Oskar Fallenius
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Brøndbys unge offensive esser sikrede reserverne sejr i Farum

 
Oskar Fallenius, Yousef Salech og Mathias Kvistgaarden scorede målene, da Brøndbys reserver mandag eftermiddag vandt med 3-1 over FC Nordsjælland.

    • Oskar Fallenius
    • Nanna Møller Karlsen
      29. november 2021 - Klokken 14:57
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    29. november 2021 - Klokken 14:57

Mandag eftermiddag var der reserveliga-bold på programmet. Brøndby IF skulle en tur til Farum for at møde FC Nordsjælland.

De blå/gule stillede med følgende hold fra start på et råkoldt Right To Dream Park:

Thomas Mikkelsen
Andreas Bruus - Tobias Børkeeiet - Kevin Tshiembe - Jens Martin Gammelby
Christian Cappis - Andreas Pyndt - Mathias Greve
Jagvir Singh - Yousef Salech - Oskar Fallenius

Bænken: Jonathan Ægidius, Mathias Kvistgaarden, Cornelius Allen (U19), Filip Andersen (U19), August Carlsson (U19), Solomon Opoku (U19), Oliver Jeppe (U19).

Brøndby kom ud til kampen som lyn og torden. De gik i et aggressivt og højt pres på FCN-holdet, som blev stresset og ved flere lejligheder smed bolden væk.

Der var Brøndby-dominans og de blå/gule spillede sig også til et par hjørnespark. Der var mere saft og kraft i dem end på Superliga-holdet. Salech fremtvang hjørnespark, da han var tæt på at score, men måtte se sit forsøg reddet på stregen.

Brøndby tog hjørnesparket kort ud til Fallenius i venstresiden. Han tog et enkelt træk ind i feltet, hvorfra han hamrede bolden op i krydset. Rigtig flot mål af den unge svensker, som var blandt Brøndbys bedste i første halvleg. 

Fem minutter senere var den gal igen for FCN. Denne gang lavede de et dumt boldtab midt på egen banehalvdel. Salech samlede bolden op, orienterede sig og så at keeperen var langt ude af sit mål. Så lagde han stille og roligt bolden i mål med et velplaceret og perfekt tempereret skud.

Efter Brøndbys mål til 2-0 blev det mere og mere hjemmeholdet, som skabte kampen. De kom mere på bolden, men blev ikke for alvor farlige. Brøndby gjorde det dog i visse sekvenser svært for sig selv ved at lade sig stresse i opspillet, men selvom det brændte på et par gange, fik FCN først scoret i minut 34.

Her blev en FCN-spiller sendt i dybden og han fik trukket bolden med uden om Mikkelsen, hvorefter han kunne lægge den i det tomme mål og reducere.

Kort inden pausen var Greve tæt på at udbygge Brøndbys føring, da han fik en god bold i dybden fra Tshiembe. Han forsøgte at vippe den over FCN-keeperen og lykkedes også med dette, men han fik også vippet den forbi mål.

Men overordnet set så vi ikke nok til Greve og Singh i Brøndbys offensive spil i første halvleg. Fallenius, Pyndt og Salech markerede sig positivt.

Brøndby skiftede i pausen Mathias Kvistgaarden ind i stedet for målscorer Salech. Generelt blev anden halvleg lidt en ørkenvandring uden poleret spil særligt fra Brøndbys side. FCN var nok det bedste hold i anden halvleg, men de var ikke det skarpeste. Halvlegen bar naturligvis også præg af mange udskiftninger hos begge mandskaber.

Med tyve minutter igen lykkedes det Brøndby at udbygge føringen. Målet kom lidt ud af ingenting, men en vågen Kvistgaarden opsnappede en dårlig bold i FCN-defensiven. Han rundede keeperen og scorede sikkert til 3-1. Uagtet at kampen ikke vil gå over i historien, så er det svært at komme uden om, at Brøndbys unge offensive esser rører på sig. Både Salech og Kvistgaarden bomber kasser ind for U/19-holdet og nu også reserveholdet. Det bliver snart svært at argumentere for at en af dem - eller begge - ikke skal have chancen ved et eventuelt salg. De gør i hvert fald alt, hvad der står i deres magt, for at komme tættere på holdet.

Det samme kan siges om Fallenius, der leverer godt for reserverne gang på gang, men lige nu ser ud til at lide under det system, Brøndby spiller.

Slutteligt må jeg fremhæve midtbanespilleren Solomon Opoku, der blev skiftet ind efter 80 minutter. Det er ikke lang tid at have til at vise sig frem i, men midtbanespilleren fik markeret sig virkelig positivt i sit korte indhop. Han fordelte boldene godt, vendte og drejde på modstanderne, spillede sine holdkammerater gode. Stærkt indhop af ham. Brøndby sikrede sig en 3-1-sejr over FCN på en råkold mandag på Right To Dream Park.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      29. november 2021   

  • Skal jeg være helt ærlig, så bør SL-spilletid tankes på de 3 fremfor Pavlovic.

    I øvrigt interessant at Lumb blev sparret igen..
    8 enige · 3 god kommentar
     
    • @Saesonkort Ja ville også vælge en af de 3-4 frem for Pavlovic.
      Lumb har for mig ikke vist niveau til Brøndby på noget tidspunkt, og ligner også en færdig mand..
      2 enige

    Se 2 flere kommentarer
     
    • mp80
    • mp80   29. november 2021   

    • @Saesonkort Pavlovics kontrakt løber frem til sommeren 2024, han skal holdes i gang, alt for dyr ikke at benytte. Kæmpe fejl at hente ham. Lumb får ikke forlænget og aftalen udløb ved udgangen af december, så ingen grund til at benytte ham mere.
      2 enige
     
    • @Saesonkort Klart lumb ikke er med efter det lort han har lukket ud!
      1 enig

  • Virkelig opløftende kamp at se, fart og intensitet, og mange unge spillere byder sig til..

    -det er i en kamp som denne, Greve skal spille sig tættere på startplads, det gjorde han ikke...
    1 enig

  • FCN 2 forsvarer åbenbart lige så piv elendigt som FCN 1…

    Dejligt at de to farlige herrer fra U19 fortsætter, hvor de slap. Jeg har til gengæld svært ved at se, hvordan Fallenius skal spille sig på i det nuværende system.
    1 enig

  • Yousef Salech SKAL efter Pausen spille fast sammen med SL truppen det er et must! han er jo sindsyg stærk og har et kanon spark!!!!! er sikker på NF har ham i tankerne
    1 enig · 2 god kommentar
     
    • MortenD
    • MortenD   29. november 2021   

    • @BIF_Sherra sikkert farlig at kalde herinde, men kunne godt se Uhre blive erstattet internt hvis han skifter til vinter. Vi har ingen 1-1 typer som ham, men synes da også de unge herrer banker gevaldigt på
      4 enige

    Se 4 flere kommentarer


  • Sinbad
  • Sinbad
    Betalende bruger
      29. november 2021   

  • Det bliver et spændende transfervinder - en stor truppen som skal reduceres i størrelse og en del unge - i og udenfor truppen - der presser på. Truppen skal vel reduceres med netto 3-4 stk ??

    Der har de sidste par år været en del spillere fra U 19 som har forladt klubben ved nytårstid da der skulle skulle gøres plads til den nye årgang som ny er den store og spændende årgang 05. Er der nogen der kender til om der er nogle fra U19 truppen som kunne tænkes at forlade her ved nytår?
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
      Top enige
        29. november 2021   

    • @Sinbad, Cornelius Allen og Giran Pyne-Cole har udløb til nytår.

    Se 1 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB GULDBOGEN VI STÅR HER STADIG 2020/2021