Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby tabte til kyniske Lyon

 
På trods af et Mikael Uhre føringsmål, så tabte Brøndby IF torsdag aften 3-1 til det franske storhold Lyon. De forsvarende danske mestre er derfor tvunget til sejr i Tjekkiet i sidste spillerunde, hvis de vil spille Conference League efter nytår.

    • Simon Lindgren Hansen
      25. november 2021 - Klokken 22:52
  • Simon Lindgren Hansen
  • Simon Lindgren Hansen
    25. november 2021 - Klokken 22:52

Der var lagt op til en storkamp på Brøndby Stadion, da Brøndby IF torsdag aften tog imod de franske giganter Olympique Lyonnais. Brøndby havde blot hentet to point inden opgøret og havde derfor hårdt brug point, hvis drømmen om Europa efter nytår skulle leve. Det var dog gruppens tophold Lyon, der indtil videre havde gjort rent bord, som de danske mestre stod over for. Derfor tydede alt på, at det ville blive en svær kamp.

Selvom hjemmeholdet inden kampen var undertippede, så var det netop Brøndby, der startede kampen bedst. Allerede efter tre minutter var Simon Hedlund tæt på at finde Mikael Uhre i en omstilling. Cirka ti minutter senere var det så et Blas Riveros-hovedstød, der var lige ved at blive farligt.

Efter 20 minutters spil begyndte gæsterne fra Lyon dog at få bedre fat i spillet, og de var i flere sekvenser tæt på at skabe nogle store muligheder. Bedst som momentum var skiftet over til Lyon, skabte Brøndby i det 33. spilminut første halvlegs klart bedste chance. En flot aflevering i dybden til Andreas Bruus resulterede i et fladt indlæg, som Mathias Greve kom først på. Desværre for hjemmeholdet blev afslutningen blokeret. Resten af første halvleg skete der ikke det store og de to hold kunne derfor gå til pause ved stillingen 0-0.

2. halvleg

Anden halvleg startede ekstremt hektisk og blot fem minutter efter, at spillet blev sat i gang, kom der for alvor gang i stadion. Brøndby bragte sig nemlig foran på en scoring af Mikael Uhre, der gled bolden ind forbi Anthony Lopes i Lyon-buret. Glæden varede dog ikke længe. Seks minutter efter 1-0-målet prøvede Blas Riveros at drible i eget felt, men bolden blev pillet fra ham, og så kunne Ryan Cherki udligne for gæsterne.

Det var ikke den bedste nyhed for hjemmeholdet, at kantspilleren Ryan Cherki fandt ud af, hvor målet stod. Den unge franskmand bragte nemlig Lyon foran 2-1 bare ti minutter efter udligningen. Lyon fik også bedre kontrol over kuglen og dikterede spillet, og i 75. minut gik det igen galt for Brøndby. Et indlæg fra netop indskiftede Lucas Paqueta fandt vej til Islam Slimanis pande, som satte bolden i nettet. Det var generelt et Lyon-hold, der siden Brøndbys scoring var fuldstændig i kontrol over kampen. Brøndby forsøgte ihærdig at skabe chancer, men det lykkedes ikke. Kampen endte derfor med en 3-1-sejr til Lyon.

Brøndby er nu tvunget til at vinde over Sparta Prag, hvis de vil spille europæisk efter nytår.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Tegningerne var der ellers..

    På den positive side kan nævnes, at vi fik scoret, at Uhre fik markeret sig i Europa, at vores unge spillere Frenne, Hermansen og Heggheim holder niveau gennem det meste af kampen og at vores første halvleg var på et tårnhøj niveau. Kæft hvor vi spiller godt i perioder mod en bedre modstander.

    Det mindre positive er Blas' dribling, Kevin T's anden halvleg generelt (hans første var dog udemærket), og at vi desværre falder sammen til sidst.. Synd for tegningerne var der som sagt.

    Nå, vi afgør selv om vi spiller Europa efter nytår. Sejr i Prag!
    7 enige · 7 god kommentar
     
    • @RommeTilPhiriOgSå Kan ikke opsummeres bedre!

  • mp80
  • mp80   4 dage siden   

  • Store personlige fejl koster dyrt i dag, Lyon var klart bedst.
    1 enig

  • Og hvor er det egentlig pinligt, at begge kommentatorer indenfor 10 minutters mellemrum bytter rundt på vores Kevin'er... Fordi de er de eneste to mørke spillere vi har? Hvad er der, 30cm til forskel?
    2 enige
     
    • joker
    • joker   3 dage siden   

    • @RommeTilPhiriOgSå de kostede begge to...

    Se 1 flere kommentarer

  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      4 dage siden   

  • Øv. Dumme dumme fejl koster. Men hvad skete der lige for Bruus, som vel spillede sit livs kamp?
    2 enige · 1 god kommentar


  • SSN
  • SSN
    Betalende bruger
      4 dage siden   

  • Pisse hamrende ærgerligt! Vi havde muligheden i denne kamp. Rokaden i bagkæden blev dyr. Men forstår godt at NF prøver at holde såmange spillere varme som muligt. Nå det så er sagt er det tydeligt at ideal opstillingen lige nu indeholder Hermansen - Rosted - Maxø - Heggheim - Rado - Frende - Mensah - Uhre - Hedlund

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      4 dage siden   

  • Jeg lader som om, at jeg ikke har læst overskriften FFS!

