Foto: Kasper Pedersbæk ©
Brøndbykultur på ARKEN
Hvad har fodbold at gøre på ARKEN vil nogle måske tænke, det vil fremtiden vise. For tirsdag annoncerede Brøndby og kunstmuseet ARKEN et samarbejde, der på fodboldklubbens hjemmeside bliver beskrevet med ordene:
- Derfor indgår Brøndby IF og ARKEN nu et historisk nyt og anderledes partnerskab, der skal berige både fodbold- og kunstinteresserede med gode oplevelser i et helt nyt univers, som vil skabe nye fællesskaber på tværs af fodbold og kunst.
Det betyder at der i den kommende tid vil blive lanceret en udstilling med fotos omhandlende Brøndby, meningen er at sætte fokus populærkultur i form af fodbolden på Vestegnen. Selv siger Brøndbys marketingschef Thomas Skov Petersen om samarbejdet:
- Brøndby IF er mere end en fodboldklub, vi er et stort fællesskab og en central del af Vestegnens kultur. Samarbejdet med ARKEN giver os mulighed for at tilbyde endnu flere fordele og aktiviteter for vores fans, og ARKEN har en masse spændende udstillinger og events at byde på, der både henvender sig til voksne og til familier.
ARKENs direktør Marie Nipper siger til Brondby.com om samarbejdet:
- Fodbold og kunst har det til fælles, at begge universer vækker følelser, samler mennesker og skaber identitet. Vi glæder os til at bringe fodboldens positive fællesskaber og passion ind på ARKEN og samtidig få mulighed for at præsentere vores kunst for et nyt publikum.
Samarbejdet mellem ARKEN og Brøndby IF vil løbe over de næste sæsoner med flere initiativer og events undervejs. Den første fælles pop-up-visning forventes at åbne på ARKEN i løbet af 2025 lyder det endvidere på klubbens hjemmeside.

Deltag i diskussionen
TibblingLove
Betalende bruger
18. februar 2025
nielsnd 18. februar 2025
Måske er der en økonomisk gulerod ved det for Brøndby, så er det fint nok. Ellers havde jeg hellere set en udstilling var sket i nogen af vores egne lokaler eller i Brøndby hallen med vores pokaler og trøjer samt foto og meget andet, kunne være for alle og være weekend op til hjemmekamp så man fik en masse gæster før de gik til kamp som kunne byde på :
1. Udstillere af vores sponsorer og give dem noget ekstra value for money samt kroner i klubkassen for stadeleje
2. Opvisning på scene fra BIF spillere ikke på kamp dag, taler fra Brøndby ikoner og andre med BIF historie
3. Udstillere til erhvervslivet som ikke er sponsorer men med interesse i hente et sponsorat
4. Udstillere for shoppen og andre boder som at sælge billetter eller andet der kan sælges
5. Boder der henviser sig til unge kan melde sig ind i klubben
6. Boder med vores idræts efterskole til unge der har drømme om komme ind der
7. Boder der henvender sig frivillige der vil gøre en forskel for det lokale og sportsklubber og kunne være frivillige der fortæller det om at være frivillig
Det er kun en tanke og ide, men ærligt da fint med nytænkning som Arken samarbejde og fint hvis vi får kroner ud af det, ellers ser jeg mest værdien er størst for arken.
Nu står der andet steds at det er flere sæsoner vi taler om samt Brøndby kan gøre brug i samarbejde med kunstnerne der er tilknyttet Arken. Taler vi om kunstnere som nye bluse eller taler vi om arkitektur eller hvor er det vi skal bruge dem i hvilket sammenhæng?
---
Bjarne 18. februar 2025
Jeg tror da, det kunne blive en gevinst for begge parter - spændende er det i hvert fald. Jeg glæder mig til at se, hvad det måtte indebære.
preben
Betalende bruger
19. februar 2025