Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Champions League: Blandet modstand til mulige Brøndby-modstandere

 
Der er mandag blevet trukket lod til 3. runde af kvalifikationen til UEFA Champions League. Sammen med FC Salzburg kan vinderen af tre af dobbeltopgørene blive modstander til Brøndby IF i Playoff-runden.

    • Steen Sørensen
      19. juli 2021 - Klokken 15:41
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    19. juli 2021 - Klokken 15:41

Når der den 2. august bliver trukket lod til Playoff-runden til UEFA Champions League, vil Brøndby IF - som det er 3point.dk's læsere bekendt - være blandt de fire useedede lodtrækningsmuligheder i forløbet for mesterhold. Brøndby vil med andre ord blive trukket op mod en seedet modstander.

Ud fra UEFA's koefficientsystem ligger det til, at de fire seedede hold vil være FC Salzburg, Slavia Prag, Olympiakos og Dinamo Zagreb, men kun førstnævnte træder præcis som de blå/gule fra Vestegnen først ind i forløbet i netop Playoff-runden.

Det betyder, at de tre øvrige skal gennem 3. runde af kvalifikationen først, og den runde blev der trukket lod til mandag ved middagstid. 3. runde spilles 3. eller 4, august med returkampe den 10. august. Med andre ord efter lodtrækningen til Playoff-runden. Lodtrækningen for de tre nævnte hold:

Dinamo Zagreb - Legia Warszawa eller Flora Tallinn
Olympiakos - Mura Murska Sobota eller Ludogorets
Ferencváros eller Žalgiris Vilnius - Slavia Prag

Dinamo Zagreb skal dog først lige overvinde cypriotiske Omonia i 2. runde, og det samme skal Olympiakos mod Neftçi Baku fra Aserbadjan. Hvis et ef de hold eller dem begge snubler i 2. runde går seedningen i Playoff-runden i rangeret rækkefølge videre til Young Boys fra Schweiz og serbiske Røde Stjerne.

Begge de to hold skal dog også lige først gennem 2. runde, hvor Young Boys møder Slovan Bratislava og Røde Stjerne møder Kairat Almaty. Lever de op til deres seedning og går videre til 3. runde, magede mandagens lodtrækning det således:

Lincoln Red Imps eller CFR Cluj - Young Boys
Røde Stjerne -  Alashkert eller Sheriff Tiraspol

Som nævnt i indledningen trækkes der lod til Playoff-runden den 2. august, og kampene skal spilles den 17. eller 18. august samt den 24. eller 25. august. De samlede vindere kvalificerer sig til UEFA Chmapions League, mens taberne skal spille UEFA Europa League.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fint overblik. Jeg krydser fingre for en Legia overraskelse i 3. runde. Vinderen af den kamp vil uanset hvad være vores bedste håb.
    1 enig
     
    • Broder Salsa
    • Broder Salsa
      Betalende bruger
      Top debattør
        11 dage siden   

    • @Klipklapperen Det bliver nogle svære kampe uanset hvad. Og ryger Zagreb eller nogle af de andre store klubber ud, så er det bare den næste store klub i rækken som får seedningen.

      Møghamrende irriterende, at vi ikke kan følge Brøndby på udebane i play-off runden. Destinationerne er jo ellers ret fede.
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      11 dage siden   

  • Det er på ingen måde skræmmende modstandere, dog er holdet pt ikke i stand til at vide over to opgør. Forstærkede man forsvaret kraftigt og en klasse midtbanespiller som fx Wass, så ville man have en rigtig god chance for CHL gruppe spil.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • sirtrip
    • sirtrip
      Betalende bruger
        10 dage siden   

    • @mp80 hvor mange gruppespil har vi været i i de år vi brugte rigtig mange penge på forstærkninger og profiler og ikke så mange på Masterclass. Det er altså et søgt argument at vi automatisk kvalificerer os til alting hvis bare vi køber nok og stik i mod strategien som indtil videre har fungeret over al forventning.

  • Mik
  • Mik   11 dage siden   

  • Tænker de andre siger det samme om os vores trup er ikke skræmmende, det er 100 millioner til forskel. Lad os fortsætte med at sælge vores bedste spillere og rykke flere uerfarne spillere op.

    CV skylder at hente kvalitet ind som kan gøre en forskel. For meget snak og for lidt handling fra ham
     
    • @Mik Der bliver hentet forstærkning, bare roligt! Der er 1 1/2 måned til vinduet lukker...
      4 enige

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @Mik Tja, der er altså langt lys på i disse tider. Så holdningen er at det er TOTAL ligegyldigt om man lander i Europa L eller CL.

      Og det er der fordi det, det handler om er at få optjent point til en fremtidig seedning.

      Det er nemmere i Europa League end CL. Og pengene er i det lange løb også ligegyldige, da man ikke bruger noget ud over normal indtjening i fremtiden.

      Plus pengene ikke behøver være så store i forskel, da vundne kampe også giver penge.

      Så for en gangs skyld ingen stress på for spillerne der kan spille frit
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 7 flere kommentarer
     
    • sirtrip
    • sirtrip
      Betalende bruger
        10 dage siden   

    • @Mik Hvordan kan CV skylde noget efter et mesterskab. Han har allerede været med til at give dig noget som du ikke har fået i seksten år.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021