Nanna Christiansen jubler
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Christiansen-show og Brøndby-mål nummer 200 i storsejr

 
Brøndby IF's kvinder vandt 4-0 over Thy-ThistedQ og er det suveræne førerhold i ligaen med 22 point efter otte kampe. Nanna Christiansen scorede to mål i kampen, og har nu 201 scoringer for de blå/gule. Hun stod også for to assists til Mille Gejl, som scorede de andre to mål.

    • Nanna Christiansen jubler
    • 3point.dk
      26. september 2020 - Klokken 17:20
  • 3point.dk
  • 3point.dk
    26. september 2020 - Klokken 17:20

Der var ingen slinger i valsen, da Thy-ThistedQ i dag gæstede Brøndby. Kvindeligaens førerhold vandt 4-0, og det var Christiansen og Gejl som delte målene mellem sig med to til hver. Nanna Christiansens scoring til 1-0 var hendes mål nummer 200 for Brøndby IF og det faldt på et straffespark.

Ved 2-0-målet var Nanna Christiansen også involveret, da hun tog et træk ind i banen og fandt Mille Gejl, som placerede den i venstre side af målet. Christiansen fik også en assist ved 3-0-målet, men den smukke scoring var 100% et resultat af Mille Gejl Jensens fantastiske teknik og vision. Efter en tæmning blev tre spillere sat af inden bolden blev chippet ind bag keeperen - vidunderligt flot. Målet kan ses her.

Det sidste mål stod Christiansen selv for, da hun fik kontrol over bolden på kanten af feltet og kontrolleret sparkede den ind til venstre for keeperen. Næste opgave for de blå/gule er den 3. oktober klokken 14.00 mod Kolding.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder