Anis Ben Slimane
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndbys flotte stime stoppede med 1-1 mod AGF

 
AGF satte en stopper for Brøndbys sejrsstime, da de søndag eftermiddag endte 1-1 på Brøndby Stadion.

    • Anis Ben Slimane
    • Nanna Møller Karlsen
      13. marts 2022 - Klokken 17:57
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    13. marts 2022 - Klokken 17:57

Søndag eftermiddag lagde Brøndby Stadion græs til en klassiker i dansk fodbold. Brøndby IF mod AGF.

Niels Frederiksen startede med Marko Divkovic på toppen og fandt årets første startplads til Mathias Greve, ligesom Blas Riveros gled ind på venstre wingback og erstattede langtidsskadede Kevin Mensah.

Brøndby fik en fin start på kampen, men stille og roligt begyndte AGF at æde sig ind i opgøret. Det blev en chancefattig første halvleg, men de muligheder, der blev skabt, dem skabte Brøndby.

Andreas Bruus og Anis Slimane fandt hinanden godt i højresiden og Bruus fik et par gange fundet en velspillende Slimane med et cutback i feltet, men hans afslutninger blev enten blokeret eller reddet af Jesper Hansen i gæsternes mål.

Til gengæld kunne Hansen intet stille op, da hjemmeholdet leverede halvlegens bedste angreb. Greve og Joe Bell spillede et-to på midten, bolden blev sendt videre til Slimane, der med en flænsende aflevering fandt Divkovic i dybden. Han lobbede den elegant over Hansen og scorede sit første Superliga-mål, da han bragte Brøndby på 1-0.

Små ti minutter senere lykkedes det AGF at få bolden i nettet. Yann Bisseck headede den i kassen efter et hjørnespark, men VAR annullerede efterfølgende målet, da Albert Grønbæk stod offside og forstyrrede Mads Hermansen.

Brøndby kunne derfor ånde lettet op. Bell var tæt på at udbygge føringen efter et fint angreb, hvor han til sidst fik afsluttet fra kanten af feltet, men den blev rettet af og gik forbi. Derfor kunne Brøndby gå til pause med en føring på 1-0.

Anden halvleg blev en langt mere åben kamp. AGF kom langt bedre med og fik sat flere gode angreb sammen. Et af dem førte også til udligningen. Et indlæg blev rettet af af en Brøndby-spiller og ved bagerste stolpe dukkede Albert Grønbæk op og sendte den resolut i mål.

Grønbæk gav Brøndbys defensiv store problemer. Generelt blev anden halvleg langt mere på gæsternes præmisser med masser af dueller. Brøndby-spillerne kom for sent og høstede en masse gule kort.

Det var en åben slagudveksling, hvor Brøndby lignede holdet med mest initiativ, men der manglede simpelthen den berømte skarphed i feltet. Afleveringerne og afslutningerne blev ikke gode nok. For mange forkerte beslutninger.

Indskiftede Carl Bjørk fik en stor chance i feltet til allersidst, men hans afslutning blev symptomatisk for kampen som helhed og i særdeleshed anden halvleg. For sløset og slatten.

Derfor løb det hele ud i sandet og Brøndbys flotte sejrsstime blev stoppet med 1-1 på Brøndby Stadion.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • mp80
  • mp80   13. marts 2022   

  • Pinligt at sætte point til AGF
    2 enige

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      13. marts 2022   

  • AGF ødelægger bare altid vores lange sejrsstimer. Vi spiller en fin kamp, men den her gang var marginalerne ikke med os. At vi ikke vinder skal ikke tage noget fra Anis præstation. Han var et monster og dominerede midten af banen. Forsætter han sådan, så er han her ikke i næste sæson.

    På den negative side var Blas, Greve, Bjørk og Heggheim godt nok ikke for heldig i dag. Mensah var virkelig savnet i dag, der kom næsten intet fra venstre siden. Blas bekræftede desværre rygterne om at han ikke var i form, øv.
    7 enige · 4 god kommentar
     
    • @Philip Synes Blas spillede en god første halveg. De sidste 30 min var dog ikke lige så gode- nok måske pga træthed, men alt i alt en fin kamp.
      5 enige

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @Philip syntes Greve havde nogle meget gode momenter, især når man så hedlund der erstattede ham og smed alle bolde væk
      1 enig

    Se 6 flere kommentarer
     
    • @Philip synes Greve viste noget Blas spillede fint, Hegge ville altid ha' udfald pga. hans spillestil, Björk er udenfor for vurdering efter min mening

    Se 1 flere kommentarer

  • Barca
  • Barca   13. marts 2022   

  • Det lå desværre lidt i kortene, sidste gang vi fik afsluttet en 9 x sejr strike, var i 2017, hvor vi spillede uafgjort hjemme mod.......AGF!! En lidt rodet kamp......

  • Ærgerligt resultat. Synes dog, at der var flere lovende takter i offensiven. Rigtig god kamp af Slimane.
    1 enig


  • Vi taber på taktikbordet, at stille med Greve i angrebet er desværre ikke en løsning.
    Jeg fatter ikke vi stiller med een angriber i en kamp på hjemmebane.
    Anis er vel MOM, DIvkovic, Bruus
    og forsvaret gør det godt.
    Hedlund og Blas virker ude af form. Og dog spille Hedlund bedre i de 20 minutter han får end Greve med 70.

    Jeg gad godt at se XG i denne kamp?
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        13. marts 2022   

    • @Sorteslyngel den var 0,97 xG til os (målet gav 0,44) og 0,72 xG til Agf (målet gav 0,56). Du kan se det i Brøndby appen.
      3 enige · 4 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • AGF hjemme og Sønderjyske ude er de kampe i SL, hvor vi har meget svært ved at vinde.

    Spillet med bolden synes jeg faktisk var rigtig fint i kampen her. Det tekniske niveau var ret højt, og der var få fejl. Men vi mangler så at eksvekvere nogle af de gode situationer bedre. Gør vi det, skal vi nok begynde at lave flere mål.

    Defensivt var jeg også egentlig ok tilfreds. AGF skaber alt i alt ikke det store udover deres ret tilfældigt opståede chance ved deres scoring.

    Og Nicolai Poulsen er stadig superligaens mest usympatiske spiller.
    4 enige · 2 god kommentar

  • Sjovt David Nielsen altid kan sætte sine kællinger op mod Brøndby, dog en fin kamp med fine præstationer af Slimane, Bell og især Rado, men igen vi smider selv de 2 point i dag, vi har så mange gode angreb som bare ikke bliver afsluttet, hvad jeg ikke forstår er hvorfor har vi ikke købt en targetman da vi ved at alle hold pakker sig på Vilfort Park, og dommeren tjaa......hvad kan man forvente i Suppen efterhånden han fløjter som vinden blæser og overser de små pro frispark som ÅGF er så dygtige til at lave, op på hesten igen og 3 point i næste uge :)

    2 enige


  • Er niveauet så stort mellem superliga holdet og så u19 holdet, siden at frederich ikke engang var i truppen til dagens kamp.

    Har vi heller ikke nogle u19 spillere der kan noget individuelt som kan krydre førsteholdet i sådan nogle kampe som den idag.
    1 enig
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        13. marts 2022   

    • @Dokter Hattenik jeg undre mig også over at Friedrich ikke var med, men det kunne skyldes en mindre skade. De mest spændende offensive spillere fra MC er stadig kun 16 og det er måske lige tideligt nok, at tage dem med.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Det var godt nok et lavt niveau I dag. Mange fejlafleveringer og generelt bare en dårlig kamp. Vi var heldige ikke at tabe i dag, VAR redede os. Der var ikke meget off-side ved gf's første mål og synes ikke rigtig vi kommer til åbne chancer udover målet. Dejligt Divkovic scorede, men vores offensiv ser noget tynd ud...Kvistgaarden har jeg dog fidus til og håber Divkovic nu starter en stime....
     
