen med Nikolaj johansen i min bog




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder