Andreas Bruus
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Bruus omskolet til kant: Elsker en udfordring

 
Andreas Bruus er i sin franske klub Troyes blevet omskolet til kantspiller, og det med fin succes indtil videre.

    • Andreas Bruus
    • Nanna Møller Karlsen
      4. januar 2023 - Klokken 13:13
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    4. januar 2023 - Klokken 13:13

Brøndby IF solgte i sommer Andreas Bruus til franske Troyes. Det var en succeshistorie fra Vestegnen, for Bruus stod på kanten af sin Brøndby-karriere, inden han tog udfordringen op og blev omskolet til wingback fra angriber. Fra pladsen som højre wingback var han med til at sikre Brøndby IF det danske mesterskab.

Siden fulgte altså et skifte til fransk fodbold, hvor han startede som wingback hos Troyes, men efter et trænerskifte er han nu blevet omskolet til kantspiller.

- Troyes købte mig som wingback, og det gik fint. Men da den nye træner kom til med en masse energi og med nye ideer, skiftede han system. Og så var der ikke længere brug for en wingback, siger Andreas Bruus til Ekstra Bladet.

- Jeg er glad for, at han kunne se spændende muligheder ved at omskole mig til en ny position som offensiv kant. Jeg elsker altid en udfordring, fordi jeg synes, at det udvikler mig at prøve nye ting, så det har været vildt spændende at spille en ny plads, og det er gået rigtigt godt.

23-årige Bruus har spillet 11 kampe for Troyes. I de seneste tre har han spillet fuld tid.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   4. januar 2023   

  • Bruus har bare en solid og rigtig indstilling til tingene, super stærkt gået af ham.
    2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder