rasmus lauritsen
Foto: Nanna Møller Karlsen ©
NYHED

Brøndby søger løsninger for Vanlerberghe og Lauritsen

 
Både Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen kan være fortid i Brøndby IF, når transfervinduet lukker.

    • rasmus lauritsen
    • Nanna Møller Karlsen
      26. januar 2026 - Klokken 18:18
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    26. januar 2026 - Klokken 18:18

Der er heftig januar-aktivitet i Brøndby IF og flere spillere kan også nå at forlade klubben, inden vinduet smækker i. På stopperpositionen har Frederik Alves og Luis Binks høstet langt størstedelen af spilleminutterne.

Derfor kan både Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen have fundet nye destinationer, når transfervinduet lukker. Der er i hvert fald en fælles forståelse mellem klub og spillere, fortæller Benjamin Schmedes. Han mødte den fremmødte presse på Estadio Algarve efter mandagens træningskamp mod Real Salt Lake.

- Jordi (Vanlerberghe, red.) er en spiller, som vi har haft samtaler med siden den anden side af jul. Han ville gerne videre og det var det samme synspunkt fra vores side. Han var tæt på et skifte, som ikke blev til noget i sidste ende. Vi er stadig i en proces, hvor der er lidt frem og tilbage. Derfor er han lige nu et stykke bag de andre, siger Schmedes.

- Det har også givet os en mulighed for at se Raphael Canut i en førsteholdskontekst. Vi har måske lige nu for mange spillere på positionen, og derfor har Jordi ikke været brugt. 

Er der også en fælles forståelse med Rasmus Lauritsen?

- Ja. Rasmus sigtede efter et skifte allerede i sommer, men der var det lidt anderledes, for der spillede han regelmæssigt. Der var jeg i en position, hvor jeg kunne sige nej til at han smuttede. Nu er situationen en anden og han spiller ikke. Han er super professionel og giver alt til holdet, men vi har en fælles forståelse om, at hvis der kommer noget, som han gerne vil, så finder vi en løsning. Så der er fælles fodslag i at han søger efter noget nyt og at vi er åbne for at tale om det.

Brøndby IF har allerede hentet Ben Godfrey til stopperpositionen. Han er hentet på en lejeaftale fra Atalanta.

 

 

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      26. januar 2026   

  • Godfrey så meget rusten ud i dag - Alves så meget uskarp i dag - håber der er styr på det
    2 enige

  • Jordi er lidt hvad det er, men det gør ondt på mig at RL får beskeden “du skal videre”
    Han er en god mand og så reflekterende. Men derfor nok også meget forstående.

  • Af Jordi, Lauritsen og Alves, har Alves altid været den med størst fejlmargen af de 3 for mig..

    Og måske også den med flest småskader..
    2 enige

---

  • Hvis de sælges så skal vi hente en anden ind.

  • Hvad med en angriber det mangler vi den grad og håber på en forstærkning på det område.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder