Foto: Teis Markfoged ©
Brøndbys kvinder semifinaleklar i pokalen
På en scoring signeret klublegenden Nanna Christiansen fra 11. meterpletten i kampens indledning sikrede Brøndbys kvindehold sig videre avancement i pokalturneringen, da de på udebane mødte AGF i Fredensvang. For straffesparket blev kampens eneste scoring i det der blev en 1-0 sejr til de blågule gæster.
Der er nu blot fire hold tilbage i turneringen, hvorfor modstanderen i semifinalen, der bliver afgjort over to kampe (terminer 29.-30. marts og 17.-18. april), skal findes mellem Fortuna Hjørring, FC Nordsjælland og FCK Kvinder (der i skrivende stund fører 2-0 mod Aalborg Freja BK efter 67. minutter af deres kvartfinale).
Der trækkes lod til semifinalerne senere lørdag eftermiddag, når den sidste kvartfinale er færdigspillet.
Brøndby var i finalen sidste år, hvor det blev til et finalenederlag på 2-1 til FCN kvinder, seneste blågule pokaltitel skal findes i 2018 - da både finalerne i 2019, 2021 og 2024 er blevet tabt.

Deltag i diskussionen