    Vi er tilbage til min gamle kæmphest om, at spilintelligens og taktisk forståelse intet har at gøre med, hvor mange man kan tage på foden eller hvor hurtigt man kan løbe. Det handler om basal IQ! Der er så mange millioner på spil i international topfodbold, at det er mig en gåde, at spillerne ikke bliver IQ-testet i rekrutteringsprocessen! Tshiembe var nok aldrig blevet ansat som kogekone eller postbud og Blas fatter ikke et ord engelsk eller dansk efter et år på skolebænken…
    1 enig
     
    • Fuzzy
    • Fuzzy   4 dage siden   

    • @Saesonkort du er en hård mand med overståede udtalelse
      1 god kommentar
     
    • @Saesonkort Man kan også diskutere hvor høj IQ der er bag dette indlæg?!
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • Medie-k
    • Medie-k
      Betalende bruger
        4 dage siden   

    • @Saesonkort Det er ok at være skuffet, men den der kommentar er simpelthen langt under bæltestedet. Det er simpelthen ikke i orden at skrive sådan om nogen - uanset hvor store fejl de har lavet. Vi laver jo alle fejl. Mon ikke at du også selv gør det engang i mellem?
      7 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @Saesonkort
      IQ har intet at gøre med spilintelligens.
      Både Barcelona og Ajax tester spillerenes spilintelligens, før optagelse til deres ungdomsafdelinger, og der er intet sammenhæng med IQ.

    Se 5 flere kommentarer

  • Fuzzy
  • Fuzzy   4 dage siden   

  • Der er rigtigt meget positivt at tage med fra kampen, særlig i 1. halvleg. Stor kamp af Heggheim, Maxsø og Frendrup.
    Igen igen har vi problemer med at udføre nogle ordentlige hjørnespark og tildels også indkast. Kære NF brug nu lidt tid på træningsbanen, hvor spillerne kan øve hjørnespark og lange indkast. I hver kamp oplever vi, at hjørnespark generelt er for lave
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • @Fuzzy det er Retov der står for hjørne osv. Men NF bør seriøst overveje at vælge en anden for vi kommer ikke frem til noget som helst.
      1 enig · 1 god kommentar


  • Ymaha
  • Ymaha   4 dage siden   

  • Vi scorede selv et mål i Europa, så det næste bliver en sejr.
    Kampen i dag er ligegyldig vis vi holder snor i top 3 søndag og kommer videre i pokalen.
    2 enige · 1 god kommentar

  • Til grin. Ikke meget mere at sige om den kamp

  • Tshiembe er en stor skuffelse. Øv synes ellers han startede godt i sommers. Jeg tror det handler om at komme til vinterpausen for ham, og så skal han mentalt starte forfra. Hvis ikke det er bedre til foråret må vi overveje en udlejning til sommer. Det her duer ikke
    1 enig


  • Tschiembe skal ikke have flere kampe før han har forbedret sit spil. Han koster jo kampen hver gang. Ind i mellem er han glimrende og så pludselig laver han enorme fejl der kunne ungås

  • Alt i alt en god kamp af Brøndby, og måske ikke et helt retmæssigt resultat med 1-3, Lyon er ekstrem kyniske. Dejligt var det at se at man endelig havde noget mod med bolden, man turde holde i den og spille sig ud af presset mv., noget jeg personligt længe har savnet. Så er det også klart at der er risiko for at man laver fejl, og det gjorde vi også igår og det blev maksimalt straffet. Jeg er enig i at det var vores bedste europæiske kamp, og fortsætter vi med at turde spille sådan, så tror jeg vi har ok chancer mod Prag.
    2 enige · 2 god kommentar

  • Vi spillede en flot kamp og i Europa er det bare sådan at personlige fejl bliver straffet mere end i vores egen turnering.
    Men synes sq vi holder et højt niveau i vores kampe og det kan vi tage med videre til de resterne kampe.
    2 enige · 1 god kommentar

  • joker
  • joker   3 dage siden   

  • 0-0 ved pausen og foran 1-0 er mere end vi turde håbe på inden kampen. Resultatet i sig selv er ikke så slemt. Dog virkelig ærgeligt, at vi sætter Lyon i gang med sådanne fejl.
    KT koster igen og jeg er også hård ved ham, men det er altså Blas der starter nedturen.

  • Mik
  • Mik   3 dage siden   

  • Meget enig i joker og Michael Hansens kommentar, vi spillede faktisk en rigtig god kamp.

    Der var uerfarne og meget forkerte valg der kostede os mål. Spillere som mangler placerings evne, og vælger at tage for risikable valg.

    Det virker som spillere der er grønne og forhåbentlig lære det med tiden. For samme spillere inden de dumme mål kom, spillede faktisk en god kamp
    1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021