Foto: Freja Borne ©
Brøndbys kvinder tog vigtig sejr i topstriden
Det var to tophold, der lørdag eftermiddag bød hinanden op til kamp, da FCNs kvinder tog imod Brøndbys ditto.
Brøndby kom foran i første halvleg efter et selvmålet kort før pausen, hvilket også sikrede de blågule føringen, da de første 45 minutte var spillet. Det holdt dog ikke længe, for kort inde i anden halvleg udlignede FCN, da Karen Knudsen satte udligningen ind til 1-1.
Den stilling holdt et langt stykke tid, for man skulle hen til minut 82 for at vinde kampens næste mål. Et mål, der igen sikrede Brøndby føringen i opgøret mod rivalerne i toppen. Her stod Cecilie Buchberg nemlig bag scoringen til 2-1.
Igen måtte Brøndby dog se nordsjællænderne sætte en udligning i kassen, da unge Anna Walter kunne notere sig for et mål i minut 87 til 2-2.
Men Per Nielsens hold havde ikke tænkt sig at lægge sig ned i topopgøret, og bedst som det lugtede af en pointdeler dukkede indskiftede Dejan Hashemi op og scorede sejrsmålet til 3-2 kort efter uret havde passeret 90 minutter.
Brøndby kunne trække mod Vestegnen igen med tre point i bagagen, og nu med et forspring til netop FCN (og HB Køge) på fire point, bvor de blågule har hentet 35 point indtil videre i sæsonen.
Deltag i diskussionen
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
31. marts 2024
Han har også haft rigtig dygtige trænere under sin tid som spiller og husker som en klog spiller, han om nogen ville jeg gerne have set som assistent træner som der tales meget om
niear960 31. marts 2024
Enig burde være helt oplagt
Budnitz 31. marts 2024