    • @Sunderland Det var bestemt ikke dårligere i dag end hvad vi ellers har leveret i denne sæson. Vi er det bedste hold på banen, og AGF scorer på en tilfældighed. Vi mangler i den grad Uhre offensivt, men det vidste vi jo på forhånd.
      1 enig
     
    • @Sunderland
      Jeg synes nu den offside er ret tydelig. Jeg forstår ikke hvorfor det check skulle tage så lang tid.
      2 enige

  • NF har stadig ikke prøvet at slå AGF hjemme - til gengæld har han vundet en ret vigtig kamp i Aarhus.

    Synes både vi så styrkerne og svaghederne med to spillere bagved angriberen. Anis fik et meget mindre rum at dække, og han skabte konstant overtal sammen med Bruus i højresiden. Til gengæld manglede der spillere i boksen, når Bruus skulle slå indlægget, og cutbacket blev for nemt at læse.

    Mensahs skade gør lige så ondt på os som frygtet. Blas har hverken fart eller motor til at flyve op og ned langs linjen, og virker generelt uskarp. Skidt præstation.
    2 god kommentar


  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      13. marts 2022   

  • Jeg vælger at glæde mig over første ligamål til Divkovic.
    Bedste kamp vi har set fra Slimane, vil næsten kalde det en kongekamp!
    Bedste halvleg her i forårssæsonen.
    Vi spiller stadig med om medaljer.
    Defensiv stærk som altid.

    -synes Riveros spiller en fin første time, inden han løber tør for kræfter, ikke fair at kritisere ham, når det er første kamp i et stykke tid efter mindre sygdomsforløb..

    -Hedlund må gerne finde hans normale skarphed, nu vi går ind i slutspillet..

    -Björk skal også lige ha' en succesoplevelse, så bidrager han også..
    4 enige · 2 god kommentar

  • Udemærket med 1 point.
    Og vi er ubesejret i de sidste 10 kampe

    Det er godt gået

  • Tankevækkende at vi spiller en af vores bedste kampe længe, men formår ikke at vinde.

    Synes de spillede en god kamp, vi mangler angribere med kvalitet, det bliver mere og mere tydeligt.

    Samt at de angribere der sidder på bænken, ikke går ind og gør en forskel.

  • Årets første og forhåbentlig sidste startplads til Greve !

  • marjan
  • marjan   14. marts 2022   

  • Jeg tænker egentlig det var fint at lade Hedlund starte på bænken, da han ikke har været lige skarp i de første par kampe. Kvistgaarden kunne måske ha fået en startplads men jeg tænker egentlig at det er forståeligt at prøve med Greve så Slimane kan frigøres lidt mere.
    Men det virkede desværre kun i perioder.. vi får ikke fyldt nok i feltet ved indlæg, når de ellers kommer.

    Jeg synes Divkovic har en kedelig tendens til at holde for meget i bolden og ikke aflevere hurtigt nok. Bedst symboliseret ved en kontra i anden halvleg hvor han burde ha stukket en helt blank Hedlund.

    Men virkelig god kamp af Slimane. Bruus, Maxsø og Hermansen ligeså.. synes dog også at det lykkes meget godt at holde AGF væk fra store chancer.

    Det tegner fortsat lyst.
    1 enig

  • Synes overvejende, at det var en ok indsats. Ikke mere, ikke mindre. Vi tabte ikke, og vi ved alle, at AGF kunne spille frit efter, at de havde misset deres målsætning. Og de kan jo altid sætte sig op til en kamp på Brøndby Stadion. Men jeg synes, at det er tydeligt, at der mangler en mand eller to i feltet ved flere situationer, hvor vi kommer i en gunstig position ude på kanten. Det skal der arbejdes lidt med i min optik.

    Klasse kamp af Anis!
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER