Brøndby-fans med afstand.
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby Support, Fanafdelingen og Alpha: Åbn ikke et fanafsnit mod AC Horsens

 
Brøndby Support, Fanafdelingen og Alpha opfordrer i en samlet melding Brøndby IF til at lukke fanafsnittet mod AC Horsens og i stedet fordele de 225 billetter mellem klubbens partnere.

    • Brøndby-fans med afstand.
    • Nanna Møller Karlsen
      22. september 2020 - Klokken 11:12
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    22. september 2020 - Klokken 11:12

Covid-19 har igen fået overhånden i det danske samfund. Det har blandt andet betydet, at regeringen har valgt at suspendere den midlertidige Superliga-aftale, der har kørt over sommeren og det tidlige efterår, hvor klubberne måtte lukke 500 tilskuere ind pr. sektion. Nu må de i stedet kun lukke 500 ind på hele stadion og det er inklusiv spillere, trænere og presse blandt andre.

Det efterlader 225 billetter til tilskuere til Brøndbys hjemmekamp mod AC Horsens på søndag. Brøndby Support, Fanafdelingen og Alpha er gået sammen og har meddelt klubben, at de synes billetterne bør fordeles blandt klubbens sponsorer. Og så kommer de med en opfordring til myndighederne om at finde en løsning hurtigst muligt.

Du kan læse udmeldingen fra fangrupperingerne i sin fulde længde her:

De nye restriktioner, regeringen indførte i sidste uge, betyder som bekendt, at der kun må være 500 personer til stede på Brøndby Stadion til kampen mod AC Horsens på søndag. Fraregnet de mange personer som er til stede for at afvikle selve fodboldkampen, betyder dette, at omkring 225 tilskuere kan blive lukket ind til kampen. Som udgangspunkt vil disse pladser blive fordelt mellem klubbens sponsorer og sæsonkortholdere.

Fanafdelingen, Brøndby Support og Alpha vil med denne udmelding opfordre Brøndby IF til ikke at tildele fans billetter til kampen og dermed lukke det dedikerede fanafsnit.

At afvikle kampe under COVID-19 epidemien pålægger Brøndby IF store administrative og økonomiske omkostninger. Alle, som har været til kamp på Brøndby Stadion i de seneste måneder, har med egne øjne set det massive setup, som har sikret, at kampene er blevet afviklet sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette har været et nødvendigt skridt for at kunne lukke os fans ind på stadion igen de seneste par måneder.

Vi fans har accepteret alle de forandringer og restriktioner og mødt den hverdag med et åbent sind.

Med de nye restriktioner er situationen nu ændret markant. Gevinsten for klubben ved at lukke fans ind på stadion er nu ubetydelig. Gevinsten for fansene ved at komme på stadion er ubetydelig. Oplevelsen er ødelagt. Økonomien er ødelagt.

At åbne et afsnit dedikeret til de få fans, som vil få adgang til kampen, vil kræve mandskab til sikkerhed, indgang, boder og rengøring. Yderligere vil klubben skulle igennem endnu en runde af lodtrækninger blandt klubbens over 10.000 sæsonkortholdere for at udvælge en meget lille gruppe fans, som vil få tilbudt en ekstremt forringet stadionoplevelse.

Vi har på den baggrund meddelt klubben vores holdning om at undlade at åbne et fanafsnit til kampen, og vi har opfordret klubben til at tildele de cirka 150 billetter, der var tiltænkt sæsonkortholdere, til at blive fordelt blandt klubbens partnere, til gavn for det samarbejde.

Vi håber, at denne opfordring kun vil være nødvendig til den kommende hjemmekamp mod AC Horsens. Vi vil i den forbindelse opfordre myndighederne til at inddrage de relevante partnere i beslutningen om eventuelt fortsatte restriktioner. Det er respektløst overfor en nødlidende branche at kunne høre ledende personer fra sundhedsmyndighederne udtale sig med så lidt indsigt i de faktiske omstændigheder, som var tilfældet på pressemødet i den forgange uge.

Med håbet om snarlig tilbagevenden på stadion og yderligere tre point på søndag

Fanafdelingen i Brøndbyernes IF, Brøndby Support & Alpha






Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Tanken
  • Tanken
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      1 måned(er) siden   

  • Jeg kan kun støtte dette. I mine øjne er det her det eneste rigtige at gøre
    5 enige

  • Kijo
  • Kijo   1 måned(er) siden   

  • Men man kunne jo sælge billetterne til kampene alligevel. Som støtte-billetter, men så mister klubben nok den økonomiske hjælp fra staten. Det kunne ellers være en stærk markering fra klub og fans, der igen vil kunne vise det store sammenhold. Udsolgt uden tilskuere!




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder