Foto: Simon Kammer ©
Cooper åbner døren for Canut: Jeg ville ikke tøve et sekund
Onsdagens træning i Brøndby blev afviklet uden flere af de spillere, der måtte lade sig udskifte i den seneste kamp. Men mens usikkerheden stadig hænger over profilerne, tegnede der sig samtidig en ny mulighed i truppen. Og den mulighed hedder Raphael Canut.
Cheftræner Steve Cooper lagde ikke skjul på, at situationen omkring Ben Godfrey, Mats Köhlert og Jordi Vanlerberghe fortsat er uafklaret:
- Ben Godfrey, Mats Köhlert og Jordi Vanlerberghe blev alle skiftet ud med skader i den seneste kamp.
- Vi håber det er mere i kategorien udmattelse end deciderede muskelskader, men vi må afvente scanningerne af de tre.
Derfor blev trioen også sparet på træningsbanen onsdag.
- Jeg ville ikke risikere noget ved at tage dem med ud på træningsbanen i dag, men jeg håber vi kan tage dem med ud i morgen.
- Jeg vil ikke udelukke noget endnu om deres tilgængelighed til fredag.
Men netop den usikkerhed åbner døren for nye ansigter - og her pegede Cooper direkte på en ung spiller, der har banket på gennem længere tid.
Klar til at gribe chancen
Raphael Canut har i en periode trænet fast med førsteholdet, og ifølge cheftræneren er det ikke tilfældigt, at hans navn nu kommer i spil.
- Jeg ville ikke tøve et sekund med at starte Raphael Canut på fredag.
En markant udmelding, der siger noget om både behovet og tilliden.
- Han trænede en del med os allerede før vinterpausen, og efter vinterpausen har han mere eller mindre udelukkende trænet med os.
I Brøndby har man samtidig været bevidste om ikke at forcere udviklingen.
- Vi passer på ham, tilpasser hans træning og sørger for at han træner det han kan holde til.
En del af en større tanke
For Cooper handler det ikke kun om den aktuelle skadessituation. Det er også et princip.
- Det er vigtigt vi giver de unge spillere en mulighed.
Og netop i en periode, hvor tilgængeligheden i truppen svinger, bliver det princip sat på prøve i praksis.
- At spillere fra tid til anden er utilgængelige med skader eller karantæner er sådan det er en gang i mellem. Det er derfor man har en hel trup, og jeg stoler på de spillere jeg udtager.
Om det så bliver Canut fra start fredag, afhænger blandt andet af de kommende dages svar på skadesfronten, hvor scanninger vil gøre Cooper og co. klogere på tilgængeligheden hos Jordi Vanlerberghe, Ben Godfrey og Mats Köhlert.

Deltag i diskussionen
TibblingLove 21 dage siden
Bif hele livet 21 dage siden
Levere han som han har gjort hidtil, så skal han have chancen fra start…
NewY 21 dage siden
John b. Good 21 dage siden
TibblingLove 21 dage siden
-det kunne jeg klare i 5. klasse.
Bornholms_Granit 21 dage siden
---