-
Søg
-
Log ind
-
Opret bruger
At Uhre er brandvarm kræver ikke den store analyse, og kan af de fleste konstateres alene med øjentesten. Brøndbys topscorer stikker markant ud på flere parametre. En hurtig overflyvning på Superligaens topscorerliste fortæller om en Uhre der konverterer sine afslutninger til mål på imponerende 34% af hans afslutninger. Uden sidestykke den højeste udnyttelsesprocent på topscorerlisten - hvor udnyttelsesgraden ligger mellem 10-22%.
I Brøndby er Uhres konverteringsgrad absurd bedre end alle andres. Nærmeste spiller er Frendrup på 16%, men stadig langt op til Uhres utrolig flotte 34%.
Værdien af Expected Goals
En ting er afslutninger og antallet af dem. En helt anden ting er kvaliteten af de afslutningslokationer der afsluttes fra. For ikke alle chancer er lige store, og det er her det er interessant at benytte sig af expected goal værktøjet, hvor vi kan vurdere den statistiske sandsynlighed for en given afslutning går i mål.
Med andre ord, så kan vi lave en kvalitativ analyse af afslutningerne hver spiller kommer til fremfor alene en kvantitativ analyse. Ved at bruge dette værktøj kan vi groft sagt kigge nærmere på hver enkel spillers evne til at vælge den gode afslutning.
Hvem skyder mest - og fra de bedste lokationer?
For at give et retvisende billede af hvem der afslutter mest hos Brøndby har jeg skåret gruppen af spillere ind til dem der har haft minimum 10 afslutninger i efterårets Superliga. Den mest afsluttende spiller målt på antallet af afslutninger pr. 90 minut er Marko Divkovic med 3.06, mens den med færrest afslutninger på listen er Mensah med 0.55 pr 90 min.
Mikael Uhre ligger lige efter Divkovic med 2.31 afslutninger pr. 90 min, men den markante forskel - og det er her brugen af expected goals bliver aktuel - er værdien af deres afslutninger. Uhre er uden sammenligning den spiller der snitter den højeste xG-værdi med 0.17 xG i snit pr. afslutning.
Målt alene på det kvantitative antal er Uhre den mest afsluttende med 32 afslutninger i alt i efteråret, men her er det Anis Slimane der kommer efter med næstflest. Den unge dansker ligger med 30 afslutninger tæt op ad tospcoreren, men med den markante forskel at Slimanes afslutninger i snit har en ringere værdi (0.12 xG).
Uhre skal ikke ændre på sit afslutningsspil. Han skal fortsætte med at afslutte i feltet, hvorfra alle hans er lavet. Slimane og Hedlund skal afslutte mindre uden for feltet, og forsøge at generere deres afslutninger fra positioner inde i feltet - umiddelbart er der intet der taler for afslutninger uden for feltet er en statistisk bæredygtig beslutning.
For Radosevic og Frendrup på midtbanen skal de henholdsvis afslutte markant mindre (Radosevic) og sørge for at komme i feltet til afslutninger (Frendrup), for Cappis vedkommende handler det ligeledes om flere indløb i feltet og færre afslutninger fra positioner med lav værdi.
Hovedbrudet Uhre
Mikael Uhre har i efteråret leveret på et tæt på umenneskeligt niveau, når man ser på de statistiske sandsynligheder for scoringer på hans afslutninger ender i mål. Med et målsnit på 0.79 pr. 90 min ud fra 0.40 xG pr. 90 min er det svært at forvente mere fra topscoreren. Men hvem skal tage over?
Cheftræner Niels Frederiksen får et hovedbrud at tumle med, hvis Uhre bliver solgt, skadet eller rammer et dyk i produktiviteten - for hvorfra skal målene komme? Kun Cappis snitter over 0.15 scorede mål pr. 90 min i efteråret, og det er med tre mål ud fra en markant mindre mængde spilletid end Uhre. Hvem kan vi forvente mere fra?
Brøndby skal hænge sin hat på fire spillere der træder til i mangel af mål fra Uhre. Man kan med rette have en vis forventning om flere mål fra Anis Slimane (0.24 xG pr 90), Hedlund (0.22 xG pr 90) og Divkovic (0.18 xG pr 90). Det kræver dog at Slimane udvælger sine skudlokationer bedre, at Hedlund bliver aflastet i de øvrige faser af spillet og at Divkovic bider sig fast med mere spilletid til følge for at fastholde sin kvote af afslutninger (og komme i de rigtige positioner).
Udover nævnte spillere kan man med rette også forvente mere fra wingbackerne, hvor kun Mensah er noteret på listen over spillere med mere end 10 afslutninger i efteråret for Brøndby - og stadig med et statistisk set begrænset forventet output.
Sammenfatning - megen vægt på Uhre, flere skal løfte byrden
For nuværende ligger alt for megen vægt på Uhres skuldre, når det gælder det offensive output. Ud fra det præsterede kan Brøndby dårligt forvente et statistisk højere bidrag fra Uhre. Der ligger et uforløst potentiale hos Slimane, Hedlund og Divkovic (at dømme ud fra tildelingen af spilletid kan Pavlovic ikke forventes at skulle spille en markant rolle fremadrettet hos Brøndby), som alle statistisk set godt kunne have forventet at have bidraget med flere mål. Blandt de øvrige spillere kan det forventes at Frendrup i en rolle som 8er kommer frem til flere afslutninger (og medfølgende højere xG pr 90 min) ligesom wingbackerne efterhånden ikke kan gemme sig længere, og må forventes bidrage med flere afslutninger.
Hvem synes du der kan forventes mere fra? Giv din mening tilkende i kommentarfeltet nedenfor.
Deltag i diskussionen
Chuck 7. januar 2022
Selvfølgelig er der en der stepper op. Jeg er ikke bekymret.
Bjarke 7. januar 2022
Kapper 10. januar 2022
BrianGideon 7. januar 2022
Seikers 7. januar 2022
Bornholms_Granit 7. januar 2022
DonDomingo 7. januar 2022
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
7. januar 2022
Det vil være interessant at sammenligne den samlede offensiv (angribere, kanter, 10er, box-til-box og wingbacks) mod ligaens andre offensive kæder.
Kapper 10. januar 2022
Fx bemærkningen om at Anis skal skyde udefra mindre, er jo fuldstændig blottet for taktiske overvejelser.
I min optik, ud fra et taktisk synspunkt, skal Anis skyde udefra så ofte som han kan komme til det.
Det er der flere årsager til, herunder blandt andet, men ikke udelukkende at det vil tvinge forsvaret hos modstanderen til at forholde sig til det, hvilket kan skabe bedre muligheder end ellers.
(Desuden så vi jo fx. i slutningen af Maj forrige år, hvordan skud udefra feltet fra Anis afgjorde en kamp, heldigvis). Tillige, så kan afslutninger udefra være bedre hvis alternativet er at bolden tabes med høj sandsynlighed.
En given angribere højere scorings-sandsynlighed skyldes jo ofte at holdet søger ham som afslutning på et angreb. Når andre så kommer til afslutninger, så er det også fordi man ikke kunne finde Uhre i det pågældende angreb.
Heller forsøge sig med et skud på mål trods lavt Xgoal end slet ikke at forsøge sig. Fx står Uhre offside, så er det bedre at Hedlund forsøger selv at score end at miste bolden.
Det er for primitivt at tillægge denne slags informationer høj informationsværdi, når der er tale om sammenligning af spillere. -Som andre også skriver, så har vi gentagne gange set hvordan dynamikken i angrebene ændres ved salg af målfarlige folk, såsom Kaiser og Pukki.
Til brug for at forbedre holdets angreb og til individuelle træningsforløb, så er dette talmagi langt mere brugbart, i min ydmyge optik.
Mvh
Jensen
Betalende bruger
10. januar 2022
Det er korrekt, at det ikke siger den fulde sandhed og selvfølgelig kan det ikke stå alene.
Men det synes jeg nu også artikel tydeligt fortæller.
Hvis Uhre sælges, er det klart, at der vil komme en anden spiller ind, for vi må stadig gerne spille med 11 mand på banen.
Men Pedersbæk forsøger jo hér at vise, hvor lidt der pt. kommer fra de resterende spillere vi har brugt og lægger dermed op til debat om, hvor målene ellers skal komme fra.
Har vi spillere i truppen, der kan udfylde Uhres plads, eller vil vi kunne finde en en-til-en erstatning udefra?
Med hensyn til Slimane, så er der kun analyseret på hvad der giver mål. Det er nærmest umuligt at lave statistik på, om et forsøg udefra, gør det nemmere at score senere, på en afslutning inden i feltet.
Men derfor kan vi fans jo godt have en følelse af, at det kan ryste modstanderens forsvar, eller give dem mere at forholde sig til.
Men statistikken viser, at Slimanes skud udefra, ikke direkte giver mange mål.
Kapper 13. januar 2022
Ud fra spil og chancer (hvordan man så lige måler det er en anden sag, som jeg her ikke vil gå ind på), skulle Brøndby ikke slutte som vinderen forrige år.
Derfor holder jeg stadig fast i at tal ikke fortæller sandheden.
Mht. til hvor chancerne skal opstå fra, så er det jo indirekte besvaret i tidligere indlæg, blandt andet om hvad der skete da Pukki blev solgt, for slet ikke at tale om da vi solgte Kamil, Kaiser og Mukhtar i samme vindue.
Vedrørende Anis, så er vi nok enig.
Det er ikke som så en kritik af artiklen, men en betragtning om at tal ikke viser sandheden. For det er jo positivt at afslutte et angreb med en målchance frem for at tabe bolden.
Det virker nu til at Niels har en fornuftig betragtning omkring brugen af data og analyse.
Det handler i højere grad om at gøre spilleren bevist om hvordan man kan gøre situationen bedre (her menes ikke kun i målchance øjemed) og ikke i detajler lade det være styrende for hvordan man taktisk eller madskabsmæssigt stiller op.
Jeg forstår godt bekymringen omkring Uhre, men den opstår jo hver gang der sælges en bærende spiller. Data er jo per natur, ex post.
Slutteligt, så er det min klare forventning at Niels og CV giver egne folk chancen får der hentes nyt. Det gælder målmanden, forsvaret, midtbanen og i angrebet.