U15
Foto: Steen Morfar Sørensen ©
NYHED

Brøndby U/15 finaleklar i Ungdomspokalen

 
Mandag aften spillede U/15-holdet fra Brøndby Masterclass sig i Ungdomspokalens finale, som spilles på torsdag. Det skete via en sejr på udebane over Farum BK - det suveræne tophold i U/15-Ligaen. Undervejs måtte en markspiller på mål for Brøndby-holdet.

    • U15
    • Steen Sørensen
      23. juni 2020 - Klokken 05:54
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    23. juni 2020 - Klokken 05:54

Mandag aften skulle U/15-holdet fra Brøndby Masterclass en tur til Farum for at møde det suveræne tophold i U/15-Ligaen, hvor de blå/gule fra Vestegnen lå nummer to otte point efter Farum BK, da resten af sæsonen blev aflyst på grund af coronakrisen. Mandagens opgør var en semifinale i Ungdomspokalen, og til opgavne havde Brøndby-træner Sune Jensen valgt dette mandskab fra kampens start:

Christian Rust

Malek Bakhit - Emil Borella Jensen - Mikkel Durlev (A) - Matteo Grosso

Mathias Jensen - Ludwig Vraa-Jensen

Adam Claridge Jensen

Kean Tran - Bertram Kvist - Patrick Allentoft

Det var to hold med stor respekt for hinanden, men med et højt og aggresivt pres tiltvang de i dagens anledning grønklædte gæster fra Vestegnen sig hurtigt et pænt spillemæssigt overtag, og det meste af første halvleg foregik på Farums banehalvdel med hjemmeholdet lurende på at slå nogle hurtige omstillinger. Godt og vel midtvejs i halvlegen blev Farums Lucas Høgsberg præsenteret for det gule kort, og dermed var det i forvejen spildominerende Brøndby-hold en mand i overtal de næste ti minutter.

Gæsterne skulle imidlertid blot bruge to minutter, før overtallet gav bonus i form af en scoring. Efter en række gode kominationer foran feltet kom Patrick Allentoft fri til en afslutning, som Farum-keeper Lucas Martin Nygaard ganske vist fik pareret, men bolden gik derefter i en høj og blød bue med retning mod mål og endte i det tomme net. Få minutter senere var Brøndbys målmand Christian Rust uheldig i en nærkamp og måtte have behandling på banen, men kom dog på benene og kunne i første omgang fortsætte.

Mathias Jensen som en anden Frederik Holst

Det var imidlertid tydeligt, at Brøndby-keeperen havde stor smerter og derfor måtte udgå kort efter. Det viste sig, at Rust havde brækket den ene hånd to steder. Midtbanespilleren Mathias Jensen trak i en hvid målmandstrøje, mens Charlie Lindgreen blev skiftet ind på den centrale midtbane. Halvlegens sidste syv minutter plus lige knap syv minutters tillægstid blev domineret af hjemmeholdet, som dog ikke kom i nærheden af Brøndby-målet for at få testet den lidt uvante målmand.

Med de sidste lige knap 14 minutter af første halvleg samt hele anden halvleg med lige over tre tillægsminutter fik Mathias Jensen ialt 52 minutter som Brøndby-målmand og gjorde det fremragende. Som tiden gik pressede Farum mere og mere på for en udligning, men de fik sjældent sat Jensen på de helt store prøver. En lille håndfuld gode indgreb blev det til samt et par fine redninger, og det endte med, at Mathias Jensen som en anden Frederik Holst kunne holde buret rent. Endda på et Brøndby-hold med en mand i undertale de sidste syv minutter på grudn af et gult kort til målcorer Patrick Allentoft.

På det tidspunkt havde gæsterne imidlertid fordoblet deres føring på et mål sat ind af indskiftede Michale Opoku. Midt i Farum-presset fik Brøndby held med at holde bolden fremme i længere tid, og det endte med at Michale Opoku kom fri til skud i venstre side af feltet. Bolden strøg via Farum-keeperens handsker ind ved den fjerneste stolpe. Det var belønningen for en helstøbt Brøndby-indsats over hele linjen. I finalen, som spilles i Brøndby på torsdag, venter Lyngby BK.

Kampen i tal

Farum BK - Brøndby IF 0-2 (0-1)

21. minut: Gult kort til Lucas Høgsberg (FBK)

23. minut: 0-1; Patrick Allentoft

28. minut: Charlie Lindgreen IND / Christian Rust UD

42. minut: Michale Opoku IND / Patrick Allentoft UD

53. minut: Carl-Emil Pedersen IND / Kean Tran UD

64. minut: 0-2; Michale Opoku

66. minut: Patrick Allentoft IND / Charlie Lindgreen UD

67. minut: Gult kort til Patrick Allentoft (BIF)

U15 hyænerne kredser om deres nedlagte bytte
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved

U 15
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved

U 15
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved

U 15
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved

U15 får instrukser
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved

U15
Steen Morfar Sørensen © All rights reserved





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Sådan! Er Michale i familie med Solomon?




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder